Fortnite for Android er nu åben for alle interesserede – også uden invitation

null

Fortnite for Android blev oprindelig udgivet som et eksklusivt og tidsbegrænset spil til Samsung Galaxy Note 9 tidligere på året. Spillet blev senere gjort tilgængelig for andre enheder, men kun gennem en invitation fra eksisterende spillere.

Heldigvis er denne invitation nu ikke længere nødvendig, efter Epic Games via Twitter har meddelt, at Fortnite beta nu er tilgængelig for enhver kompatibel Android-enhed.

Du kan dog stadigvæk ikke downloade den voldsomt populære battle royale shooter fra Google Play Store – for at få fingrene i Fortnite for Android beta, er du nødt til at gå ind på fortnite.com/android via browseren på din telefon og følge anvisningerne der.

Alternativt kan du besøge siden fra din computer og derefter bruge din telefon eller tablet til at scanne den QR-kode, der kommer frem på skærmen.

Er du usikker på, om din Android-enhed er kompatibel? Du kan klikke ind på vores grundige Fortnite Android Beta-side for at se en komplet liste over enheder, som kan køre spillet.