Googles næste Chromecast kommer formentlig med ny forbedret forbindelse

null

Det er efterhånden noget tid siden, vi har set en ny Chromecast fra Google, så det er måske ikke overraskende, at en opdateret udgave rygtes at være på vej. Ifølge FCC (Federal Communications Commission) i USA, der varetager og regulerer radio- og tv-frekvensfordeling, skulle det nye Chromecast indeholde forbedret forbindelse.

Ifølge Variety rapporter vil det nye og forbedrede Chromecast blive understøttet af Bluetooth og 5GHz Wi-Fi, der har en hurtigere forbindelse end de fleste routere - dog med en kortere rækkevidde.

Tilbage i maj var der rygter om en Chromecast med fuld Bluetooth-funktionalitet, hvor den nuværende Google Chromecast indeholder kun én Bluetooth-chip, der bruges under opsætningen. Med den nuværende Chromecast er der derfor ikke mulighed for at forbinde gaming controllers eller mus og keyboard - eller audio streaming.

(OBS. Nogle links kan være på engelsk).

Genkendeligt udseende, men med ekstra periferiudstyr?

Præcis hvad Google planlægger at gøre med Bluetooth-support på deres næste Chromecast, må vi vente og se. Der er sandsynlighed for, at de kommer med ekstra periferiudstyr, så du kan forbinde en spillekonsol og bruge donglen som en lille spilleenhed. Derudover vil muligheden for at forbinde mus og keyboard gøre det nemmere at navigere i menuer og indtaste tekst.

Vi skal ikke forvente, at der på Googles næste Chromecast er mange ændringer på ydersiden, da det lyder til, at den nye udgave vil ligne de andre på en prik. I øjeblikket sælger Google en standard 1080p Chromecast og en 4K Chromecast Ultra (streamer i op til 4K UHD).

Vi ved at Google planlægger en hardwarebegivenhed som lader til at blive den 4. oktober, hvor vi formentlig vil se nye telefoner, nye laptops og et nyt smartwatch. Baseret på seneste nyt fra FCC-arkiverne kan den opdaterede Chromecast også nå at blive en del af produktpaletten i det kommende event.

Via Engadget