iPhone XC kunne være navnet på Apples nye grundmodel

null

Antallet af læk, som omgiver Apple’s 2018 iPhone-linje, er begyndt at intensivere mens det Cupertino-baserede firma er ved at gøre sig klar til den officielle præsentation af de nye telefoner senere på ugen.

Ifølge nylige rapporter forventes det, at Apple's iPhone X-afløser kommer til at hedde iPhone XS, mens en anden model, som i øjeblikket bliver refereret til som iPhone XS Max, vil tage iPhone 9 Plus-pladsen takket være en større 6,5” skærm (og, formoder vi, intet sukkerindhold).

Nu har en lækket præsentation fra den kinesiske udbyder China Mobile fundet vej til det kinesiske sociale medie, Weibo, og bragt videre af den japanske Mac-blog, Macotakara. Den rummer nogle interessante oplysninger, herunder navnet på den billigste af de kommende iPhones.

Samme læk ser også ud til at opklare forvirringen omkring det akavede iPhone XS Max-navn, eftersom præsentationen refererer til den noget mere sandsynlige betegnelse iPhone XS Plus. 

C det er billigt 

Med navnet iPhone XC (hvor C'et måske markerer intentionen om at lade den indtage samme plads i rækken som den mere overkommelige iPhone 5C fra år tilbage), vil den nye telefon angiveligt komme til at koste omkring 5.400 kroner, baseret på den kinesiske pris, der kan ses på føromtalte præsentation ifølge 9to5Mac.

Siden nævner også en omtrentlig pris på $900 (omkring 5.800 kroner) for 5,8”-modellen iPhone XS, mens iPhone XS Plus skulle ligge omkring $1,000 (omkring 6.500 kroner).

Koncept-designer Ben Geskin er også gået på Twitter for at vise, hvad der ser ud til at være et sæt iPhone XC-prototyper i røde, hvide og blå varianter. 

Geskin er som regel kendt for sine renderinger og photoshop-udgaver, men designeren hævder at telefonerne i denne læk er “the real deal”. Vi får det at vide med sikkerhed senere på ugen, men i mellemtiden kan du tjekke billederne af de påståede prototyper nedenfor.