Svensk Amazon-lancering giver dansk bekymring
Det er ikke gået ubemærket hen, at verdens største webshop er åbnet på den anden side af Øresund
Efter årevis med ryger og forberedelser, indtog verdens største webshop Amazon det svenske marked, ved onsdag at åbne for Amazon.se. Dermed er det kun et spørgsmål om tid, før giganten kaster sig over det danske marked.
- Supermarkedsgigant lukker onlinesatsning
- Alt om Black Friday 2020
- Se Disney+ i grupper
Udsigten til at skulle konkurrere med Amazon vækker ikke ligefrem begejstring hos danske virksomheder.
“Mange af vores medlemmer er bekymret, og det er der ikke noget at sige til. I mange af de andre lande hvor Amazon er aktiv, herunder især i USA og Tyskland, har det vendt op og ned på handelsbranchen, og Amazon har opnået markante markedsandele”, siger Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør for DI Handel, i en pressemeddelelse.
Kan være både en velsignelse og en forbandelse
Bekymringen ses også i en undersøgelse, som Foreningen for dansk internethandel (FDIH) har lavet blandt sine medlemmer. 53 % anser først og fremmest Amazon som en stor trussel. 31 % ser det primært som en mulighed for at nå ud til flere kunder.
FDIH-direktør Niels Ralund, ser begge dele i Amazon.
“I mine øjne er Amazon både en trussel og en mulighed. De bliver en alvorlig konkurrent i Danmark, men vi skal ikke lade os skræmme, og det er heller ikke mit indtryk, at virksomhederne gør det. Men set med eksportbriller udgør Amazon også en mulighed, og der er da også mange eksempler på virksomheder, der bruger Amazon som et springbræt til nye markeder og kunder. Det er ikke enten eller,” lyder det fra direktøren på FDIHs eget website.
Ifølge bureauet Nørgård Mikkelsen har omkring en fjerdedel af danskerne købt noget på Amazon; vel at mærke før lanceringen i Norden.
Get daily insight, inspiration and deals in your inbox
Sign up for breaking news, reviews, opinion, top tech deals, and more.
- Sådan scorer du de bedste tilbud på Black Friday 2020
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.