Anmeldelse: Samsung Notebook 9 Pro

Den bedste 2-i-1 bærbare vi har set i år

TODO alt text
Editor's Choice

Our Verdict

Samsung Notebook 9 Pro får vores pris " Editor’s Choice Award", fordi den er konfigureret på en særdeles økonomisk måde, den er stilfuld, og så kommer den med Samsungs nyeste touchscreen og stylus-teknologi.

For

  • S-pen virker fremragende
  • Lang batterilevetid
  • Lækker at se på - og i brug
  • Hurtig opladning

Against

  • Uregelmæssig batterilevetid
  • Nedadvendte højttalere

Siden 2-i-1 bærbare kom på markedet for et par år siden, er de blevet mere og mere raffinerede, og en af de bedste repræsentanter for den udvikling er denne Samsung. Selskabets Notebook 9 Pro er det bedste eksempel på en bærbar, der har været gennem en rivende udvikling.

Notebook 9 Pro kommer i både en 13,3 og 15 tommer udgave, og den nye vendbare (2-i-1) bærbare har taget et langt skridt væk fra de fejl, den tidligere generation led af.  I stedet har Samsung valgt at lave en enkel konfiguration for begge modeller og fokuseret al energien på at indarbejde dets S-Pen teknologi og Air Command software.

Resultatet er en økonomisk vel-konfigureret, stilfuld all-metal bærbar, der kommer med Samsungs nyeste touchscreen og stylus-teknologi. Faktisk blev vi så imponeret over dens udseende og indhold, til trods for prisen og specifikationerne, at vi valgte at tildele den vores pris "Editor’s Choice Award".

Specifikationer

Her konfigurationen på den Samsung Notebook 9 Pro (15-tommer) TechRadar fik til test:

CPU: 2.7GHz Intel Core i7-7500U (dual-core; 4MB cache; op til 3.50GHz)
Skærm: 15-tommer FHD LED skærm (350 ~ 450 nits; 1,920 x 1,080) med Touch Screen Panel
Grafik: Intel HD Graphics 620; AMD Radeon 540 Graphics (2GB GDDR5)
Hukommelse: 16GB DDR4 RAM (16GB on board)
Lagringsplads:  256GB SSD
Forbindelse:  802.11ac Wi-Fi (2 x 2); Bluetooth 4.1 Kamera: 720p HD Kamera (IR Kamera; Windows Hello)
Porte: 2 x USB 3.0, 1 x USB-C, HDMI, MicroSD, høretelefon/mikrofon, DC-in
Størrelse: 34.72 x 23.9 x 1.7cm (B x D x H)
Vægt: 1.7kg  

Pris og tilgængelighed

Samsung har på smart vis sammensat specifikationerne på Notebook 9 Pro, så den er så billig som muligt. Den 15 tommer-udgave som vi har haft til test - og der er kun én konfiguration - koster blot 6.550 kroner (Pris i Storbritannien), og 13 tommer-udgaven koster 5.560 kroner. (Pris i Storbritannien).

Når man kigger på listen over specifikationerne, som du finder her på siden, så er det altså en god pris, ikke mindst hvis man sammenligner den med for eksempel HP's Spectre x360 15. Selv om den kun kommer med halvt så meget RAM, så er de forholdsvis sammenlignelige, bortset fra HP'ens Nvidia GTX 940MX GPU, der står bag dens skarpe UHD 4K touchscreen. HP'en inkluderer desuden en HP Active Pen stylus. Den er dog ikke indbygget i laptop'en og bruger et AAAA batteri.

Samtidigt kan man få en 15 tommer MacBook Pro til næsten dobbelt så meget i pris. Her får men en endnu skarpere skærm, nemlig en 2.880 x 1.800 Retina skærm og en lidt hurtigere grafik - Radeon Pro 555. Her skal man dog bemærke, at Notebook 9 Pro'en har 16GB DDR4 hukommelse i modsætning til MacBook Pro'ens 16GB DDR3. Dertil kommer ansigtsgenkendelse og touchscreen, som i Samsungs udgave erstatter Apples Touch ID og Touch Bar.

Med det smarte, økonomiske valg af både indhold og komponenter, Samsung har foretaget til Notebook 9 Pro, vil vi mene, at notebooken for den almindelige bruger er et mere fornuftigt valg end Apples bærbare, og den kommer tæt på rivalen fra HP.

Design

og tættere på, hvordan de designer smartphones. Resultatet er et låg og tastatur, der er en smule mere kurvet end før, samt en udvendig sølvglans dekoreret med carbon-farvet metal på indersiden.

Samsung er lykkedes med at lave en dejlig tynd kant rundt om skærmen, så man får presset en 15 tommer skærm ind på et 13,67 tommer bred bærbar. Og så måler den blot 1,7 centimeter i højden og vejer kun 1,7 kilo.

Tastaturet er dejligt stort og komfortabelt med masser af plads til den enorme trackpad. Til trods for den gode plads, har Samsung valgt at give mere plads til den bagbelyste afstand mellem tasterne i stedet for et numerisk tastatur.

I stedet er der også givet god plads til navigations-tasterne, mens højttalerne er henvist til undersiden. Der er masser af punch i tasterne, der er let kurvede på toppen.

Skærmen er lige så farverig, som man kender og forventer det fra Samsung, og den får det bedste ud af opløsningen på 1080p. En opløsning der kun lige er tilfredsstillende. Samsung betegner selv skærmen som en RealView-skærm, og den har 350 nits brightness i normal mode og op til 450 nits i udendørs mode.

Det gør det noget nemmere at arbejde med den bærbare i sollys, selv om den stadig har en blank overflade, der giver et irriterende genskin. Når det er sagt, så ser både spil og video fantastisk ud, det samme gør farverne i Samsung Air Command app.

S-Pen til Windows 10

Inkluderingen af Samsungs S-Pen er et genialt træk, og der er indbygget holder til pennen på højre side af den bærbare. Ulig digitale penne, så kræver den ikke opladning, til trods for at den kommer med op til 4.096 grader af pres-følsomhed såvel som tilt-kontrol. Denne stylus kan sammenlignes med Microsofts seneste Surface Pen, der vejer dobbelt så meget og kræver et batteri. De to har næsten samme funktioner, bortset fra at Microsofts pen har software-viskelæder og bedre kontrol over Windows.

Når man trækker pennen op at holderen, får man automatisk en række menu-options, der hvor Action Center dukker frem. Samsung kalder denne funktion for Air Command, og mulighederne er blandt andet Create Note, View All Notes, Smart Select, Screen og Show Window.

Den første mulighed er en notes-app ved Navn Samsung Notes, der er magen til OneNote. Den er dog mere simpel end Microsofts udgave. Den tilbyder forskellige fonte og farver… og ikke så meget mere. Men i det mindste kan man gemme og dele noterne - og man kan tegne ovenpå billeder.

Smart Select er et mere brugbart værktøj. Her kan man bruge S-Pen'en til at lave rektangulære eller ovale screendumps. Den kan endda læse tekst fra et billede og føre det over i et dokument. Og endnu bedre, man kan lave GIF'er ved at optage et videoklip - uanset hvad kilden er.

Screen Write tager et screendump og giver mulighed for at tegne på det, mens Show Windows giver mulighed for at fordele diverse vinduer i et flere-skærms miljø.

 Alt i alt er det en robust stylus, der føles helt perfekt i hånden. Den digitale blæk er nemt at kontrollere når man skriver eller tegner, takket være en god respons fra skærmen.  Selv om vi foretrækker viskelæderet i Surface Pen'en, så kan vi godt acceptere S-Pen'ens knapbaserede version, på grund af dens forbedrede og sjove features.