Xbox One S Anthem-bundle er den billigste og dårligste måde at spille på

Anthem
Image Credit: EA

Microsoft har netop afsløret en ny Xbox One S Anthem-bundle,  som kombinerer deres billigste 1TB-konsl med spillet, en controller og én måneds adgang til EA Access, Xbox Game Pass og Xbox Live Gold.

Desværre er dette den værste måde at spille spillet på.

Ifølge benchmark-tests udført af eksperterne på Digital Foundry, byder Xbox One Spå den dårligste spiloplevelse af alle de platforme de har testet spillet på. Her får du det meste af tiden en 900p-opløsning og mellem 25 og 30 billeder i sekundet (fps).

Underligt nok, klarede Xbox One X sig ikke meget bedre med hensyn til opdateringshastigheden og lå også på omkring 25 til 30 fps det meste af tiden, men i det mindste blev spillet her vist i 4K.

Til sammenligning kan basisudgaven af PS4 klare 1080p/30 fps, imens PS4 Pro formår at give 1800p/30 eller 1080p/35.

Det positive her er naturligvis, at pakken er en af de absolut billigste måder at få fat i både en konsol og en kopi af spillet på. Hertil får du en speciel Legion of Dawn pre order-bonus. 

Pakken vil kunne købes fra Microsofts hjemmeside. Prisen er 2.399 kroner.

Anthem

The Xbox One S Anthem bundle | Image Credit: EA

I det mindste har den ikke PC-styring…

Xbox One S byder ganske rigtigt på den dårligste visuelle præstation. Men Digital Foundry nævner ikke spillets PC-styring, som flere har nævnt som et skuffende element i demoen. 

Hvad får man så ud af at leve med dårlig styring? Tjae, PC-gamere griner måske alligevel sidst, eftersom spillet kan spilles i 4K/45 fps på et grafikkort såsom RTX 2080 Ti, der med lethed udkonkurrerer alle konsollerne.

Men hvis frame rates for dig kun er kun tal på en skærm, kan du med fordel spare nogle penge og snuppe en Xbox One S-bundle, når den lander d. 22. februar.