TODO alt text
Editor's Choice

Our Verdict

Alpha A7 III er et fantastisk kamera, der opfylder de fleste krav for mange fotografer. Sony har taget nogle af de bedste dele fra flagskibet Alpha A9 og A7R III, og pakket dem ned i ét kamera, der tilbyder en fantastisk kombination af præstation og billedkvalitet. Til prisen er der intet, der kan røre dette kamera.

For

  • 693-punkters AF-system
  • 10fps serieskud
  • Ubeskåret 4K-video
  • Eksponeringsspillerum med 15 stop
  • 5-axis image stabilization
  • Compact and durable body

Against

  • Begrænset touchsskærmsstyring
  • Kun én SD-indgang understøtter UHS-II kort
  • En smule 'tearing' i søgeren
  • Dårlig vejr-forsejling omkring tilbehørsindgangene

Alpha A7 III sidder på nederste trin i Sonys række af spejlfri full-frame kameraer, og modellen er designet til at appellere til både entusiasterne og de professionelle. Før i tiden har A7-serien virket som det sorte får i familien sammenlignet med A7R- og A7S-serierne. Mens de to sidstnævnte serier er løbet med opmærksomheden med deres høje pixeltal og avancerede video-evner, har A7-kameraerne altid være set som basis-modellen, som byder på et solidt men knap så interessant sæt funktioner. Det ser ud til, at alt dette kan ændre sig med denne tredje generation af A7-kameraerne, der låner mange funktioner fra topmodellen Alpha A9 og Alpha A7R III, og Alpha A7 III ligner nu alt andet end end en basismodel. 

Funktioner

  • Helt ny 24,2MP bagbelyst sensor
  • 5-akslet billedstabilisering tilbyder kompensation med fem niveauer
  • 4K-videooptagelser bruger sensorens fulde bredde
Sony Alpha A7 III Specifikationer

Sensor: 24,2MP full-frame bagbelyst CMOS

Objektivsystem: Sony FE

Skærm: 3,0 tommer tilt-angle touchskærm, 921.000 dots

Serieskud: 10fps

Autofokus: 693-punkters AF

Video: 4K

Tilslutninger: Wi-Fi, NFC og Bluetooth

Batterilevetid: 710 skud

Vægt: 650g

Sony har ikke været fristet til at øge opløsningen på Alpha A7 III, så den er fortsat på 24,2MP, som vi kender det fra Alpha A7 II. Dog er sensoren helt ny, og byder på et bagbelyst design, som i kombination med den seneste BIONZ X billedprocessor resulterer i markant forbedret lysfølsomhed i forhold til den ældre model – med et hævet ISO-loft på 204.800 (det samme som på Alpha A9), er den to skridt bedre end A7 II'erens loft på 51.200. Sony har desuden opnået et eksponeringsspillerum med 15 stop med 14-bit raw-filer. 

Mens den elektroniske søger ikke får en højere opløsning, så den matcher de 3,8 millioner dots fra A7R III, så får søgeren med 2,3 millioner dots en højere forstørrelsesfaktor end den ældre model. Faktoren stiger fra 0,71x til 0,78x. 

Som vi har set med andre nyligt annoncerede Sony-kameraer, er den 3,0-tommer tilt-angle skærm bagpå nu berøringsfølsom, hvilket gør det muligt at indstille fokuspunkt og bladre hurtigt gennem billeder, selvom skærmen ikke gør det muligt at navigere hurtigt igennem kameraets menu. Det fem-akslede billedstabiliseringssystem i Alpha A7 III er også blevet justeret, så det nu tilbyder fem stop, hvilket er en anelse bedre end forgængerens 4,5 stop. 

Image 1 of 5

Image 2 of 5

Image 3 of 5

Image 4 of 5

Image 5 of 5

Det er ingen overraskelse at se 4K-video på Alpha A7 III. Kameraet optager i 24p, og bruger sensorens fulde bredde uden pixel-binning. Det betyder, at der indsamles en datamængde på 6K (2,4 gange mere end nødvendigt), inden optagelsen oversamples for at producere det, som Sony siger vil være 4K-optagelser med exceptionelle detaljer og dybde. Hvis du vil skyde med 30p, er der en 1,2x beskæringsfunktion, der bruger omtrent 5K af sensoren. 

Som vi har set med Alpha A7R III, tilbyder Alpha A7 III en ny HLG(Hybrid Log-Gamma)-profil, der understøtter et Instant HDR-workflow, hvilket gør HDR(HLG)-kompatible fjernsyn i stand til at afspille 4K HDR-videooptagelserne. Derudover er både S-Log2 og S-Log3 tilgængelig for øget farvejustering, og hvis du ønsker at skyde i Full HD, kan du gøre det med op til 120fps. 

Alpha A7 III byder på to indgange til SD-kort, men ligesom på Alpha A7R III er det kun den ene, der understøtter de hurtigere UHS-II kort. Der er også WiFi og NFC-tilslutning, så du kan overføre dine billeder, men der er ingen Bluetooth (som kan tilbyde en konstant forbindelse mellem kamera og smart-enhed, som gør filoverførslen lettere).