Google’s svar på FaceTime er blevet optimeret til tablets

Google Duo

Google har lanceret en opdatering af deres app til video-opkald, Duo, og tjenesten vil være opdateret for både Android-tablet og iPad-brugere. 

Tidligere, hvis man brugte Duo på en tablet, var man tvunget til at bruge en opskaleret version af deres smartphone-app, og det gav ikke en optimal billedkvalitet.

I en tweet har firmaet nu meddelt at udrulningen vil finde sted “over de næste par dage”, og dermed cementere Duo’s status som en direkte konkurrent til Apple’s FaceTime. Opdateringen er godt nyt til de af os, som foretrækker at chatte med familie og venner på en større skærm.

Knock knock

En af Duo’s mere populære funktioner, er ‘Knock Knock’, som giver mulighed for at se en live-video af den person der ringer op, inden man besvarer opkaldet. Det er et forsøg fra Google’s side på, at “få opkald til at virke som en invitation fremfor en forstyrrelse”. 

Ligesom FaceTime, har Duo en enkel brugerflade og har også mulighed for at foretage rene stemmeopkald, og Google hævder, at det er den “app til video-opkald, der leverer den højeste kvalitet på markedet”. 

(Image credit: Google)

Gruppe-chat 

Apple har dog ikke tænkt sig at læne sig tilbage, og se på at Google stikker af fra feltet. I juni 2018 annoncerede de, at Group FaceTime vil blive udrullet med deres næste software-opdatering, iOS 12. 

Når det er sagt, så er den nye feature, som vil tillade op til 32 personer at slutte sig til en Face Time-samtale, angiveligt blevet forsinket, og det mest sandsynlige er, at den ikke vil være tilgængelig før iOS 12.1 eller 12.2.  

Via 9to5Mac