Anmeldelse: Google Pixel 2

Det bedste kamera på en smartphone

TODO alt text

Our Verdict

Pixel 2 giver os forklaringen på, hvorfor Google kalder sin serie af smartphones for Pixel: Google har sat sig for at bygge det bedste mobilkamera. Andengenerations-modellen opfylder løftet ved ikke alene at præsentere klassens bedste fotos, men ved også at give os to højttalere på fronten og være vandtæt. Størrelsen er god, men du skal kunne leve med, at designet er gammeldags, og at der mangler et jackstik til hovedtelefonerne.

For

  • Top-of-the-line fotos og video
  • To fronthøjttalere
  • Førsteklasses vandtæt ydre

Against

  • Tykke skærmkanter skiller sig virkelig ud i 2018
  • Mangler 3,5 mm jackstik til hovedtelefoner
  • Kameraets app kunne være bedre

Google Pixel 2 er kommet for at bevise, at to kameraer på bagsiden ikke altid er bedre end ét på en mobil, især hvis du foretrækker fotokvalitet fremfor det seneste i skærmdesign. Se fotobeviserne herunder.

Det er Googles overlegne software, der presser denne Android Oreo-mobil til at tage de flotteste fotos, vi har set. De overgår dem, der tages af kameraet på sidste års to imponerende debuter: Pixel og Pixel XL.

Dette års upgrade er oven i købet hurtigere, vandtæt og tilbyder nye måder at aktivere Google Assistant på: du trykker ganske enkelt på mobilens sider for at aktivere din nye AI-ven. Det lyder som en gimmick, men det er nemmere end at ramme endnu en (Bixby)-knap.

  • Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.

Se vores anmeldelse af designet og skærmen på Google Pixel 2-serien herunder. 

Med et dispay på 5 tommer ligner Google Pixel 2 ikke ligefrem fremtidens smartphone, bortset fra, at den desværre også mangler jackstikket til hovedtelefonerne - du kommer til at ønske dig et par af vores bedste Bluetooth hovedtelefoner sammen med denne mobil.

I modsætning til Pixel 2 XL, som har et 6-tommers display i formatet 18:9, har Pixel 2 en lille skærm i en tung indramning. Selvfølgelig ved vi godt, at skærmen har mere levende farver og (endnu) ingen tegn på problemer med burn-in som dens storebror. Afhængigt af hvordan XL-skærmen opfører sig i det lange løb, kan det faktisk være, at Pixel 2 ender med at være et eksempel på, at det er bedre at være lille og kvik end stor og kikset.

De tykke kanter vil ikke genere dig, hvis du ønsker dig en mobil med en god størrelse, der kører smart software og har et fantastisk kamera, som vil gøre dine venner - selv Samsung-ejerne - jaloux. Pixel 2 er til folk, der prioriterer funktion fremfor design.

Opdatering: Af disse grunde bliver Google Pixel 2 ved med at være en af vores favoritmobiler i 2018 - på trods af visse tekniske issues ved lanceringen: Den har et utroligt kamera, og modellerne starter ved normale smartphone-priser. Og kameraet er faktisk blevet endnu bedre, fordi Google i februars software-opdatering "vækkede" Pixel Visual Core, mobilens co-processor, som er dedikeret til billeddannelse.

Men det bliver bedre endnu, for Google har udsendt det første developer preview af Android P. Denne version er kun for udviklere og kræver, at man overskriver sit nuværende styresystem for at få adgang, men den endelige version vil komme som en almindelig opdatering, alle kan installere.

Dit eneste problem med Pixel 2 kunne sagtens blive at finde en forhandler, der har den på lager. Tjek vores håndplukkede Google Pixel 2 deals for at finde det bedste tilbud.

Pris og lanceringsdato

  • Priserne starter ved $649 (USA) / DKK 5500 for 64GB-modellen
  • Annonceret 4. oktober 2017 - lanceret 19. oktober 2017

Prisen på Google Pixel 2 steg ikke ved årsskiftet, så ligesom mobilens design ikke følger med tiden, så følger priserne heller ikke konkurrenterne. Det er overraskende for en mobil, der blev annonceret den 4. oktober og lanceret den 19. oktober.

Den koster $649 / DKK 5500 for 64GB-versionen, og $749 / DKK 6000 for 128GB-versionen. 

Nye eksempler på fotos fra Pixel 2 og Pixel 2 XL

Pixel 2 og Pixel 2 XL har samme kamera, og vores helt egen Cameron Faulkner tog dem begge med på sin bryllupsrejse for at give os eksempler på fotos, taget uden for testlaboratoriet. Tjek nogle af hans billeder herunder og fortsæt med at læse anmeldelsen.

Image 1 of 8

Image 2 of 8

Image 3 of 8

Image 4 of 8

Image 5 of 8

Image 6 of 8

Image 7 of 8

Image 8 of 8

Design

  • God størrelse og behageligt design
  • Tryk på siderne for at åbne Google Assistant
  • Vandtæt, men savner 3,5 mm jackstikket til hovedtelefoner

Google Pixel 2 har en bekvem størrelse og er æstetisk at kigge på, hvis man kan se bort fra, at der ikke er nogen wow-faktor som en front med display til kant. Den har et futuristisk kamera, men ellers oser designet af at være so last season.

Google Pixel 2 passer fint i én hånd, takket være dens handy størrelse og lette vægt. For et par år siden ville den blive betragtet som en phablet, men i dag - ved siden af Note 8, er det en standardstørrelse for en Android-mobil. De fleste klarer at betjene Google Pixel 2s 5-tommerskærm med én hånd, noget, der er en udfordring med Pixel 2 XLs 6 tommer.

Begge de nye Pixel-mobiler er nu IP67 vandtætte (det betyder, at de kan overleve en hel time under vand i op til en meters dybde) og de har alligevel beholdt et glas-og-metal-design på bagsiden, selv om der er mindre glas i toppen end på forgængerne.

Fingerafryks-scanneren er blevet flyttet om på aluminiumsdelen af bagsiden - men slap af, den er ikke rykket væk fra midten som på Samsungs nye telefoner, Kameraet er fortsat placeret i glasdelen, og det har fået en beskyttende ring udenom. 

Der er ikke noget jackstik på denne mobil, og der er ikke engang et par USB-C øretelefoner med i pakken. Google Pixel 2 kommer blot med en enkel 3,5 mm-til-USB-C adapter. Google har muligvis testet sig frem til, at du sikkert har et par bedre hovedtelefoner i forvejen end dem, de ville have sendt gratis med - plus det giver dig da endnu en god grund til at kigge nærmere på de Pixel Buds, der netop er blevet lanceret, ikke?

Musikken lyder super gennem hovedtelefoner på Google Pixel 2, og vi kunne faktisk også godt lide at lytte til musikken gennem de to stereohøjttalere på fronten. Jo, der kommer en underlig tikkende mislyd fra Pixel 2s højttalere, men Google har lovet, at der er et softwarefix på vej, som løser problemet.

Stereohøjttalere på fronten er blevet et sjældent syn på smartphones, som alt for ofte nøjes med at fyre lyden af gennem en enkelt højttaler i bunden af telefonen. Det koster ekstra plads i indramningen både i top og bund at have dem, men stereohøjttalerne er med i den afvejning mellem funktion og design, vi tidligere har nævnt.

Pixel 2 har også fået samme kant-teknologi som HTC introducerede sammen med HTC U11, kaldet EdgeSense. Hvis man trykker på telefonens sider, åbner Google Assistant, og vi synes, det er smart, og at det fungerer meget bedre, end hvis der er en dedikeret AI-knap. Samsung bruger sådan en knap til deres Bixby-assistent, og vi kommer hele tiden til ved et uheld at trykke på den på Galaxy S8 og Note 8. Vores eneste klage er, at Google ikke giver os mulighed for selv at indstille kanttryk-funktionen, så den i stedet åbner kameraet eller en anden valgfri app.

Pixel 2 fås i tre farver: Just Black (sort), Clearly White (hvid), og Kinda Blue (blå). Tjek vores galleri med Clearly White-modellen herunder. 

Image 1 of 6

Image 2 of 6

Image 3 of 6

Image 4 of 6

Image 5 of 6

Image 6 of 6

Skærm

  • Fuld HD 1080p-skærmen er klar og farvemættet
  • Tykke kanter omkring displayet betyder, at vi er langt fra all-screen
  • Ikke det bedste valg til Google Daydream VR

Google Pixel 2s 5-tommer display ser fantastisk ud med Full HD-opløsning, men samtidig er det også uinspirerende. Billederne er lyse og har klare farver, men de står ikke så veldefinerede som i displayet på Samsungs topmodeller.

Det, der distraherer, er displayets størrelse i forhold til mobilen, fordi der er store rammer på alle sider. Det virker endnu mere markant i 2018, hvor vi finder så mange all-screen Android-telefoner, inklusive den større Google Pixel 2 XL. Det bliver især forstyrrende, når standard-trioen af skærmknapper ind imellem vises på en sort baggrund, der æder endnu mere af den dyrebare skærmplads.

Displayet fungerer OK med Google Daydream, men det er langt fra ideelt, for man kan rent faktisk se de individuelle pixler ved 1080p. Google Daydream passer meget bedre til Quad HD-displayet på Pixel 2 XL.

Vi kunne godt lide det nye always-on display, som viser dato, tid og notifikations-ikoner, samt funktionen med at vække skærmen med et dobbelttryk, som for længst burde have været her. Det er nu en hel del lettere at se, hvad der sker på telefonen, før du vækker den.

Du er nødt til at kunne se bort fra kanterne samt det faktum, at kanterne bliver endnu tydeligere, hvis du pakker din Google Pixel 2 ind i et cover.