Samsung Galaxy S10 prototype viser en næsten rammefri telefon

Vi har muligvis haft vores første kig på Samsung Galaxy S10 eller i det mindste en prototype af den. Hvis dette er sandt, kan næste års telefon være meget anderledes end Samsung Galaxy S9.

På et foto, der er blevet delt af det kendte @UniverseIce, har prototypen en skærm, der næsten dækker hele fronten, og når vi siger hele, mener vi virkelig hele. Der er ingen ramme på toppen af telefonen og stort set ingen i bunden af telefonen. Telefonen synes at have et endnu større forhold mellem skærm og krop, end de allerede imponerende 93,8 procent, der tilbydes på den nyligt annoncerede Oppo Find X.

På billedet kan du desuden se en afrundet skærm og sandsynligvis en Bixby-knap sammen med strøm- og volumeknapper.

Dette kan være første gang vi ser Samsung Galaxy S10. Credit: @UniverseIce

Dette kan være første gang vi ser Samsung Galaxy S10. Credit: @UniverseIce

Det handler om skærmen

Uanset hvilken telefon det er, er det skærmen, som vækker mest interesse. Den rejser endnu flere spørgsmål, for Samsung skal sandsynligvis bruge et pop-up-kamera for at opnå dette design (i hvert fald på frontkameraet). De kan naturligvis have indbygget kameraet i skærmen.

Fingeraftryksscanneren (hvis der er en) kan sidde bagpå. Der går dog rygter om, at Samsung også arbejder på en fingeraftryksscanner i selve skærmen, så det er også en mulighed. Derudover har vi hørt rygter om, at Samsung muligvis installerer højttalere og høretelefoner i skærmen, hvilket peger yderligere i retning af et all-screen-design.

Designet er formentlig et banebrydende skridt for Samsung. Firmaet har brugt det samme design i flere år nu (udover de afrundede kanter) og begynder at se lidt forældet ud i forhold til andre telefoner på markedet. Derfor vil det være fornuftigt af Samsung at opdatere designet - især da dette er det 10. år i S-serien og dermed er et stort år for telefonen.

Som altid bør du tage dette rygte med et gran salt. Billedet kan være falsk eller vise en anden telefon. Selvom rygtet taler sandt, er der stadig lang tid til lancering, og den kan gennemgå flere ændringer i designet, før vi når dertil.

Skulle rygtet tale sandt kan S10 dog meget vel komme til at se meget anderledes ud   og blive en meget mere spændende telefon end S9.

Via Phone Arena

James Rogerson

James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.