Kæmpe iPad 3 Pro-læk afslører muligt design og features

null

Der har været masser af rygter om den kommende iPad Pro 3, men indtil nu har vi rent faktisk ikke set nogle billeder. Men det har ændret sig nu, hvor nogle fotos er blevet afsløret.

De nye billeder er blevet delt af @OnLeaks (normalt en troværdig kilde) på vegne af MySmartPrice, og de er baseret på firmaets CADs (computer-aided designs). Selv om kilden ikke er helt sikker på, at det er en nøjagtig gengivelse, så er billederne de bedste, som vi har set indtil videre.

Billederne, som angiveligt forestiller iPad Pro 12.9 (2018), viser en meget tyndere kant rundt om skærmen, end vi hidtil har set hos en iPad. Det betyder også, at både Home-knappen og fingeraftryks-scanneren er væk, så vi - som vi tidligere har hørt rygter om - formentlig i stedet får Face ID.

Bemærk, at der ikke er en notch, men kanten er stor nok til at kunne rumme et kamera.

Andre detaljer, der er værd at bemærke, er metalbagsiden, der har antenner i både top og bund, samt et enkelt kamera.

Image 1 of 4

Du kommer formentlig ikke til at logge ind med fingeraftryksaflæsning på den nye iPad Pro 3. Foto: MySmartPrice / OnLeaks

Du kommer formentlig ikke til at logge ind med fingeraftryksaflæsning på den nye iPad Pro 3. Foto: MySmartPrice / OnLeaks
Image 2 of 4

Der er en lidt mystisk knap i det højre hjørne. Foto: MySmartPrice / OnLeaks

Der er en lidt mystisk knap i det højre hjørne. Foto: MySmartPrice / OnLeaks
Image 3 of 4

 Apple holder fast i metalbagsiden. Foto: MySmartPrice / OnLeaks

Apple holder fast i metalbagsiden. Foto: MySmartPrice / OnLeaks
Image 4 of 4

 De mindre kanter betyder, at den formentlig bliver lidt mere kompakt. Foto: MySmartPrice / OnLeaks

De mindre kanter betyder, at den formentlig bliver lidt mere kompakt. Foto: MySmartPrice / OnLeaks

En ekstra knap og en manglende port

Det ser ud til, at Smart Connector er blevet flyttet til bunden på bagsiden (når man holder den i portræt-mode), mens det højre hjørne har fået placeret både volume-knap samt en anden mystisk knap eller port. Det er ikke tænd/sluk-knappen, da den sidder foroven sammen med to højttalerudgange.

I nederste hjørne er porten til opladning og yderligere to højttalerudgange. Desværre ser det ikke ud som om, at der er blevet plads til et 3,5 mm-stik til hovedtelefoner.

Vores kilde hævder, at målene på den kommende iPad Pro 3 er 280.6 x 215 x 5.85 mm (eller 7,77 mm inklusive bagkameraet). Det betyder, at den er mere kompakt end iPad Pro 12.9 (2017), der har målene 305.7 x 220.6 x 6.9 mm, men det er så på grund af den tyndere kant.

Selvfølgelig skal vi tage dette med et gran salt lige nu, men mon ikke vi får mere syn for sagen - sammen med en 10,5-udgave - når Apple holder konference den 12. september.