Google Chrome får ny opdatering til sin 10 års fødselsdag

null

Det er underligt at tænke på, at Google Chrome har været hos i et helt årti, men den gratis browser fejrede sin 10 års fødselsdag den 2. september og har meget passende udsendt en iøjnefaldende ny opdatering for at markere sin nyfundne modenhed. 

Selv om Google opdaterer Chrome hver sjette uge, er denne udgave noget ganske særligt med et opfrisket look med afrundede former, en ny og frisk farvepalette samt nye ikoner.

Det nye look bruger et fladt design, uden skyggeeffekter og farveforløb, som giver browseren en renere og mere strømlinet fremtoning, noget som igen gør den nemmere og hurtigere at bruge. Fanerne har fået en afrundet form, så det er nemmere at se ikonerne for hver webside, hvis man har mange faner åbne.

Et nyt strømlinet look 

Bortset fra disse æstetiske ændringer, har Google også opgraderet deres søgebjælke, så den nu viser søgeforslag på selve bjælken – så man på den måde hurtigt kan få svar på sine spørgsmål, uden at skulle åbne en ny fane.

Man vil også være i stand til at søge efter faner inde fra søgebjælken, hvilket igen er smart, hvis man arbejder med en masse åbne faner på samme tid. Ud over det, kan man nu sætte sine favorit-sider på ‘ny fane’-siden, og bruge et baggrundsbillede efter eget valg. 

Sjov og spas med Rex 

Google meddelte også, at man snart vil være i stand til at søge blandt sine filer og mapper på Google Drev via søgebjælken, men måske er den mest underholdende opdatering, den der er lavet til Dino Runner-spillet. 

Hvis du nogensinde har siddet med en dårlig forbindelse, kender du formentlig den pixelerede T-Rex, som man kan styre igennem et spil, hvis man trykker på mellemrumstasten. For at fejre Google Chrome’s ti år, er spillet blevet frisket op med fødselsdagskager og balloner, og dinoen selv er blevet udstyret med en fin party-hat.

For at prøve spillet, kan man enten slå Wi-Fi fra og åbne en ny fane, eller skrive chrome://dino/ i søgefeltet. 

Via Android Community