Et Motorola Razr V3-reboot med foldbar skærm kan være i støbeskeen

null

Klap-telefonen Motorola Razr V3 er en af fortidens mest elskede telefoner, og ifølge et nyt patent kan den hænde at gøre comeback med en foldbar skærm.

En patentansøgning til US Patent Office, der er blevet spottet af det hollandske websted Mobielkopen, tyder på, at Motorola i det mindste overvejer at producere en klap-telefon, der rummer en stor foldbar skærm under klap-designet.

Telefonen, der er beskrevet i patentet, ser ud til at have et markant hængsel i midten. Når mobilen klappes sammen på midten, lader der til at opstå et mellemrum mellem telefonens to dele - der nærmest virker som en åben invitation til snavs og støv, når man har mobilen i lommen eller tasken.

Motorola ansøgte faktisk om patentet helt tilbage i maj 2017, men det er først lige kommet for en dag. Ansøgningen er på ingen måde en garanti for, at en telefon som denne nogensinde vil ramme markedet - men der er på den anden side heller ingen grund til at opgive håbet endnu.

Image 1 of 3

(Foto-kilde: Mobielkopen)

(Foto-kilde: Mobielkopen)
(Image: © Mobielkopen)
Image 2 of 3

(credit: Mobielkopen)

(credit: Mobielkopen)
(Image: © Mobielkopen)
Image 3 of 3

(credit: Mobielkopen)

(credit: Mobielkopen)
(Image: © Mobielkopen)

Vi har hørt om det før

Tidligere på året kunne TechRadar afsløre, at Motorolas administrerende direktør havde droppet et hint om, at firmaet eventuelt vil reboote deres ikoniske Razr V3-model - uden tvivl inspireret af den varme modtagelse, som de nye versioner af Nokia 3310 og Nokia 8810 4G har fået på markedet.

Idéen om en ny Razr V3 var allerede på daværende tidspunkt i tankerne hos Motorola-folkene, og denne seneste patentlæk bærer bare endnu mere brænde til bålet, så måske får nostalgien lov at bryde ud i lys lue engang i fremtiden.

Via SlashGear