Anmeldelse: OnePlus 3T

Den er hurtigere, holder længere, og den er en smule dyrere

TechRadar Konklusion

Den gør alting virkelig, virkelig godt, og selvom den måske ikke udmærker sig på områder som skærmopløsning og kamerakvalitet, så giver OnePlus 3T stadigvæk utrolig meget for pengene og er en værdig udfordrer til de helt dyre modeller.

For

  • +

    Glimrende batteritid

  • +

    Fremragende præstationer

  • +

    Stadigvæk overkommelig i pris

Imod

  • -

    Intet microSD-stik

  • -

    En smule dyrere

  • -

    Små og hyppige opgraderinger

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Opdatering: Android Oreo er ved at blive udrullet til OnePlus 3T, men hvis du vil have en større opgradering, så er OnePlus 5T nu også kommet på markedet. 

Lanceringen af OnePlus 3T er en lidt af en overraskelse. 

Det er en telefon, som vi ikke havde regnet med, at den kinesiske producent ville lancere, da de afslørede deres 2016-topmodel, OnePlus 3, blot seks måneder før 3T-modellen. Men her er den altså. 

OnePlus 3T har taget livet af OnePlus 3 efter et halvt år, og nu er 3T gået samme vej takket være OnePlus 5 og OnePlus 5T. 

3T var ikke en fuldstændig ny telefon – det indrømmer OnePlus selv, og lancerer den i stedet som en ny variant af 3’eren. OnePlus 3T har samme design, samme skærm, RAM, kamera og fingeraftrykslæser, som den telefon den hermed skubber ud i mørket. 

OnePlus 3T specifikationer

Vægt: 158g
Dimensioner: 152,7 x 74,7 x 7,35mm
OS: Android 6.0.1 Marshmallow
Skærmstørrelse: 5,5"
Opløsning: 1920 x 1080
CPU: Snapdragon 821
RAM: 6GB
Lager: 64/128GB
Batteri: 3,400mAh
Kamera bagside: 16MP
Kamera forside: 16MP

Det er heller ikke sådan, at OnePlus 3 egentlig havde nogle større fejl – den fik en pæn vurdering på 4,5 stjerner i vores anmeldelse og strøg uden problemer ind på vores liste over de 10 bedste telefoner i verden.

Så hvorfor en ny model? OnePlus fortæller os, at deres udviklere fandt løsninger på nogle af de problemer, der plagede 3’eren, og de ville ikke vente de seks måneder, der skulle gå før OnePlus 5 blev lanceret den 20. juni 2017.

Det betyder, at man får en bedre ydeevne, længere batteritid og et mere effektivt selfie-kamera, omend til en lidt højere pris.

Det er et træk, som nok vil ærgre de købere, der var hurtige til at vælge en OnePlus 3, fordi det firma, som de har satset på, nu sender 3’eren ned i en lavere række, og det kort efter den blev lanceret.

Bortset fra det er OnePlus 3T en glimrende smartphone, som har en overlegen ydeevne og et omfattende udvalg af funktioner til en fornuftig pris.

Skal det gå hurtigt? Kig på vores OnePlus 3T video-anmeldelse herunder!

OnePlus 3T-pris 

  • Er ikke længere til salg - er nu erstattet af OnePlus 5 
  • 64GB: 3.990 kroner 
  • 128GB: 4.390 kroner 

Opdatering: OnePlus 3T er ikke længere til salg. OnePlus har stoppet produktionen og fjernet den fra deres website. Den blev erstattet af OnePlus 5, som nu selv er blevet erstattet af OnePlus 5T.

OnePlus 3T var også dyrere end forgængeren. Den billigere OnePlus X havde været død et stykke tid, og prisen for OnePlus 3T startede ved 3.990 kroner for 64GB-modellen.

Det er steget fra 3.290 kroner for OnePlus 3 – men der var en ekstra lager/pris-mulighed med OnePlus 3T.

OnePlus introducerede en ny 128GB variant af den nye model, som kostede 4.390 kroner – et træk, som sandsynligvis vil glæde nogle brugere, da firmaet fortsat ikke tilbyder nogen mulighed for at tilslutte ekstra lagerplads, eksempelvis i form af et microSD-stik.

OnePlus 3T kom på markedet den 28. november 2016.

Design

  • Eksklusiv metal-unibody ser godt ud og føles på samme måde 
  • Præcis det samme design som OnePlus 3 

Vi vil ikke bruge alt for lang tid til at tale om designet på OnePlus 3T. Hvorfor? Fordi den er identisk med OnePlus 3, og vi mener identisk. 

Samme vægt (158g), samme størrelse (152,7 x 74,7 x 7,35mm), samme aluminum-unibody, samme kamera-fremspring på bagsiden, samme præ-installerede (men aftagelige) skærmbeskyttelse…. og sådan kunne vi blive ved.

Faktisk er den eneste nyhed på design-fronten, at 64GB-udgaven er tilgængelig i en ny farvevariant: gunmetal. Dette er en mørkere grå end den sølvfarve, som OnePlus 3 var dækket af, og den udgør sammen med ‘soft gold’ de to tilgængelige farvevarianter. 128GB-udgaven af OnePlus 3T fås dog kun i gunmetal.

OnePlus introducerede for nyligt en limited edition-farve til 128GB-modellen, men denne Midnight Black-tone er nu udsolgt i de fleste regioner – så du skal være heldig for at få fat i den nu.

OnePlus 3T er stadigvæk en telefon der ser eksklusiv ud og føles eksklusiv, og den ser ikke malplaceret ud ved siden af smartphones som Samsung Galaxy S7 Edge, iPhone 7 Plus og LG G5.

Der findes dog nyere flagskibs-modeller på markedet, og Samsung Galaxy S8 og LG G6 gør endnu mere ud af designet – OnePlus 3T er ikke sejlet agterud, men den ser ikke helt så godt ud ved siden af de dyreste Android-modeller for 2017.

I betragtning af, at OnePlus 3T er markant billigere end alle disse telefoner, er er den stadigvæk ganske imponerende.

Skærm 

  • 5,5” HD AMOLED-skærm 
  • Glimrende til alt fra emails til gaming 

I perioden op til lanceringen af OnePlus 3T var der adskillige rapporter, som antydede at den nye telefon vil droppe AMOLED skærm-teknologien fra OnePlus 3 til fordel for en LCD-skærm – heldigvis er det ikke sket.

Dette tillod OnePlus 3T at bibeholde den samme slanke profil og klare, strålende skærm. AMOLED-skærmen på 3T har også den samme HD-opløsning, hvilket giver en pixeltæthed på 401ppi.

Det betyder, at tekst, billeder og video står klart og rent – selv om skærmen mangler den overlegne klarhed fra QHD-modellerne LG G6 og Galaxy S8.

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.