Teaser for Huawei Mate 20 Pro tyder på, at den får et kæmpe batteri

null

Batteritid kan blive et af de vigtigste salgsargumenter for Huaweis næste store telefon-lancering, som vi regner med kommer til at hedde Huawei Mate 20 Pro.

En teaser sendt fra Huawei til TechRadar giver et hint om, at batterikapaciteten bliver større, end den var hos Huawei P10 Plus, Mate 10 Pro og P20 Pro

TechRadar fik tilsendt et lille pengeskab - ja, du læste rigtigt - som vi kunne åbne ved at indtaste dagens dato (0908). Indeni lå der en teaser for batteriet på den telefon, der end kommer næste gang.

Billedet viser to enheder med et batteri på 4.000 mAh hver samt med én med et batteri på 3.750 mAh, og diagrammet til sidst antyder, at batteriet bliver større på den kommende telefon.

En teaser fra pengeskabets indre

En teaser fra pengeskabets indre

Det sidste billede til højre er faktisk trykt på et bærbart batteri, som igen er på 4.000 mAh. Det giver os ikke noget bevis for, hvor stort batteriet bliver - taget i betragtning, at diagrammet antyder, at det bliver større end som så.

Der er ikke nogle oplysninger om telefonens navn, eller om hvor meget større batteriet bliver, men det faktum, at vi får teasere om det, tyder på, at vi måske nærmer os en lancering af Mate 20 Pro.

Tidslinjen i bunden af teaseren viser, at Mate 10-serien blev annonceret i oktober sidste år, så det kan være, at selskabet sigter mod en oktober-lancering igen i år - eller måske kommer vi endda til at høre om det inden da.