Sådan kan Samsung Gear S4 få et større batteri

null

Vi ved ikke meget om Samsung Gear 4 endnu, men én ting, der bliver mere og mere sandsynlig er, at batteriet bliver større end i Samsung Gear S3 og Samsung Gear Sport. I dag peger meget i den retning, for Samsung planlægger åbenbart at anvende en såkaldt Panel Level Packaging (PLP)-produktionsproces. 

Dette ifølge ET News som mener at have fået informationen fra "kilder i industrien", og er en proces, der betyder, at chipen vil tage mindre plads på bundkortet, hvilket igen giver mere plads til andre komponenter.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den ekstra plads bliver anvendt på et større batteri, men det er den mest sandsynlige tolkning, da rygterne i øjeblikket forlyder, at Gear 4 kommer til at få et batteri på 470 mAh og op til 380 mAh på Gear S3 og 300 mAh på Gear Sport.

Reducerer omkostningerne

Samtidig med at man får mere plads til et mere kraftfuld batteri, gør PLP-metoden produktionen billigere end den såkaldte wafer-level packaging (WLP)-metode, som Samsung i givet fald ville have brugt i stedet.

Om forbrugerne vil have glæde af denne besparelse ved vi ikke endnu, men det er muligt, at Samsung Gear S4 kommer til at koste mindre end sine forgængere.

Det ved vi nok mere om i løbet af dette år. Vi satser på at tage et grundigt kig på Gear S4 – eller Samsung Galaxy Watch, som uret måske kommer til at hedde – meget hurtigt. 

Faktisk hævder denne kilde, at lanceringen finder sted i august – på samme tid som Samsung Galaxy Note 9.

(OBS: Links i denne artikel kan være skrevet på engelsk). 

Via GSM Arena