Apple vælger intelligent dansk dørlås

null

Europæiske forbrugere får nu mulighed for at købe en dansk Smart Lock til deres hjem via Apples butikker. Den intelligente låseløsning er udviklet af virksomheden Danalock, der har til huse i Harlev ved Aarhus og er en af verdens førende leverandører af Smart Lock-løsninger til boliger, hoteller og virksomheder.

Som den første og eneste låseproducent i Europa har den familieejede virksomhed udviklet en løsning, der er sluppet igennem Apples nåleøje. Teknologien i Danalock V3 Smart Lock spiller smidigt sammen med Apples løsning til fjernstyring af hjemmet, Apple HomeKit og Home app. Så fremover behøver brugerne ikke at bekymre sig om at huske deres nøgle, når de forlader hjemmet. Med den nye låseløsning skal de blot tage deres iPhone med og bruge Siris stemmekommandoer eller Apples Home app til at låse døren op med.

Nøglefri og nem adgang

Brugerne kan tilpasse og administrere Danalock V3 låsen via én enkelt app – Apples Home app, hvorfra de kan give nøglefri adgang til familiemedlemmer og venner. Desuden kan Danalock V3 forbindes med andet HomeKit-tilbehør, såsom kameraer, lys, termostater, kontakter og sikkerhedssystemer.

”Lanceringen af vores Danalock V3 HomeKit Smart Lock på tværs af adskillige Apple online- og detailbutikker gør det muligt for os at imødekomme den stærke europæiske efterspørgsel efter en intelligent lås, der er kompatibel med Apple HomeKit. Vores Danalock V3 kan nemt og hurtigt eftermonteres på både skandinaviske og europæiske låse, og kobler man den til sit Apple TV, åbner det muligheden for at kunne give sikker adgang til dit hjem til gæster eller serviceudbydere uanset hvor du er,” fortæller Henning Overgaard, CEO og medstifter af Danalock.

Sikkerhed på militærniveau

Med det enkle danske design og en avanceret AES-256 krypteringsalgoritme tilbyder Danalock en sikker, men elegant, dørlås. Danalock V3 HomeKit er en globalt kompatibel eftermonteringslås, der er monteret på indersiden af døren, så brugerne også kan bruge en almindelig nøgle til at låse døren, hvis det er nødvendigt. I modsætning til andre smarte låseløsninger, der lagrer adgangskoder i hukommelsen, bruger Danalock en TPM-chip (Trusted Platform Module), som er den samme krypteringsteknologi, som regeringer og militær bruger til at sikre data.

Danalock V3 HomeKit-versionen for danske forbrugere er tilgængelig i Apples onlinebutik og Danalocks webshop: http://shop.danalock.com/products/7-danalock-v3/

 

Foto: Danalock/pressefoto