Our Verdict

En del håndholdt og en del konsol, Nintendos seneste hardware vil gerne være den eneste enhed du har brug for til gaming. På mange måder er den utrolig vellykket med en exceptionel grafisk kvalitet for en håndholdt enhed, og så er den i stand til gnidningsløst at transformere sig om til en hjemmekonsol. Men denne fleksibilitet har nødvendiggjort visse kompromisser, som betyder at den ikke er helt så god på alle punkter som de dedikerede konsoller og håndholdte enheder, der er gået forud for den.

For

  • Unikt hybrid-design
  • HD Rumble
  • To controllere inkluderet
  • Klar, skarp og farverig skærm

Against

  • Joy-Cons oplader kun på konsollen uden tilbehør
  • Split D-pad
  • Højre analog-stick er skævt placeret
  • Begrænset online-tjeneste fra start

Man kan altid regne med Nintendo, når det handler om at lancere noget unikt. Wii-konsollen gjorde motion control populært, Nintendo 3DS bragte 3D-skærmteknologi uden at det krævede særlige briller, mens Wii U, til trods for alle sine problemer, havde nogle interessante ideer i forhold til en ekstra skærm.

Nintendo Switch fortsætter denne fine tradition. Er det en håndholdt konsol? En hjemme-konsol? Er det en konsol som kan skifte mellem det ene og det andet? Den er alle disse ting og mere til, og Nintendo udvisker grænserne mellem gaming på farten og derhjemme.

Det er en fantastisk idé, og en der hvis man dømmer ud fra de første reaktioner, ser ud til at kunne måle sig med den oprindelige Wii, når det gælder popularitet.

[Opdatering: Fortnite har nået Nintendo Switch! Det ultra-populære battle royale-spil er fuldt ud spilbart på den håndholdte konsol, og giver fuld adgang til hele det intense skydespil overalt, hvor man har sin Switch med sig. Den har også motion controls, hvilket gør den unik i forhold til andre versioner af spillet.] 

(OBS. Links i denne artikel kan være skrevet på engelsk)

Det er fin idé, og det er en som intuitivt giver mere mening end tanken bag Wii og Wii U-konsollerne. Når det kommer til stykket, var begge disse konsoller afhængige af, at udviklerne fandt på nye interessante måder, at udnytte de nye muligheder på. Wii Sports gjorde dette på glimrende vis for Wii-konsollen, mens udviklerne måtte anstrenge sig en smule mere for at finde anvendelse for Wii U’erens gamepad.

Den centrale præmis for Switch, kan til gengæld gøre nytte i stort set alle spil. Hvem har ikke på et tidspunkt ønsket sig at kunne have deres konsol med sig på farten, så de har kunne få den fulde spiloplevelse med sig overalt?

I det store hele leverer konsollen hvad den lover. Den føles god og solid og fungerer stort set, som man ville forvente det fra en hjemme-konsol.

Den er ikke perfekt, og den har et par småproblemer, som gør at den ikke er en fuldkommen succes. Det skyldes mest, at konsollen forsøger at gøre flere ting på en gang; men for det meste finder konsollen et godt kompromis mellem sine to personligheder.

Læs videre for vores fulde overvejelser.

Nintendo Switch pris og lanceringsdato 

  • Hvad er det? Nintendos nyeste konsol 
  • Hvornår kom den på markedet? 3. marts, 2017 
  • Hvad koster den? 2.600 kroner 

Design

  • Tre formål; håndholdt, konsol ( i dock) samt tabletop 
  • Masser af tilbehør, som kan være svært at holde styr på 

I Nintendo Switch-pakken finder man selve konsollen, komplet med to controller-sider, der kan afmonteres og bruges for sig. Der er også et greb, der giver mulighed for at samle de to controller-dele til en mere mere traditionel gamepad, der er to stropper, som kan sættes på siderne, så de kan bruges som to individuelle controllere, samt en dock der giver mulighed for at slutte konsollen til et tv.

Man får også et USB Type-C-strømkabel (med tilhørende strømforsyning) og et HDMI-kabel.

Hvis du synes, at det lyder som en masse tilbehør, så er det helt rigtigt, og vi har en klar formodning om, at mange mennesker vil komme til at forlægge noget af udstyret efter et par måneder med konsollen.

Vi har vænnet os til at sno stropperne på vores Joy-Con rundt om Joy-Con-grebet for at holde sammen på det hele, men det ville rart, hvis man på en eller anden måde kunne fæstne dem til konsollen, så de ikke bliver væk.

Det er et meget anderledes (for ikke at sige kompliceret) setup, så det er en fordel, at afprøve alle de forskellige måder, man kan bruge konsollen på.

Håndholdt mode 

  • Større end traditionelle håndholdte 
  • Lidt småt med pladsen til højre hånd på grund af den højre analog-stick 
  • Split D-pad på venstre side 

Første funktion er den håndholdte indstilling, som er der hvor den minder mest om de enheder, der er gået forud.

I denne konfiguration monterer man de to controller-dele (dens Joy-Cons) til venstre og højre side af skærmen, og man bruger konsollen meget på sammen måde som PlayStation Vita.

Faktisk får størrelsen og formen på konsollen den til at virke meget som en moderne Vita, selvom den ikke føles lige så solid på grund af de samlinger, der er mellem de to Joy-Cons og skærmen.

Langs toppen af enheden, finder man et stik til spil-cartridges, et hovedtelefon-stik (den understøtter ikke bluetooth-hovedtelefoner/headsets), en volumeknap og en tænd/sluk-knap.

Bunden af enheden er en noget mere spartansk affære. Man har en stander til brug for tabletop-mode (mere om dette senere), som dækker et lille microSD-stik, hvor man kan tilslutte ekstra lagerplads. Det interne lager er begrænset til blot 32GB, så hvis man har planer om at downloade spil frem for at købe dem, så bliver det nødvendigt at investere i et microSD-kort (Switch understøtter i teorien kapaciteter op til 2TB).

Tjek videoen herunder, hvor vi pakker den nye konsol ud. 

De aftagelige Joy-Cons giver masser af muligheder. Knapperne på højre del har den klassiske konfiguration med A, B, X, Y, som Nintendo ofte har benyttet siden SNES-modellen, der er en analog stick (en smule akavet placeret under de forreste knapper) og to skulder-knapper. Der er en lille plus-formet knap, der fungerer ligesom Wii U’s ‘Start’-knap, samt en hjem-knap der giver adgang til konsollen systemindstillinger.

På den venstre Joy-Con er det en nogenlunde tilsvarende historie. Man har en minus-knap, der fungerer som konsollens ‘Select’-knap, en ‘Share’-knap til at tage screenshots og video (i udvalgte spil), en analog stick, to skulder-knapper, og den mest atypiske Nintendo D-pad vi endnu har set.

I stedet for den klassiske kryds D-pad, som Nintendo har brugt siden NES, har den venstre Joy-Con et sæt på fire cirkulære knapper, som har samme form som action-knapperne på den højre Joy-Con.

Denne beslutning, som ved første øjekast virker spøjs, er faktisk taget for at den venstre Joy-Con kan bruges som en individuel controller, hvor dens D-pad fungerer som action-knapper i denne konfiguration (igen, mere om dette senere).

Konsol-mode 

  • Sluttes til TV’et via den medfølgende dock 
  • Docking-processen fungerer gnidningsløst og kan gennemføres mens man spiller 

Den anden funktion er konsol-indstilling. Man placerer selve enheden i den medfølgende dock, hvilket forbinder konsollen til tv’et, og man kan derefter afmontere de to Joy-Cons, så man kan styre Switch’en fra sin lænestol.

Den måde som konsollen skifter fra sin egen skærm til fjernsynet på fungerer fuldstændig gnidningsløst. Man behøver ikke engang sætte spillet på pause – alt foregår i realtid.

Det kan være en smule kringlet at afmontere de to Joy-Cons, men det foregår i realiteten ved at trykke en knap ind på bagsiden og så skubbe controllerne opad.

Denne TV-dock har nogenlunde samme størrelse som Switch’ens miderste del. Omme på¨bagsiden finder man et USB Type-C-stik, som leverer strøm til konsollen, et HDMI-stik til TV’et samt et USB Type-A-stik.

På venstre side af konsollen er der yderligere to USB-stik, som hovedsageligt vil blive brugt til at oplade controllerne, mens man spiller trådløst (også mere om dette senere). 

Hvis du skulle have lyst til at bruge Switch med flere TV-apparater gennem hjemmet, så kan du købe ekstra docks, hvilket skulle gøre det nemmere at skifte fra en skærm til en anden.  

Tabletop mode

  • Skærmen kan også afmonteres og stilles op på et bord 
  • Glimrende til to spillere, men for fire spillere bliver konsollens skærm meget lille 

Den sidste funktion er det, som Nintendo kalder ‘tabletop mode’. Ved hjælp af den stander, som er monteret på bagsiden af skærmen, kan man stille konsollen på et bord og afmontere de to Joy-Cons, så man kan få lidt afstand til skærmen.

I teorien er det en perfekt løsning til længere rejser med offentlig transport, hvis man har lidt bordplads til at stille konsollen på, men det er en lidt blandet fornøjelse. 

Det er helt sikker en god ting, at kunne bruge sine Joy-Cons med det medfølgende greb, frem for at have dem siddende på selve konsollen. Grebet giver lige netop tilstrækkeligt med plastik til at controllerne ligger meget bedre i hånden, og med lidt afstand til skærmen, sidder man meget mere naturligt end ellers.

Tabletop-mode er også glimrende, når man er flere om at spille. Ved at afmontere begge Joy-Cons kan to personer uden problemer spille mod hinanden. Det betyder, at konsollen er perfekt til et hurtigt spil i små forsamlinger, hvis man i øvrigt har alt, hvad man skal bruge til et multiplayer-spil.

Men der er et par småproblemer, som gør at man ikke kan få den ultimative oplevelse i tabletop-mode.

For det første er der standeren. Selv om den er belagt med gummi, så den ikke glider rundt, så kan den kun bruges i normal højde. Det vil sige, at man ikke kan hæve konsollen for at få en bedre vinkel, hvis man sidder lige lovlig tæt på bordet. I stedet må man finde sig i, at skærmen peger ind mod ens bryst i stedet for ansigtet.

For det andet er der opladerstikket som er blokeret, når man bruger konsollen i tabletop-mode. På en nylig togtur betød det, at selv om det egentlig var en oplagt mulighed til at bruge tabletop-mode, så endte det alligevel med, at vi måtte bruge konsollen som håndholdt for at kunne tilslutte opladeren i toget.

Endelig, når det gælder multiplayer, så er skærmen lige en tand for lille, når man er flere end to spillere. Mario Kart for fire spillere er nærmest umulig på grund af størrelsen og opløsningen på skærmen, og vi endte med at krybe sammen omkring skærmen, så vi havde en chance for at fange de lidt fjernere detaljer af banerne i spillet.

Alt i alt virker det som om tabletop-mode er mest egnet til kortere perioder, hvilket er en skam da det burde være den meste naturlige måde at bruge konsollen på over længere perioder. 

 Opsætning 

  • Opsætningen er enkel 
  • Konsollen skal have at vide, om man bruger sine Joy-Cons sammen eller hver for sig 

Det er dejlig enkelt at sætte den nye konsol op. 

Hvis man bruger enheden som håndholdt, skal man blot tilslutte de to Joy-Cons og trykke på Tænd-knappen.

Hvis man vil spille spil på sit TV, skal man slutte dock’en til TV’et via HDMI og sætte den til strøm via det medfølgende USB Type-C-strømkabel. Derefter sætter man så konsollen i dock’en.

Det er en smule mere kompliceret at parre controllerne end det er med andre enheder, fordi man enten kan bruge dem som et par eller hver for sig. Man fortæller konsollen, hvilke controllere, man bruger, ved at trykke på både L og R-skulderknapperne, uanset hvilken konfiguration man bruger.

Det betyder, at hvis man bruger sine Joy-Cons individuelt, så kan man trykke på knapperne på Joy-Con-remmene for at vise, at det er tilfældet.

På software-siden vil konsollen bede om de sædvanlige Wi-Fi-indstillinger og brugeroplysninger. Disse detaljer er nemme at udfylde, hvis man bruger konsollens touch-skærm; tastaturet er ikke helt lige så godt som man er vant til på en smartphone, men det er meget bedre end at bruge en traditionel controller.

Når det er gjort, kan man spille spil fra et memorykort, eller spil som er gemt i konsollens hukommelse.