POGS gør comeback som AR mobilspil

null

Nintendo har startet en ny trend med at genoplive gamle, klassiske spil som mobilspil, og nu følger POGs - spillet med de runde papskiver, der florerede i 1990'erne – tilsyneladende - efter.

Forskellen er dog, at POG ikke har Nintendos markedsføringsmuskler, så de har henvendt sig til IndieGoGo for at få hjælp til et comeback.

POGs: The Mobile Game er et nyt projekt fra det Londonbaserede firma Compton Technology, og de håber på at bringe nostalgien fra 90'erne ind på iPhone, iPad og Android-produkter senere på året.

Man kan se en forud-produceret video med spillet på IndieGoGos hjemmeside, og det ser ud til at have alle elementerne fra det originale spil, hvor man sætter ens samling op mod en modstander og satser på at overtage vedkommendes samling af kort.

AR-funktionaliteten kommer ind i billedet på den måde, at hvis du stadig har de gamle kort og "flipperne" - de plastik-dimser, man brugte til at flippe kortene med - så kan du skanne dem ind og bruge dem i den digitale udgave.

Hvis man ønsker at sponsere spillet på IndieGoGo koster det fra 125 kroner, men så får man også en speciel "guld-flipper", som man kan skanne ind i spillet, hvis/når det udkommer.

Hvis POGs: The Mobile Game skal blive til noget, kræver det, at de samler cirka 320.000 kroner ind, hvilket kan virke lidt overvældende. På den anden side; folk brugte masser af penge på de gamle kort i 90'erne, så hvem ved - måske lykkes det.