Microsoft har rettet den fil-slettende fejl i Windows 10 October 2018 Update

Efter at have været nødt til at afbryde udrulningen af deres store nye October 2018 Update for Windows 10 i slutningen af sidste uge – kun få dage efter den oprindelige frigivelse – har Microsoft i dag sagt, at de har rettet det problem med sletning af filer, som var årsagen til afbrydelsen, og de er ved at gøre klar til at genoptage udsendelsen af opdateringen, når den er færdig-testet af Windows Insiders.

Under særlige omstændigheder, resulterede fejlen i sletningen af prædefinerede brugermapper, såsom Dokumenter og Billeder, når en feature kaldet Known Folder Redirection (KFR) også var i brug. KFR giver brugeren mulighed for at ændre placeringen af disse prædefinerede Windows-mapper – så de eksempelvis kan flyttes til andre drev – men for at blive berørt af software-fejlen, skulle brugerne også have beholdt de gamle versioner af disse prædefinerede filer og mapper på deres oprindelige  plads.

I en officiel blog-post, har tech-giganten hævdet, at kun et lille antal Windows-brugere blev berørt af problemet – mere specifikt, under en hundrededel af 1% (eller 0,01%) af alle installationer. På det tidspunkt, hvor fejlen blev opdaget, var October 2018 Update kun tilgængelig for brugere, som manuelt havde klikket på 'Check for updates’-knappen under Windows-indstillinger, hvilket ifølge Microsoft er grunden til at effekten trods alt var så begrænset. 

Små skridt med en genudsendelse 

I øjeblikket bliver den reviderede version af October 2018 Update kun gjort tilgængelig for brugere, der er registrerede medlemmer af Windows Insider-programmet, og Microsoft siger, at de vil holde øje med deres respons og data-diagnostik.

En bredere frigivelse vil følge, når firmaet er sikker på, at problemet er blevet løst tilfredsstillende, selv om der er ikke er meddelt nogen specifik dato for udrulningen.

Microsoft anbefaler, at alle brugere som måtte være berørt at problemet, bør ringe til deres lokale Microsoft support-nummer, og teknikere vil være i stand til at hjælpe brugerne med at gendanne eventuelle data, som måtte være gået tabt.