Anmeldelse: Samsung Gear S3

Fortsat det bedste smartwach til din Android mobil?

TechRadar Konklusion

Større, dristigere og med flere features end nogensinde. Dette er et glimrende smartwatch på mange måder. Det afhænger bare af, om du rent faktisk ønsker et digitalt ur, og om du er parat til at betale så meget for fordelene.

For

  • +

    Animeret "altid-on"-display

  • +

    Stort aktivitets-program

  • +

    Intuitiv brugerflade

Imod

  • -

    Meget stor på håndleddet

  • -

    GPS lidt mærkelig

  • -

    Alvorlig mangel på apps

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Opdatering: En enorm forbedring er annonceret for dette ur, og den kommer ikke fra Samsung. Spotify har meddelt, at du nu kan gemme offline afspilningslister på enheden via din telefon, så du har musik i ørerne, når du skal på løbetur.

Samsung Gear S3 er et ur med et stærkt forsøg på at matche succesen med Apple Watch 2 (og efterfølgende Apple Watch 3) – og det mener vi bogstaveligt. 

Dette er et kæmpe "instrument", der tilbyder alle de funktioner, du kan forvente af et smartwatch, herunder GPS,  pulsmåler, svømmemuligheder, NFC, aktivitetstracking, højdemåler og i nogle tilfælde endda LTE.

Dertil kommer en stor skærm, lang batteritid og - ligesom hos Apple - en høj pris, alt sammen indpakket i enten en sporty 'Frontier'-finish eller et smartere 'Classic' look.

Den pris og det faktum, at Gear S3 kører Tizen i stedet for Android Wear (og har langt færre apps som et resultat heraf), kan holde nogle tilbage, især fordi  de fristende nye Android Wear 2.0-toting rivaler  LG Watch Sport, Fitbit Ionic og Huawei Watch 2 nu er blevet lanceret.

Disse featurespækkede ure kan endda matche den højopløselige, runde OLED-skærm på Gear S3, og ikke alle er lige så klodsede på håndleddet.

  • Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 
Samsung Gear S3 specifikationer

Vægt : 59g

Størrelse: 49x 6 x12.9 mm

OS: Tizen

Hukommelse: 4GB

Skæmstørrelse: 1.3 tommer

Opløsning: 36x360

Skærm: Super AMOLED

Batteri: 380mAh

Processor: Exynos 7270

RAM: 768MB

IP rating: IP68

Så hvad laver Samsung her? Er der virkelig plads til et tredje smartwatch- operativsystem? Især når det er en enhed i den dyre ende?

Et af de vigtigste salgsargumenter er, at Gear S3 er kompatibelt med de nyeste Samsung-telefoner og også med de fleste andre Android-telefoner, der kører på version 4.4 af OS eller senere – så længe de har mindst 1,5 GB RAM.

For nylig er der også blevet tilføjet mulighed for iOS-enheder – fra iPhone 5 og opefter – så længe de kører på mindst iOS 9.

Så mulighederne for at din nuværende telefon kan fungere sammen med Samsung Gear S3 er afgørende, hvis du ikke vil blive låst til et bestemt smartphone-operativsystem.

Når det handler om at bruge Gear S3 med ikke-Galaxy-telefoner, testede vi sagen med Sony Xperia XZ og det fungerede fint (bortset fra at vi skulle installere en million Samsung-specifikke apps for at få det til at fungere. Come on! – vi har vi virkelig brug for en Samsung-app bare til at tælle, hvor mange minutter, man bruger....?)

Gear S3 har de rigtige legitimationsoplysninger, men er det tilstrækkeligt? Eller med en række  konkurrenter på markedet, er det da lidt for sent for et af de største mærker inden for mobilertelefoner at forsøge  at overbevise os om, at vi alle har brug for en anden smartenhed?

Samsung Gear S3 – pris og lanceringsdato 

  • Nu i både Classic og Frontier-design
  • Kostede I starten $349 (omkring DKK 2100)
  • TUMI-designede udgaver fås i USA

Gear S3 startede på $349 (2100 danske kroner), hvilket er dyrt for et smartwatch.

Du kan også få den nye TUMI-designede Frontier Gear S3 i USA med en rem, der kommer i en "signatur Earl Grey Colorway" og er fremstillet af en italiensk lærred, som har spænde i rustfrit stål og syet kant – holdbar nok til at modstå vand, støv og andre gener, du måtte støde på. Til sammenligning: Apple Watch 3 starter på $369 (2235 danske kroner) og det er for en mindre model.

Og også i Android Wear-land betaler du et tilsvarende beløb for nogle af de højst profilerede rivaler, som LG Watch Sport og Huawei Watch 2 Classic, men især disse er begge nyere end Samsung.

Du kan købe både Gear S3 Classic og Gear S3 Frontier lige nu. For det meste fokuserer denne anmeldelse på Gear S3 Classic, men vi beskriver også til enkelte forskelle.

Design 

  • Stor og tung, men godt bygget
  • Nyttig ramme og funktionelle knapper

Med sine 59 gram lyder Gear S3 Classic måske ikke tungt, men det føles sikkert sådan. Og det giver mening, når du får at vide, at Apple Watch 3 vejer mellem 26,7 gram og 52,8 gram og Samsung Gear S2 42 gram.

Det er også stort på håndleddet, men uden tvivl et højkvalitets- og godt fabrikeret ur. En del af vægten kommer fra 1,3 tommer skærmen og metalrammen omkring den. Uret er bygget med IP68-certificering, som bl.a. omhandler krav til at modstå støv og vand.

Samsung har også tænkt nøje over,hvordan du skal betjene Gear S3, som har en drejelig ramme, to knapper og en touchscreen.

Rammen er den vigtigste – og en af de exceptionelle funktioner i Samsungs seneste smartwatch.

Det er i det væsentlige en urskive, som du kan dreje til venstre eller højre for at rulle gennem skærmbilleder og lister eller vælg apps. Det er underligt, at der ikke er nogen bekræftelsestast, så for at starte en app, når du har markeret den, skal du trykke på skærmen, hvilket er underligt, når så mange af interaktioner på Gear S3 er knapbaserede.

Det er ikke den mest elegante måde at gøre ting på, selv om du kan indstille Gear S3 til at kunne åbne en app, hvis du markerer den funktion, du har lyst til.

Af de to knapper, der begge sidder på siden, tager den ene dig til til startskærmen og dine apps, mens den anden er en tilbage-knap, og det kan tage sin tid at vænne sig til. 

Drej på Gear S3 og du vil finde pulsmåler, som registrerer dine hjerteimpulser dagen igennem. 

Dette gør uret langt mere attraktivt end mange andre fitnesstrackers og smartwatches, især for brugere, der ønsker at overvåge ændringer i deres hvilepuls.

Samsung Gear S3 Classic leveres med læderrem. Læderet er i rimelig kvalitet, men ret stift i starten, så du må gå med det et stykke tid, før det bliver rart og fleksibelt.

Stroppen forbindes med en standard 22 mm stift, som er dobbeltkantet.Selv om der findes masser af alternative stropper er det ret svært at skifte.

Det er ikke et problem for alle, men kan være for dig, hvis du planlægger at bruge Gear S3 som fitnesstracker, da du sandsynligvis bliver nødt til at anvende en mere sporty, svedresistent rem, der ødelægger ' Classic look". Du skal også investere i en ny rem.

Hvis du er på udkig efter noget, der er lige så meget fitnesstracker som smartwatch, kan det være bedre at købe Samsung Gear S3 Frontier, da det har et lidt mere robust design og en gummibelægning som standard.

Det er lidt tungere, vejer 62 gram, men bortset fra udseende og rem er der ikke mange forskelle i forhold til Gear S3 Classic. Du kan endda bruge de samme stropper som Gear S3 Classic, hvis du ønsker et lidt mere formelt udseende.




I USA vil du kunne købe en LTE-version af Gear S3 Frontier og snart også Gear S3 Classic, men mobile data er ikke tilgængelige i Europa i øjeblikket.

Skærm 

  • Brilliant 1.3-tommer Super AMOLED-skærm
  • "Altid On"- display er praktisk, men hårdt for batteriet

1,3 tommer 360x360 Super AMOLED-skærmen på Samsung Gear S3 er ikke overraskende en af de bedste på markedet. Samsung laver nogle af de bedste smartphone-skærme og bruger præcis samme teknologi her – med skarpe, klare billeder.

Dertil kommer, at Gear S3 bruger et "Altid-On"-display" – det samme som i Galaxy S8 smartphone-serien. Dette gør det muligt at holde skærmen tændt konstant, så tiden vises, men som du måske har regnet ud, er dette hårdt for batteriet.

Du vil få lyst til at aflæse skærmen så meget som muligt, fordi den er smuk, lys og levende. Det runde design er meget æstetisk, men gør læsning af tekst nederst på skærmen vanskeligere end på en firkantet smartwatch-model.

Det er egentlig ikke så svært at aflæse, men ser lidt rodet ud. Det ville også være godt, hvis der var en automatisk "forstyr ikke"-tilstand, som du kunne aktivere, når du går i seng eller er i biografen, så det lille fyrtårn ikke blinker konstant ved hver eneste lille bevægelse.