Bedste mining-GPU 2018: Det bedste grafikkort til at mine Bitcoin

null

I disse dage er det svært at tænde for radio eller tv uden at høre om Bitcoin eller andre såkaldte kryptovalutaer. Bitcoin-toget startede i 2017, og intet tyder endnu på, at det stopper i en nær fremtid. Værdien af den digitale valuta farer godt nok op og ned, men eventyret ræser derudad, så det er ikke overraskende, at så mange gerne vil deltage i foretagendet. Hvis du overvejer at hoppe ombord, så vil det være klogt at starte med at anskaffe en af de bedste mining-GPU'er, du kan få.

Fordi vi nu er en del af den verden, der beskæftiger sig med kryptovaluta, så har vi samlet en oversigt over de bedste mining-GPU'er, der er på markedet, så du ikke skal bruge tid på at researche hardware, men kan kaste dig direkte ud i valuta-konkurrencen. Takket være TechRadars eksklusive prissammenlignings- værktøj, kan du være ret sikker på at få værdi for dine penge. En anden grund til ikke at skulle bruge tid på at finde den rette GPU er, at krypto-hysteriet har sat gang i en prisstigning på de eksklusive GPU'er, så det er der ingen grund til at spilde værdifuld tid på.

Udover at sørge for, at du ikke kommer til at bruge flere penge end nødvendigt, har vi også lavet en guide til de bedste mining-motherboards, så tjek den ud også.

  • Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.

Ideen bag kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum er, at de bliver genereret og handlet mellem private individer uden, at centrale myndigheder som banker eller regeringer deltager. En del af tiltrækningskraften ved at mine efter kryptovaluta er, at alle kan i princippet kan deltage, hvis bare man har adgang til en PC. Det skal dog ikke være en almindelig PC, idet det koster rigtigt mange computerkræfter at mine efter Bitcoin, så en god PC med et kraftigt grafikkort og en god del hukommelse er simpelthen nødvendig.

Når du nu vil finde det rette grafikkort, så er du først nødt til at kigge på, hvor meget hukommelse kortet har, og derefter hvor meget strøm kortet kræver ved maksimal belastning. Det er nemlig ikke småpenge, der skal bruges på el, hvis man virkelig vil ud at mine, og i starten skal man nok ikke regne med den helt store fortjeneste. Derfor er det en god idé at holde øje med startomkostningerne, så de står mål med indtjeningen.

Da vi lavede denne ultimative liste over mining-GPU'er, kiggede vi ikke bare på, hvor mange kræfter kortene har, men brugte naturligvis også vores eksklusive værktøj til prissammenligning, så du kan få det rette kort til den rette pris.

Før du starter med at mine efter Bitcoin, Ethereum eller andre kryptovalutaer, vil vi dog anbefale, at du læser nedenstående artikler, så du kommer godt i gang.

1. Nvidia GeForce GTX 1070

Lavt strømforbrug, høj hash-rate

Core Clock: 1,506MHz | Memory: 8GB GDDR5 | Memory Clock: 8Gbps | Power Connectors: 1 x 6-pin | Strømforbrug: 150W | Porte: 3 x DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0, DL-DVI

God balance mellem ydelse og hash-rate
Stor hukommelse
Dyr

Nvidias GTX 1070 er ikke bare et godt gaming-grafikkort, det er også en fremragende mining-GPU. Dette skyldes, at kortet er i stand til at håndtere en hash-rate på omkring 30 mh/s uden at bruge for meget strøm. Husk på, at jo mere strøm en GPU bruger, des dyrere er den i drift, hvilket i sagens natur går ud over din potentielle indtjening. Som så mange andre nyere Nvidia GPU'er, så er kortet i den dyre ende af prisskalaen, så du må punge lidt ud fra starten. Forventer du at være med på den lange bane, så er dette kortet for dig.

best graphics cards

2. AMD Radeon RX 580

AMD's GPU er en guldgruppe

Core Clock: 1,257MHz | Memory: 8GB GDDR5 | Memory Clock: 8Gbps | Power Connectors: 1x 8-pin, 1 x 6-pin | Strømforbrug: 185W | Porte: 1 DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0

God pris
Super køling
Ofte udsolgt på grund af mining-eventyret

MD Radeon RX 580 er et af de bedste kort til mining, men det er desværre blevet lidt af et offer for sin egen succes, da det kan være svært at finde. Grunden til, at det er så eftertragtet er, at det i lighed med Nvidias GTX 1070 kan køre en hash-rate på 29 mh/s uden at bruge for meget strøm. Det er til gengæld billigere end GTX 1070, og hvis du ikke har noget imod at tweake et par settings, så vil du blive begejstret for dette korts mining-ydelse.

  • Dette produkt er p.t. kun på markedet i Storbritannien og USA.  Et godt alternativ er  Nvidia GTX 1070 

3. AMD RX 480

En ældre GPU, men stadig god nok til mining

Core Clock: 1,120MHz | Memory: 8GB GDDR5 | Memory Clock: 8Gbps | Power Connectors: 1x 8-pin, 1 x 6-pin | Strømforbrug: 150W | Porte: 1 DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0

Billig
God mining-ydelse
Kan være svær at finde

Hvis du vil have et billigt kort til at komme i gang med, så er dette AMD RX 480 et glimrende valg. Det er ældre end AMD Radeon RX 580, så prisen er selvfølgelig lavere - hvis du ellers kan finde et. Ja, dette kort er nemlig også på listen over de mest eftertragtede mining-GPU'er, og derfor ryger det hurtigt over disken. Det kommer med 8GB GDDR5 RAM, en hash-rate på 28 mh/s og et lavt strømforbrug. Der er også en udgave med 4GB of GDDR5 RAM på markedet, hvis du vil endnu længere ned i pris.

4. AMD Radeon RX Vega 56

Ydelse over evne

Core Clock: 1,156MHz | Memory: 8GB HBM2 | Memory Clock: 800MHz | Power Connectors: 2 x 8-pin | Strømforbrug: 210W | Porte: 3 x DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0

Super god mining-ydelse
Stort strømforbrug
Bliver lidt varm

AMD Radeon RX Vega 56 er et af de kort, hvor man får mest for pengene. Ifølge kortets bechmark, så er det hurtigere end Nvidia GTX 1070. Det er billigere at starte med dette kort, men det kan også være svært at finde. Desværre er strømforbruget temmelig stort, så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at lade dette kort ind i en mining-maskine, der kører hele døgnet. Det yder til gengæld godt, så det er trods alt værd at lade indgå i overvejelserne.

5. Nvidia GTX 1080 Ti

Glimrende, men dyrt

Core Clock: 1,480MHz | Memory: 11GB GDDR5X | Memory Clock: 11GHz | Power Connectors: 1 x 6-pin; 1 x 8-pin | Strømforbrug: 250W | Porte: 3 x DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0

Utrolig kraftfuld
Glimrende hash-rates
Både dyr at købe og benytte

Nvidia GTX 1080 Ti er et af de kraftigste grafikkort på markedet, og i vores øjne er dette kort det allerbedste til 4K-spil. Det betyder også, at det er en fremragende mining-GPU, men der er dog et par ting, der holder det lidt nede på listen. For det første, så er det dyrt, og for det andet, så er strømforbruget højt i forhold til de andre GPU'er. Det betyder, at du umiddelbart skal vente lidt længere på et overskud, men har du pengene, og vil du bruge dem, så vil du blive begejstret for investeringen. Ikke mindst, hvis du også kan bruge det til spil. Med en smule tweaking kan du faktisk få kortet op på en hash-rate på 32 mh/s.

6. Nvidia GTX 1070 Ti

En ny opdatering af 1070

Core Clock: 1,6070MHz | Memory: 8GB GDDR5 | Memory Clock: 8GHz | Power Connectors: 1 x 6-pin; 1 x 8-pin | Strømforbrug: 180W | Porte: 3 x DisplayPort 1.4, 1 x HDMI 2.0

Kraftfuld
Super gode hash-rates
Stører strømforbrug end 1070'eren
Dyr

Mens GTX 1070 ligger i toppen af vores liste over mining-GPU'er, så er dets efterfølger, GTX 1070 Ti, også et fantastisk mining-kort. Med et par opgraderinger, såsom højere base clock, gør 1070 Ti et rigtigt godt stykke arbejde. Der er dog et par grunde til, at det befinder sig så langt nede på listen. Da det er nyere end 1070'eren, er det også dyrere. Hertil kommer, at strømforbruget også er højere, hvilket koster penge - og desuden har der været nogle tilfælde af bugs i driver-softwaren, som har bevirket, at hash-raten har været for lav. Det burde en kommende opdatering dog tage hånd om. Der skal laves et par tweaks, men hvis du er klar til det, så er det en fremragende mining-GPU.