Anmeldelse: Samsung Galaxy Tab S3

Verdens første tablet med HDR-understøttende skærm, men du kan ikke se videoer på den – endnu

TODO alt text

Our Verdict

Samsung Galaxy Tab S3 er den bedste Android-tablet til dato og byder bl.a. på HDR-understøttende skærm, fire kraftige højttalere og en opgraderet S Pen, som ligger i æsken, når du køber din tablet. Skal du også bruge et tastatur, skal du betale for det. Du skal ikke skrue forventningerne for højt op, når det kommer til HDR-funktionen – ligesom du heller ikke skal forvente, at Android opfylder alle dine 2-i-1 tabletbehov sammenlignet med en bærbar pc til samme pris.

For

  • Samsungs bedste tabletdesign indtil videre
  • S-Pen stylus får du gratis
  • Fremtidssikret HDR-skærm

Against

  • Tastatur koster ekstra
  • Ligeså dyr som iPad Pro
  • Tablet multitasking kan ikke erstatte en pc

Samsung Galaxy Tab S3 er den bedste Android-tablet, du kan købe i dag, og selvom den kvalitetsmæssigt ligger på samme niveau som iPad Pro, er den faktisk lidt billigere, når vi nærmer os ferien. Det er gode nyheder! For dette er vores foretrukne tabletdesign, når det handler om Samsung – indtil videre. Den kan næsten det samme som en iPad og til en bedre pris på udsalg.

Ser man Amazon tv-serien "The Man in The High Castle" på HDR-skærmen på Samsung Galaxy Tab S3, dukker der en analogi op: hvad nu hvis Apples iPad Pro kørte Android?

  • Nogle links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 

For det er stort set, hvad vi har med at gøre her. Det er Androids første værdige konkurrent til iPad Pro 9.7. Den er spækket med førsteklasses specifikationer, der til fulde matcher iPad Pro 9.7, og så passer den godt sammen med resten af Samsung-familien med Samsung Galaxy S8 og Galaxy Note 8, som også er pakket med funktioner og fås i et lækkert glasdesign.

Galaxy Tab S3 er den bedste Android-tablet, du kan købe lige nu takket være dens "alt-er-i-glas"- designopgradering. HDR-skærmen gør den fremtidssikret og S-pennen har man altså inkluderet. Det er ikke et svært valg (for os) – den "gamle" Google Pixel C er den eneste rigtige udfordrer i samme størrelse, og Tab S3 erstatter den nu billigere Samsung Galaxy Tab S2.

Det der til gengæld er det det helt store spørgsmål er: Hvem er Tab S3 egentlig til? Den koster ca. 4.800 kr. S Pen følger med (i Apples tablet får man ikke gratis en pen med i æsken), men du skal betale for tastaturet. Lægger du alle tal sammen, svarer det samlede beløb til en billig bærbar pc , og der findes ingen billigere 8 tommer Tab S3 med samme muligheder.

Du får den første HDR-understøttende tablet på markedet, bedre lysstyrke og kontrastforhold på Samsung Galaxy S3 Tab, men vi venter stadig på Netflix og Amazon Video, så vi kan se HDR-indhold på denne Android-tablet. Indtil videre er det kun LG G6, der både kører Android og samtidig understøtter HDR-video via Netflix.

Galaxy Tab S3 er Samsungs bedste rejsevenlige 2-i-1 tablet, der snildt kan klare dine arbejdsrelaterede opgaver, hvis du er villig til at betale for det separate tastatur. 

Den er tyndere og lettere end den lige så fristende 2-i-1 Samsung Chromebook Pro-bærbar pc, som dog ikke har aftageligt tastatur og indeholder en mindre S Pen, og det giver endelig iPad Pro meningsfuld konkurrence.

Samsung Galaxy Tab S3 – pris og lanceringsdato

  • Tablet med S Pen koster fra 3348 kroner til 6011 kroner
  • Separat tastatur skal købes
  • Lanceret den 24. marts i USA

Samsung Galaxy Tab S3 koster fra 3348 kroner til 6011 kroner afhængig af model.   Det er stort set samme pris som en iPad Pro 9.7. Udover Wi-Fi-modellen har du også mulighed for at købe den noget dyrere Wi-Fi+cellular-udgave.

No 'PC load letter' error messages here

No 'PC load letter' error messages here

Den reelle værdi i forhold til Apples tablet er den medfølgende S Pen. Apple Pencil koster ca. 1000 kr. Du behøver heller ikke bekymre dig om at lade Samsungs S-Pen op, og du får flere niveauer af trykmuligheder, når du vil tegne eller skrive.
Galaxy Tab S3 tastaturet er et separat køb med Samsung oplader.

Design

  • Elegant designet glas og metaltablet-design 
  • Mere behagelig at holde på end forgængeren i plastik
  • Minder udseendemæssigt om Galaxy Tab S2

Samsung Galaxy Tab S3 byder på en lille, men vindende designopgradering i forhold til Galaxy Tab S2, men man kan godt forveksle den med den 2,5 år gamle Samsung-tablet.

De bedste ændringer er på bagsiden. Tab S3 flasher et nyt glaspanel i enten sort eller sølv. Det ser bedre ud og føles også bedre end det gummiagtige plastik-cover på Tab S2, og glasset er mere behageligt at holde på. Den tidligere model var meget modtagelig overfor grimme fingeraftryk og pletter på Gorilla Glass-ryggen. Samsung kan teknisk set stadig hævde, at Tab S3 er tyndere og lettere end iPad Pro med målene 237,3 x 169 x 6 mm og en vægt på 429 g (iPad Pro er 6,1 mm tyk og vejer 437 g). Men lad dig ikke narre. Man lægger knap nok mærke til forskellen. Tab S2 er 5,6 mm og vejer 389 g, og vi mærkede næppe en forskel på de tre tablets.

Tab S3 ser ud både ud – og føles – som en forstørret Samsung Galaxy S7-telefon med en nyttig, fysisk hjemknap (med fingeraftryksensor) og 'tilbage' og 'nylige' kapacitive knapper placeret ved siden af hinanden i bunden. Uden tastatur udmærker den sig først og fremmest som en god tablet til underholdning.

Den store forskel er HDR-skærmen med kontrastforhold, og ikke mindst de fire højttalere, hvis lyd er langt bedre end en tablet med monohøjttaler.
Vi fik en kortvarig forsmag på HDR-funktionen i den skandaleramte Samsung Galaxy Note 7-telefon, og den vender tilbage i både Galaxy S8 og Galaxy S8 Plus.
I mellemtiden debuterede den på en tablet, der giver løfte om mere levende videoindhold i fremtiden.

HDR-skærm og quad-højttalere

  • Enestående HDR-klar skærm venter kun på HDR-videoindhold
  • Fremtidssikret som den første HDR-understøttende tablet
  • De fire højttalere kan spille meget højt 

Samsungs tablets og telefoner har i forvejen de bedste skærme med lyse og pixel-tætte Super AMOLED displaypaneler. Og ved at inkludere HDR-teknologi gør Samsung dem endnu bedre.

High Dynamic Range (HDR) giver samme 2048 x 1536 Quad HD-opløsning højere kontrastforhold og lysere højdepunkter. En vigtigt kvalitet f.eks. i mørke filmscener, hvor billeder typisk bliver overskygget. Tab S3s understøttelse af den nye HDR10-standard er faktisk en større sag, end hvis Samsung pakkede en 4K-skærm ind i en 9,7-tommer tablet. Det udvidede lysstyrkeområde har mere end ekstra pixels i denne lille størrelse – flere pixels betyder noget, når du beskæftiger dig med et større 4K-tv. Her er problemet: Der er ikke meget HDR-videoindhold til rådighed på markedet i dag. Det bliver typisk udbudt af streaming-videotjenester som Amazon Video og Netflix – der allerede er ombord på Samsung, LG og Sony TV, men vi kunne ikke finde HDR-video på disse tjenester ved denne tablets lancering.

Vi må i stedet stole på Samsungs HDR-demoer og filmtrailere for at nyde, hvad der i sidste ende er fremtiden, når det handler om video. Det er helt sikkert et kvantespring, hvad angår kvalitet, men da indholdet ikke er tilgængeligt endnu, betaler du – på forhånd – for en tablet, der hurtigt kan levere den forbedrede kvalitet – bare ikke lige nu. Det gør Tab S3 til en fantastisk teknisk oplevelse, men det er unægteligt svært at sælge ideen til den gennemsnitlige forbruger.

Hvad du til gengæld kan få fuld udbytte af lige nu er quad-højttalerne på Tab S3. De når en langt mere kraftfuldt volume, end vi f.eks. har hørt på mono Tab S2 og så mange andre tablets. Og endnu bedre så er de kalibreret efter dine bevægelser, så vender du tablet'en om, ændrer stereohøjttalerene retning, så du kan ikke holde den forkert vej i forhold til lyden.

Så længe du ikke forventer en dyb bas, er disse AKG-tunede quad HD-højttalere på linje med den samme lydpræstation som i iPad Pro 9.7. Du kan godt hive noget bas ud af Tab S3 med de rigtige høretelefoner, som du sandsynligvis vil bruge ofte, hvis du bruger denne tablet ude blandt folk.

Og gode nyheder: Denne tablet har både et 3,5 mm hovedtelefonstik i bunden af rammen og understøtter også Bluetooth 4.2. Hovedtelefonstik i tablets lever videre -lidt endnu.

S Pen

  • Større S Pen end i Note-telefoner, tablets og Chromebooks
  • Stylus har et flat design og en clips – den ruller ikke ned
  • Mangler et sted at opbevare den, hvis man ikke har købt tastaturet

Samsung Galaxy Tab S3 ændrer både sit udseende og potentiale med den medfølgende S Pen og tastaturet (som skal købes separat). Det er dit allervigtigste tilbehør, hvis du skal udnytte det fulde potentiale i denne 2-i-1 tablet.

S Pen er en opgradering fra den tynde stylus, vi kender fra Note-telefoner og Samsung Chromebook Pro. Den er 9,4 mm tyk og er dermed både større og nemmere at holde på end den tidligere S Pen, som til sammenligning ser ud som en tændstik. Den har stadig en fin 0,7 mm tip (denne gang lavet i gummi i stedet for plastik), og en klikbar knap på siden til at få de velkendte Air Command-værktøjer frem. Alle de sædvanlige S Pen-værktøjer er her, herunder Notes, Smart Select (understøttelse af GIF'er) og Screen Write (skriv direkte på et skærmbillede). Der er også tre nyere funktioner, der kan tilføjes til listen over udvidede genveje: Tanslate, Magnify (zoom ind) og Glance (indfang og vis hurtigt en app).

Du kan både skrive og tegne på Tab S3, og det er naturligvis også nemmere på en tablet med en tykkere S Pen. Den har cirka samme bredde som Apple Pencil, men er kortere og har fire gange så mange trykniveauer. Den fanger virkelig alle vinkler. Til formålet har Samsung inkluderet to apps nemlig Notes og den malebogslignende PEN.UP, og der er mange flere i Google Play Butik. 

S-pennen kan ikke opbevares på den tynde tablet, så du ikke kan gemme den tykkere stylus, når du ikke bruger den. I stedet har Samsung tilføjet en lille holder på tastaturet, som du så skal købe. Den gode nyhed er, at S Pen ikke skal oplades, og den ruller ikke ned, da den har to flade sider og en clips. Apple Pencil har en tendens til at rulle ned fra tablets, fordi der ikke er nogen steder, man kan sætte den fast, og hvis du bruger den  ofte, er der risiko for, at den løber tør og skal oplades.

Tastatur

  • Dobbelt-cover der dækker begge sider
  • Skal ikke oplades eller parres – det virker bare
  • Siderne kan slukke for skærmen eller lukkes magnetisk

Samsung Galaxy Tab S3-tastaturet er pengene værd, hvis du skal erstatte din pc med en tablet. Det komprimerede design (en nødvendighed) er stadig brugbart – og alle knapperne er det.

Mangler der slet ikke noget? Deres er ingen funktionsknapper øvert på tastaturet (det er ok med os), men der mangler en hjem-knap, hvilket betyder, at du skal bevæge din finer hen til skærmens startknap og dermed risikere at vælte kaffekoppen på vejen...Vi havde også gerne set en søge-knap, som ville aktivere Google Search i stedet for Google Now On Tap, så man igen skal røre ved skærmens søgefelt. 

A good amount of travel on these plastic keys

A good amount of travel on these plastic keys

Tastaturet er nemt at pakke sammen, og det bløde plastik-cover kan foldes, så det dækker begge sider. Det er et stort plus. Apples iPad Pro-tastatur beskytter kun skærmen – og aluminum bliver lige så ridset som glas. I princippet giver Samsung dig et gratis cover til bagsiden.

Bedst af alt? Man slipper for Bluetooth-parring eller opladning. Tastaturet har seks Pogo-stik på den øverste række og de er tilmed magnetiske, så de straks sætter sig fast i Tab S3 sideramme. Samsung har sin egen version af Smart Connector, men gid magneterne var kraftigere.

Når man løfter sin tablet løsner bunden af tastaturet sig ofte (heldigvis er bagsiden bedre, hvor der er flere magneter, så tastaturet sidder fast her). Enden af skærm-coveret skulle også være magnetisk, og slukke skærmen, når den foldes ned. Det gør det ikke – i stedet kan det åbne den, hvis du ikke er forsigtig.