Instagram’s nye bjælke med emoji-genveje skal gøre det hurtigere for dig at kommentere

null

Instagram's nyeste opdatering til deres mobile apps afspejler nu det, som vi længe har tænkt, nemlig at langt størstedelen af Instagram-brugerne udelukkende kommunikerer ved hjælp af emoji-sproget. Fotodelings-platformens seneste opdatering til Android og iOS indeholder en ny genvejs-bjælke, der placerer de mest brugte emoji’s direkte over tastaturet. 

Funktionen er blevet testet siden maj, men kom ud i en bredere udrulning torsdag i sidste uge, og skulle nu være tilgængelig for alle brugere i både iOS og Android. 

Den nye genvejs-bjælke er kun tilgængelig via kommentar-ikonet under de enkelte indlæg. Den dukker ikke op, når man bruger ‘tilføj en kommentar’-feltet eller andre steder, hvor man bruger tastaturet. Det betyder, at man ikke vil have adgang til bjælken, når man skriver kommentarer til sine egne indlæg eller sender en besked.

Så hvad hvis man er en Instagram-fan, som ikke bryder sig om emojis? Desværre ser det ud til, at der ikke er mulighed at deaktivere den nye feature – så indtil videre er der ikke så meget andet at gøre end at smile og få det bedste ud af det.