Lækkede billeder af Samsungs 'Project V' afslører et tidligt koncept for en foldbar smartphone

null

I de seneste par år har der verseret vedholdende rygter om Samsungs planer om at sende en foldbar smartphone på markedet. Og takket være nogle lækkede billeder, der netop er dukket op på Twitter (og derefter postet på SlashLeaks), har vi nu en idé om, hvordan det dobbelte skærm-koncept kunne have set ud.

Mobilen ligner et par Galaxy Note 5-håndsæt, der er sat sammen ved hjælp af et hængsel, når den ses forfra. Den foldbare smartphone, der går under navnet 'Project V', må antages at være fra 2015-2016 baseret på dens SM-G929F modelnummer, som placerer den i den samme gruppe som Galaxy S6 Edge (SM-G925x) og Galaxy S7 (SM-G930x).

Læsere med falkeblik vil nok også bemærke det gamle Play Store-ikon, der vises på telefonens display.

Der er langt fra tale om det fleksible display, som de fleste af os forestiller os, når vi hører ordene 'foldbar smartphone', idet mobilen har et klap-design med et par separate skærmbilleder, der ser ud til at vise to forside-skærme på samme tid, når de begge er foldet ud.

Vi kan også udlede af billederne ovenfor, at hovedparten af telefonens indmad findes i den tykkere halvdel af mobilen, mens den tyndere halvdel kun er en sekundær skærm, der kan foldes ud fra bagsiden, når det er nødvendigt.

Vi teorien ville teknologien bag denne konstruktion ikke være alt for svær at få til at fungere, så vi må formode, at Samsung har undladt at gå videre med konceptet, fordi det ser helt og aldeles forfærdeligt ud.

Alligevel ser det ud til, at Samsung ikke er helt færdig med at udforske dette særlige smartphone layout, da nogle lækkede patenter fra tidligere på året viser, at firmaets foldbare dual-skærm koncept stadig lever og har godt.

Forhåbentlig bliver designet mere tiltalende end hos den lignende ZTE Axom M, som blev lanceret sidste år og modtaget uden de store jubelscener...