OnePlus 6T kan ramme butikkerne den 30. oktober

null

Rygterne vil vide, at OnePlus 6T kommer til at blive præsenteret den 17. oktober, men i forhold til, hvornår du rent faktisk vil være i stand til at få fingrene i den, så kunne vi være henne ved den 30. oktober.

Dette er en dato, som kommer fra et opslag for telefonen hos Amazon India, der blev opdaget af MySmartPrice. Oplaget nævner den 30. oktober som slutdatoen for forudbestillinger, hvilket formodentlig betyder at OnePlus 6T vil blive leveret enten den 30. eller den 31. oktober.

Hvis du forudbestiller telefonen, vil du angiveligt få et sæt USB-C-hovedtelefoner og noget Amazon-kredit med i prisen. Det vides dog ikke, om andre regioner vil have det samme tilbud med hensyn til forudbestillinger.

The OnePlus 6T optræder på Amazon. Kilde: MySmartPrice

The OnePlus 6T optræder på Amazon. Kilde: MySmartPrice

Endnu ikke bekræftet

Selv om Amazon er en ganske overbevisende kilde, så ville vi stadigvæk tage disse oplysninger med et gran salt, eftersom datoen kan være forkert eller simpelthen en pladsholder indtil den korrekte dato er bekræftet, og selve opslaget er tilsyneladende blevet fjernet.

Lige nu er vi ikke engang sikre på, at OnePlus 6T vil blive præsenteret den 17. oktober, selvom der sikkert kommer nyt angående dette meget snart, da firmaet har tweetet, at de snart vil komme med en “spændende annoncering” med forbindelse til telefonen.

OnePlus har allerede afsløret, at 6T vil have en skærm med indbygget fingeraftrykslæser og en forbedret batteritid, men intet 3,5 mm hovedtelefonstik eller trådløs opladning. Med denne stadige strøm af nyt, vil der måske ikke være meget tilbage at finde ud af, når telefonen en gang bliver endelig afsløret.

Via GSMArena