De bedste telefoner til gaming 2018: Spilmobilernes top-10

null

Black Friday nærmer sig, og her på TechRadar kan du altid finde markedets bedste tilbud og rabatter.

De bedste telefoner til gaming i 2018 har top-specs, skarpe skærme og lang batterilevetid for at kunne holde dampen kørende igennem lange spilsessioner. 3D-spil som de vi kender fra konsollerne er blevet normen på telefoner, såsom Fortniteog PUBG Mobile, men det kræver en enhed af høj kvalitet for at få den bedste spiloplevelse.

De bedste mobiler til gaming, afspiller ikke bare de nuværende mobilspil uden problemer og med den flotteste grafik, men vil også kunne afspille spil der udkommer over de næste par år. De gaming-mobiler vi gik rundt med for omkring tre år siden, kan slet ikke hamle op med nutidens mobilspil, så se på telefonerne herunder som en fremtidsinvestering, der skal holde langt ind i 2020. 

Vores anbefalinger går på processor og GPU-hastigheder, mængden af RAM og andre ting. Vi tager også app-økosystemet med i overvejelserne, hvilket er en af de primære grunde til, at Apples telefoner ofte ligger i top på vores lister. De har flere spil end Android og får ofte multiplatformtitlerne først.

Til sidst har vi undersøgt alle mulighederne og valgt de bedste mobiler til gaming ud fra de ovenstående kriterier. Her er vores top-10.

1. iPhone XS Max / iPhone XS

Maksimal skærmstørrelse og batteri til App Store.

Lanceringsdato: September 2018 | Vægt: 208g | Dimensioner: 157.5 x 77.4 x 7.7mm | Styresystem: iOS 12 | Skærmstørrelse: 6.5 tommer | Opløsning: 2960×1440 | CPU: A12 Bionic chip | RAM: 4GB | Lagerplads: 64/256/512GB | Batteri: 3.179mAh | Bagsidekamera: Dual 12MP | Frontkamera: 7MP

Adgang til det bedste økosystem for spil
Det hurtigste chipset til mobil gaming
Den dyreste på markedet

iPhone XS Max er den større og på nogle områder bedre udgave af Apples nye flagskibstelefon, men hvis du vælger ud fra spilegenskaberne, kan du lige så godt gå efter det bedste. Den 6.5 tommer store skærm på iPhone XS Max er større end den der sidder i lillebror 5.8 tommer, og et større batteri holder den kørende i næsten en hel timer ekstra i forhold til en standard iPhone XS.

Den slags giver dig en fordel i forhold til iPhone XS, men begge nye Apple-telefoner har et sandt es i ærmet: den nye A12 Bionic processor. Vi havde høje forventninger til at den ville udkonkurrere A11 Bionic som sad i sidste års iPhone X, eftersom Apple hævdede, at den var 40% mere effektiv og 50% kraftigere end den gamle processor. I vores tests loadede den Clash Royale og PUBG endnu hurtigere, og hastigheden er afgørende i online spil. Alt dette i moderne og lækkert Apple-design – til trods for at det er den dyreste mainstream telefon på markedet, selv før vi har gjort hele regnestykket op.

Læs de fulde anmeldelser: iPhone XS Max, iPhone XS

2. Samsung Galaxy Note 9

Stor, kraftfuld og smuk

Lanceringsdato: August 2018 | Vægt: 205g | Dimensioner: 162 x 76.4 x 9mm | Styresystem: Android 8.1 | Skærmstørrelse: 6.4 tommer | Opløsning: 2960×1440 | CPU: Snapdragon 845 / Exynos 9810 | RAM: 6/8GB | Lagerplads: 128/512GB (op til 1TB med kort) | Batteri: 4.000mAh | Bagsidekamera: Dual 12MP | Frontkamera: 8MP

Smuk skærm
Kraftig processor
Dyr

Samsung Galaxy Note 9 ligner noget vi har set før, men lad dig ikke narre til at tro, at det ikke er den bedste Android-spilmobil på markedet. Den har ikke kun den største og lyseste skærm med den højeste opløsning – den er også udstyret med den nyeste Snapdragon og Exynos CPU tilgængelig på markedet i øjeblikket.

Du får en fordel i forhold til konkurrenterne i spil som eksempelvis Fortnite, fordi du bedre kan se hvad der foregår, og har flere billeder pr. sekund. Selv når du er færdig med at spille, vil du ikke skamme dig over at gå rundt med Note 9, i modsætning til visse andre spilmobiler, da den har et glat, moderne og æstetisk ydre.

Læs den fulde anmeldelse: Samsung Galaxy Note 9 

3. Razer Phone 2

Gaming-delen overskygger de øvrige funktioner

Lanceringsdato: Oktober 2018 | Vægt: 205g | Dimensioner: 158.5 x 78.9 x 8.5mm | Styresystem: Android 8.1 Oreo | Skærmstørrelse: 5.72 tommer | Opløsning: 2560×1440 | CPU: Snapdragon 845 | RAM: 6/8GB | Lagerplads: 64/128GB (op til 1TB med kort) | Batteri: 4.000mAh | Bagsidekamera: 12MP f/1.75 wide angle / 12MP f/2.6 telephoto | Frontkamera: 8MP f/2.0

Top specs og 120hz opdateringshastighed på skærmen
Logoet på bagsiden lyser i alle regnbuens farver
For lidt lagerplads til prisen
Mindre 5.72 tommer skærm

Den første Razer-telefon var et godt første forsøg på en mobil enhed fra gaming-firmaet, men den havde nogle mangler, hvorfor den røg langt ned på vores liste. Anden udgave har adresseret nogle af disse og ender på grund af dette med en bedre enhed, selvom den stadig primært er henvendt til gamere.

Hvad betyder det så? Kameraet og skærmen er ikke nær så imponerende som på andre telefoner i denne prisklasse, så folk der ikke spiller så ofte, bør måske springe over. Men hvis du er mere seriøs omkring dit mobilspilleri og har råd, er det er godt valg.

Udadtil har Razer Phone 2 ikke ændre sig meget i forhold til sin forgænger, men den har dog fået den nyere Snapdragon 845 chip og har fået glasbagside med trådløs Qi-opladning. Dertil har den fået et særligt kølekammer, der holder temperaturen nede, når du spiller.

I sidste ende er det telefonens kraftige chipset, 8GB RAM, gode højttalere, 120Hz opdateringshastighed på skærmen og et 4.000mAh-batteri (sammen med gode muligheder for at optimere batteriforbrug og ydelse), der gør den til et godt valg til gaming.

Læs den fulde anmeldelse: Razer Phone 2

4. iPhone X

Det hele handler om App Store

Lanceringsdato: Oktober 2017 | Vægt: 174g | Dimensioner: 143.6 x 70.9 x 7.7mm | Styresystem: iOS 11 | Skærmstørrelse: 5.8 tommer | Opløsning: 1125x2436 | CPU: A11 Bionic | RAM: 3GB | Lagerplads: 64/256GB | Batteri: 2716mAh | Bagsidekamera: 12MP+12MP | Frontkamera: 7MP

Fantastisk økosystem til spil
Kæmpe OLED-skærm
Hakket kan distrahere
En meget dyr smartphone

Til trods for at iPhone XS har skubbet den et år gamle iPhone X af tronen som Apples bedste smartphone, er det stadig et godt valg med god ydelse. Hvis du kan finde den på tilbud (den kan ikke længere købes på Apples hjemmeside), giver den 5.8 tommer store OLED-skærm på iPhone X masser af plads til spil sammen med sit imponerende kontrastniveau, hvilet får især får grafikken til at eksplodere, hvis en scene har mørke og lyse kontraster. 

Selvom andre mobiler nok udkonkurrerer iPhone X på ydelsen, har Apples telefoner stadig en vigtig fordel, når det kommer til spil – App Store. Dette skyldes blandt andet, at udviklerne favoriserer platformen og iPhones får næste altid de bedste spil først, som eksempelvis Fortnite der var eksklusivt til iOS i en periode.

Apple er også med i frontlinjen, når det kommer til meningsfulde og mainstream AR-oplevelser, incl. AR-multiplayer gaming, som var en af de nye funktioner i iOS 12.

Check out our iPhone X review video below.

5. iPhone 8 Plus

Kraffulde specs og en stor skærm

Lanceringsdato: September 2017 | Vægt: 202g | Dimensioner: 158.4 x 78.1 x 7.5mm | Styresystem: iOS 11 | Skærmstørrelse: 5.5 tommer | Opløsning: 1080 x 1920 | CPU: A11 Bionic | RAM: 3GB | Lagerplads: 64/256GB | Batteri: 2691mAh | Bagsidekamera: Dual 12MP | Frontkamera: 7MP

Fantastisk økosystem til spil
Stor 5.5 tomer LCD-skærm
For meget spildplads om skærmen gør telefonen for stor 
Dyr

Vi kommer ikke uden om det: Apple har to fantastiske telefoner med en stor skarp skærm drevet af top hardware. Den samme indmad og App Store, der gav iPhone X en topplacering på vores liste, har også givet iPhone 8 Plusen plads.

iPhone 8 Plus har en mindre imponerende Fuld HD-skærm, men vores erfaring er stadig, at den er glimrende til gaming. Den 5.5 tommer store skærm har rigeligt med plads. Apples A11 Bionic CPU og grafik er fint rustet til spil og ARkit disker op med augmented reality-spil, som giver Apples brugere endnu flere muligheder. Dette er telefonen du skal købe, hvis du vil have en gaming-mobil med en home-knap og ikke vil ofre hele sparegrisen på iPhone X.

6. Galaxy S9 and S9 Plus

Samsungs bedste skærm

Lanceringsdato: Marts 2018 | Vægt: 189g | Dimensioner: 158.1 x 73.8 x 8.5mm | Styresystem: Android 8 Oreo | Skærmstørrelse: 6.2 tommer | Opløsning: 1440 x 2960 | CPU: Snapdragon 845 / Exynos 9810 | RAM: 6GB | Lagerplads: 64GB/128GB | Batteri: 3.500mAh | Bagsidekamera: Dual 12MP | Frontkamera: 8MP

Kæmpe skærme på 5.8 og 6.3 tommer
Spil-app der rent faktisk er brugbar
Batteriet er ikke for godt

Vi har lagt Samsung Galaxy S9og S9 Plus sammen til én placering, fordi de giver omtrent den samme spiloplevelse, skønt en mindre forskel på skærmstørrelsen.

Snapdragon 845, Adreno 630-grafik og 4GB RAM (6GB i S9 Plus) giver begge telefoner fremragende ydelse både i spil og generelt.  Og fordi andre Android-telefoner med den nye Snapdragon 845-processor endnu ikke helt har etableret sig på markedet, har Samsung med lethed snuppet denne plads.

Men det er ikke kun et kraftigt chipsæt, der sikrer Galaxy S9 og S9 plads pladsen på listen. S9 har en stor og skarp (1440 X 2960) skærm på 5.8 tommer, imens S9 Plus har en endnu større skærm, 6.2 tommer, med samme opløsning. Begge er Super AMOLED og understøtter HDR10.

Den nye Galaxy S9 og S9 Plus kommer også med Samsung nye Game Tools, der kan hjælpe med at tage screenshots, optage gameplay og holde notifikationer væk. Lad os ikke glemme Samsung også har deres imponerende Gear VR-headset, som giver en super skarp virtual reality-oplevelse med de pixeltætte skærme på Galaxy S9 og S9 Plus.

7. Sony Xperia XZ2

Fra skaberne af Playstation

Lanceringsdato: Februar 2018 | Vægt: 198g | Dimensioner: 153 x 72 x 11.1mm | Styresystem: Android 8 Oreo | Skærmstørrelse: 5.7 tommer | Opløsning: 1080 x 2160 | CPU: Snapdragon 845 | RAM: 4GB | Batteri: 3.180mAh | Bagsidekamera: 19MP | Frontkamera: 5MP

Smuk HDR-skærm 
Dynamiske vibrationer
Dynamiske vibrationer er en gimmick

Godt hjulpet af en skærm på 5.7 tommer med en opløsning på 1080x2160 og HDR, samt samme Snapdragen 845-chipsæt der sidder i de nyeste Galaxy-telefoner, hopper Sonys Xperia XZ2 foran mange af konkurrenterne. Sonys nye model er en fremragende telefon og med Qualcomms nyeste system-på-en-chip, giver den betagende resultater under videoafspilning.

Xperia XZ2 kan dog mere end bare flot grafik under spil. Den har to højttalere på fronten, der giver en god stereooplevelse. Batteriet på 3.180mAh har desuden udmærket levetid. Og til de mobile gamere med et stort spilbibliotek er der understøttelse af microSD-kort på op til 400GB. 

En unik funktion, der gør kan gøre gaming på Xperia XZ2 lidt mere konsolagtig, er Sonys dynamiske vibrationssystem. Lidt haptisk feedback kan forstærke spiloplevelsen, selvom det bare er en mindre ting i en allerede solid pakke fra Sony. 

8. Moto Z2 Force

Kan udstyres med rigtig controller

Lanceringsdato: August 2017 | Vægt: 143g | Dimensioner: 155.8 x 76 x 6.1mm | Styresystem: Android 8 Oreo | Skærmstørrelse: 5.5 tommer | Opløsning: 1440 x 2560 | CPU: Snapdragon 835 | RAM: 4/6GB | Lagerplads: 64GB/128GB | Batteri: 2.730mAh | Bagsidekamera: 12MP | Frontkamera: 5MP

Masser af sjove mod-muligheder
Klar til Google Daydream VR
Batterilevetiden er kun ok
Specs fra sidste år

Moto Z2 Force er en spøjs enhed. Den har en 5.5 tommer Quad HD-skærm og den kraftige Snapdragon 835-processor til gaming, men er i sig selv ikke den mest fantastiske spilmobil. Et forholdsvist lille batteri på 2.730mAh giver ikke så lang spilletid, som vi gerne havde set i en smartphone til gaming. Men den har et trick i ærmet, som de andre ikke har. 

Moto Z2 Force kan udstyres med tilføjelsen Moto GamePad, som har to analog styrepinde et D-pad og en masse spilvenlige knapper. Fysiske knapper til en smartphone er en dobbeltbonus, da de gør den lettere at bruge og skærmen lettere at se, fordi dine tommelfingre ikke er i vejen. Moto GamePad har endda en hovedtelefonudgang.

Hvad angår virtual reality er Moto Z2 Force klar. Den er certificeret til Google Daydream. Sammen med Samsungs Gear VR, giver Daydream Viewnogle af de bedste VR-oplevelser på mobilfronten og Moto Z2 Force har kraften til at drive dem. 

9. Google Pixel 2 XL

Lanceringsdato: October 2017 | Vægt: 175g | Dimensioner: 157.9 x 76.7 x 7.9mm | Styresystem: Android 8 Oreo | Skærmstørrelse: 6 tommer | Opløsning: 1440 x 2880 | CPU: Snapdragon 835 | RAM: 4GB | Lagerplads: 64GB/128GB | Batteri: 3.520mAh | Bagsidekamera: 12MP | Frontkamera: 8MP

Højttalere på fronten
Meget lidt kant omkring skærmen
Ingen 3,5mm udgang til hovedtelefoner
Dårlige betragtningsvinkler på skærmen

Googles største og bedste smartphone, Pixel 2 XL, har også det, der skal til, for at være en god spilmobil. Skærmen på 6 tommer har masser af plads til spil, uden at dine tommelfingre dækker det hele. Der er tale om et pOLED-panel med en opløsning på 1440x2880, så grafikken kommer til at stå skarpt med høj kontrast. 

Som mange andre telefoner på denne liste, er Pixel 2 XL udstyret med et Snapdragon 835-chipsæt, som giver en flydende spiloplevelse i de fleste mobilspil. Selvfølgelig er Pixel 2 XL også i stand til at håndtere VR-indhold med Daydream View-headsettet.

En bonus er det store batteri på 3.520mAh der gør det let at spille på farten, imens Googles Project Fi-netværk, som Pixel-ejere kan abonnere på, giver imponerende dækning, der kan eliminere frygten for at tabe forbindelsen, når man spiller online. 

10. Asus ROG Phone

De bedste specs og masser af fedt tilbehør

Lanceringsdato: October 2018 | Vægt: 200g | Dimensioner: 158.8 x 76.2 x 8.7mm | Styresystem: Android 8.1 Oreo | Skærmstørrelse: 6 tommer | Opløsning: 2160 x 1080 | CPU: Snapdragon 845 | RAM: 8GB | Lagerplads: 128GB/512GB | Batteri: 3.520mAh | Bagsidekamera: 12MP f/1.8 | Frontkamera: 8MP f/2.0

Top specs og ydelse 
Masser af tilbehør
De dele, der ikke har med gaming at gøre, halter lidt efter

Vi har ikke haft tid til at dykke ned i den netop lancerede Asus ROG Phone, men denne gamer-fokuserede mobil ser lovende ud, så vi har smidt den ind i bunden af listen indtil vi kan give den en ordentlig køretur. Specifikationerne er i top og den skarpe skærm lover godt.

Telefonens udseende, tjae… en af vores redaktører sammenlignede den med en Transformer-voliciraptor med grå og røde detaljer henover æsken. Hvis det er noget for dig, vil du elske telefonens primære trækplaster: mods. 

Helt i tråd med Asus’ Republic og Gamers-brand, kan du købe en mængde tilbehør til at forbedre din mobile spiloplevelse. Disse inkluderer et etui med en ekstra skærm, et par controllere der kan sættes fast på hver side af skærmen og en docking station, der kobler din mobil til den store skærm – helt ligesom Nintendo Switch. 

Vi vil rangere telefonen på behørig vis, når vi har anmeldt den. I mellemtiden kan i med fordel læse vores hands-on: Asus ROG phone