Motorola og iFixit lancerer officielle reparationssæt til telefoner

null

Om ikke så længe kan det være en hel del billigere at reparere en beskadiget smartphone for visse brugere.

Motorola har annonceret, at de vil gå sammen med reparations-eksperterne fra iFixit, om at levere officielle reparationssæt til en række af deres enheder.

Disse sæt vil koste mellem $40 (omkring 260 kroner) og $200 (omkring 1.300 kroner) afhængigt af den pågældende repararation, og vil både inkludere de forskellige dele og de specielle værktøjer, der skal til for at udføre reparationen. Allerede nu kan man købe sæt, som tilbyder erstatningsbatterier for et udvalg af Motorola-enheder, inklusive Moto G5, Droid Turbo 2 og Moto Z Play.

Brugerne vil også få adgang til en online-guide med en gennemgang af processen, som iFixit siger, man ofte kan klare helt alene.

iFixit Motorola reparationssæt

iFixit er velkendte på nettet for deres grundige guides til telefon- og pc-reparationer, såvel som deres berømte strip-down artikler, der undersøger nye nye Apple-produkter, kort efter de er blevet lanceret for at dykke ned i indmaden af de nye modeller.

Sitet har igennem noget tid solgt deres egne dele og reparations-værktøjer, men partnerskabet med Motorola er første gang en smartphone-producent er gået sammen med dem om projektet. 

De siger, at dette træk vil hjælpe til med at begrænse det voksende bjerg af e-affald, som opstår fordi brugere smider deres defekte enheder væk, og firmaet siger, at "vi har simpelthen ikke tid til at fortsætte med denne smid-væk-kultur".

"For problemløsere som os, repræsenterer dette partnerskab en del at en større bevægelse til støtte for vores Right to Repair", skrev iFixit's Elise Barsch i et blog-indlæg, hvor hun annoncerede nyheden. "Det er et bevis på, at OEM-producenter og uafhængige reparations-virksomheder kan sameksistere. Big business og social ansvarlighed, samt innovation og bæredygtighed, behøver ikke udelukke hinanden". 

"Motorola viser hermed et eksempel til efterfølgelse som et firma, der kigger fremad – ikke blot seks måneder frem mod det næste kvartalsregnskab, men årtier frem, hvor enhederne ellers ville forurene vore lossepladser."