Anmeldelse: Canon EOS M50

Let at bruge, men du må gå på kompromis med noget

TechRadar Konklusion

Hvis du er på udkig efter et spejlfrit kamera, der byder på god billedkvalitet, er let at bruge og har anstændigt autofokus, er EOS M50 et godt valg. Hvis du leder et mere gennemført kamera med flere funktioner og system-understøttelse, er der bedre muligheder på markedet.

For

  • +

    Forbedret Dual Pixel CMOS Autofokus

  • +

    Poleret touchskærm

  • +

    Fremragende elektronisk søger

  • +

    Let at bruge

  • +

    Meget god billedkvalitet

Imod

  • -

    Dårlig batterilevetid

  • -

    4K video har en 1,6x beskæring

  • -

    Plastikagtig finish

  • -

    Begrænset objektiv-rækkevidde

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

EOS M50 er Canons seneste spejlfrie kamera, som udvider M-serien fra tre til fire modeller. Selvom kameraets omrids minder om flagskibet EOS M5, finder man M50 længere nede af rangstien, og kameraet lander mellem begynder-kameraet EOS M100 og EOS M6, der befinder sig i mellemklassen, og som er designet til at appellere til dem, der vil opgradere fra en smartphone eller et kompaktkamera.

EOS M50 låner nogle funktioner og ideer fra de eksisterende modeller, men har også nogle nyskabelser - så er dette Canons mest gennemførte spejlfrie kamera til dato?

Funktioner

  • Første Canon-kamera med den nye DIGIC 8 processor
  • 4K video
  • Forbedret Dual Pixel CMOS Autofokus-system
Canon EOS M50 specifikationer

Sensor: 24,1MP APS-C CMOS

Objektivmontering: Canon EF-M

Skærm: 3,0-tommer vari-angle touchskærm, 1.040.000 dots

Serieskud: 10fps

Autofokus: 143 punkter

Video: 4K

Tilslutninger: Wi-Fi, NFC og Bluetooth

Batterilevetid: 235 skud

Vægt: 390g

EOS M50 byder på en 24,1MP APS-C CMOS-sensor, der har et eksponeringsspillerum fra ISO100-25.600, som kan udvides til 51.200. Canon siger, at det er den samme sensor, man finder i EOS M5, M6 og M100, og at den lille forskel i antallet af effektive pixels skyldes den nye billedprocessor. M50 er det første Canon-kamera, DSLR, komptakt eller spejlfrit, til at modtage virksomhedens seneste DIGIC 8 billedprocessor.

Ankomsten af en ny billedprocessor betyder, at kameraet er i stand til at skyde 4K-video (op til 24fps) – noget der har manglet på mange af de seneste Canon-kameraer.  Processoren gør også M50 i stand til at skyde 4K-timelapseoptagelser, og herfra kan man udtrække still-billeder, som svarer til 8MP-billeder. 

Det er de gode nyheder. De dårlige nyheder er, at optagelserne ikke bruger den fulde bredde af sensoren, når de optages i 4K – der er en 1,6x beskæring. Det kommer til at være lidt begrænsende for særligt ét marked, som Canon retter M50 mod – Vloggers.

Det medfølgende 15-45mm objektiv svarer til et 24-72mm objektiv takket været 1,6x beskæringsfaktoren fra APS-C sensoren, men tilføjer derudover endnu 1,6x beskæring til 4K-video, og så svarer det til 38,4-115,2mm – glimrende til nære portrætter, men ikke så godt, når du skal filme en armslængde væk eller i snævre rammer. Der er mulig for at bruge Canons EF-M 11-22mm f/4-5,6 IS STM-objektiv, men selv på den bredeste indstilling vil du kun have et synsfelt på 28mm, når du skyder i 4K.

Hvis det er en lille skuffelse, så bør Canons Dual Pixel CMOS autofokussystem ikke være netop det.

Det er et system, som altid har imponeret, når vi har testet det på andre modeller, og ankomsten af DIGIC 8-professoren har gjort Canon i stand til at forbedre autofokus-ydeevnen endnu mere.

Disse forbedringer er blandt andet bedre dækning af billedet, hvor du nu har 143 autofokuspunkter til rådighed (topmodellen i serien EOS M5 har 49 punkter).

Der er også Eye AF, der – som navnet antyder – kan låse fokus på motivets øje, hvilket er brugbart til portrætter eller smart, når du skal tage selfies eller vlogge (hvis du ikke skyder i 4K).

På bagsiden af EOS M50 finder man en vari-angle touchskærm, der sidder fast på siden af huset, og som kan trækkes ud, så den vender mod motivet, og den kan indstilles i en lang række positioner, som passer langt de fleste arbejdspositioner. Der er også en indbygget elektronisk søger med en opløsning på 2,36 millioner dots, som er magen til den, man finder på den dyrere EOS M5-model.

M50 har et væld af forbindelsesmuligheder med wifi, NFC og Bluetooth Low Energy. Den sidstnævnte er en konstant forbindelse mellem kamera og en anden enhed. Forbindelsen er meget strømsvag, og gør det muligt problemfrit at overføre billeder.

Endnu en debut for Canon er skiftet til CR3 14-bit raw-filformatet, og der er også en ny C-RAW mulighed, som skaber raw-filer i fuld opløsning samtidig med at filerne er 30-40% mindre end normale raw-filer.

Phil Hall

Phil Hall is an experienced writer and editor having worked on some of the largest photography magazines in the UK, and now edit the photography channel of TechRadar, the UK's biggest tech website and one of the largest in the world. He has also worked on numerous commercial projects, including working with manufacturers like Nikon and Fujifilm on bespoke printed and online camera guides, as well as writing technique blogs and copy for the John Lewis Technology guide.