Vil du høre Apple Music i din browser? Prøv dette trick!

null

Det er muligt at høre Apple Music via browseren, hvis man ved, hvor man skal kigge.

Streaming-servicen fra Cupertinos tech-gigant understøtter ikke officielt browserbaseret adgang, men benytter sig i stedet af iTunes' integration og mobile apps. Men en Reddit-bruger har opdaget en bagdør, der løser problemet - om end på en lidt kluntet måde.

Gå via din browser ind i Apple Music Markedsføringsredskaber og brug dit Apple Music log ind. Så får du adgang til hele versioner af sangene, hvor man normalt kun får en lille smagsprøve, og man kan endda søge i hele kataloget.

Prøv det på adressen https://tools.applemusic.com/. Her finder du også et udvalg af godkendte playlister.

Skjult bagdør giver adgang

Ovennævnte tip er selvfølgelig ligegyldigt, hvis du bruger iTunes, men der er mange, der sidder ved en firmacomputer, hvor man ikke nødvendigvis har adgang til iTunes. Og her er det en indlysende mulighed at gå via "bagdøren".

Det er temmelig irriterende at skulle snyde på denne måde for at få adgang, især når man tænker på, at konkurrenterne Spotify og Tidal for længst har løst dette problem. Det er bestemt ikke ideelt, og det er da også muligt, at Apple hurtigt lukker hullet – men det er et forsøg værd.

Via: Gizmodo