Huawei Mate 20 Pro kan have det bedste kamera af alle smartphones

null

Der er mange måder at bedømme kvaliteten af et smartphone-kamera på, men en af
de mest brugbare er den score, der er tildeles af DxOMark - et websted, som foretager en grundigere gennemgang af smartphone-kameraer end næsten alle andre. Og bedømmer man ud fra DxOMarks score, kan Huawei Mate 20 Pro have det bedste kamera af alle mobiler nogensinde.

Vi siger "kan", fordi Mate 20 Pro ikke er blevet annonceret officielt endnu, og det er dens DxOMark-score heller ikke. Men en bruger på Weibo (en kinesisk mikroblogging-tjeneste) har postet et billede, der angiveligt viser scores for en række nye og kommende mobiler, og her ligger Huawei Mate 20 Pro i toppen med en score på 116.

Det er hele 7 point højere end den tidligere topscorer, Huawei P20 Pro, der fik 109 point. Det lyder ganske troværdigt, da Mate 20 Pro sandsynligvis får en opgraderet version af netop det kamera.

Andre højdepunkter i lækken er Google Pixel 3, der angiveligt får 107 point. iPhone XS og iPhone XS Max begge ser ud til at få 104 point, mens iPhone XR og OnePlus 6T står til henholdsvis 100 og 99 point.

Billedet, der angiveligt viser de nye DxOMark-scores. Kilde: Weibo / Communication Old Willow

Billedet, der angiveligt viser de nye DxOMark-scores. Kilde: Weibo / Communication Old Willow

Et gran salt eller to

Man bør nok tage alt dette med et gran salt, da billedet nemt kan være blevet redigeret, og vi kender heller ikke kilden (der går under navnet Communication Old Willow), om end vedkommende afgjort har mange følgere på Weibo.

Det er også værd at bemærke, at selv om de nævnte point viser sig at være korrekte, giver de ikke det fulde billede, da DxOMark uddeler separate scores for fotografi og video samt en kombineret score.

Det ser ud til, at billedet viser den kombinerede score. Så selv om Mate 20 Pro har den højeste kombinerede score, kan den godt ligge lavere end nogle af konkurrenterne inden for enten fotografi eller video, hvis den anden score trækker det samlede resultat op.

Når alt kommer til alt er en score også bare et tal. For at få en rigtig opfattelse af, hvor godt en telefons kamera er, bør du læse hele analysen, bruge flere kilder eller endda afprøve det selv. Men når det handler om de nyeste flagskibe, er der ingen tvivl om, at telefonen nok skal have et virkelig godt kamera.

Via SmartPrix