B&O's Beosound Edge er en dyr og imponerende skulptur og højttaler i et

Beosound Edge

Lige i rette tid til IFA 2018, har Bang og Olufsen lanceret deres nye hjemme-højttaler, Beosound Edge, som ifølge designeren “ligger på grænsen mellem forbrugerelektronik og galleri-værdig skulptur”.

Den trådløse højttaler, der har form som en mønt, er skabt i samarbejde med den moderne designer, Michael Anastassiades. Selve højttaleren er en metallisk 3D-cirkel med en forside af mat sort stof og sider af poleret aluminium. Det forventes at Bang og Olufsen med tiden vil tilbyde nye stoffarver.

Her er den mest interessante del 

Selvom Besound Edge uden tvivl har et opfindsomt og moderne design, er det selve funktionaliteten, der er det mest interessante. Højttaleren har ikke blot et usædvanligt udseende, den bruger formen til at skabe en unik brugeroplevelse.

Ved at rokke højttaleren frem og tilbage, kan man skrue op eller ned for lyden – og enheden ruller selv tilbage til sin oprindelige position, når man slipper den. Hvis man ikke vil have den noget omfangsrige enhed til at optage plads på gulvet, kan man hænge den den op som en væg-skulptur.

Beosound Edge

Hvad med lyden? 

Beosound Edge har nærheds-sensorer, som bringer højttalerens aluminiums-brugerflade til live, når man nærmer sig. Man kan så starte og stoppe afspilningen samt springe over med et enkelt tryk på overfladen. Man kan også styre retningen på lyden ved hjælp af Bang og Olufsen-app’en.

Højttaleren indeholder en 10” bas-woofer på den ene side samt en 4” mellemtone-højttaler og en ¾” tweeter på hver side. Herudover er der debut til B&O’s Active BassPort 1, der leverer en præcis lydgengivelse ved lav lydstyrke og en mere energisk bas ved højere lydstyrker.

Hvis det ikke er nok, så er Beosound Edge udstyret med Play 2, Chromecast 2 og Bluetooth, samtidigt med at den også understøtter stemmekommandoer, når den er parret med enten en højttaler, der understøtter Google Assistant eller en Amazon Echo-enhed.

Hvor meget koster den? 

Beosound Edge koster 22.995 kroner og vil være tilgængelig hos udvalgte forhandlere fra midten af november. Kan du ikke vente så længe? Højttaleren bliver præsenteret på IFA 2018.  

  • IFA 2018 er Europas største teknologi-messe. TechRadar-teamet er i Berlin for at bringe dig alle de seneste nyheder og de første hands-on indtryk af nye telefoner, ure og andet godt, efterhånden som de bliver annonceret.