Anmeldelse: Asus Chromebook Flip C302

Den bedste Chromebook er endelig til at betale

Editor's Choice

TechRadar Konklusion

Asus Chromebook Flip C302 lever op til titlen "Førsteklasses Chromebook" med en fantastisk skærm, følsomt tastatur og et klassisk design, der gør den lige så lækker at bruge i tablet-mode som traditionel bærbar.

For

  • +

    Elegant tablet-mode

  • +

    Fantastisk, levende skærm

  • +

    Følsomt tastatur

Imod

  • -

    Ingen umiddelbar understøttelse af Android apps

  • -

    Middelmådige højttalere

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Konceptet med såkaldte Premium - eller førsteklasses - Chromebooks har eksisteret i et par år nu - faktisk lige så lang tid som Google har produceret bærbare, men det er først nu, hvor vi har haft fingrene i Acers Chromebook Flip, at vi synes, at beskrivelsen endelig passer. Vi kan skrive side op og side ned om alle de Chromebooks, som har skuffet, men det er der ingen grund til nu. Denne Chromebook lever op til alle vores forventninger til en førsteklasses bærbar.

Den når ikke helt op på samme højde som Google Pixelbook, men det behøver den heller ikke, for den kommer med næsten de samme specifikationer - til halv pris.

Det er dette forholdet mellem pris, indhold og ydelse, der får Asus Chromebook Flip til at løbe fra alle konkurrenterne.

Og hvad mere er: Asus Chromebook Flip kommer med et 360 graders skærmhængsel, der gør det yderst nemt at "flippe" den fra en tablet til en bærbar - og tilbage. Deraf navnet.

Med en størrelse på 12,5 tommer og en vægt på 1,18 kilo er den ikke bare en god Chromebook, den kan også blande sig mellem de bedste bærbare på markedet - afhængig af, hvilke behov, man har.

(Obs. nogle links kan være skrevet på engelsk).

Specifikationer

CPU: 0.99Ghz Intel Core m3-6Y30 (dual core, 4MB cache, op til 2.2GHz)
Grafik: Intel HD Graphics 515
RAM: 4GB LPDDR3
Skærm: 12,5-tommer FHD (1,920 x 1,080) LED bagbelyst, refleksionsfri
Lagerplads: 64GB eMMC + TPM
Porte: 2 x USB 3.1 Type-C (Gen 1), microSD kortlæser, stikl til høretelefon
Forbindelse: Intel 2x2 802.11ac; Bluetooth 4.2
Kamera: 720p webcam
Vægt: 1,18 kilo
Størrelse: 33 x 23.1 x 2.29 cm; B x D x H)

Pris og tilgængelighed

Vi kan ikke bebrejde dig, hvis du synker en ekstra gang, når du ser prisen på Asus Chromebook Flip. Med en startpris på cirka 3.500 kroner er den dyrere end en del konkurrenter, og du kan faktisk få en rimelig Windows-bærbar til de penge. Men når alt kommer til alt, så betaler man for kvalitet, og man kan da også skære lidt genveje og få en lidt billigere udgave af Asus Chromebook Flip, hvis man skærer lidt ned i RAM og CPU.

HP's Chromebook 13 kommer med samme ydelse, og den koster noget mere. Til gengæld får du kun halv så meget lagerplads, men dog en skarpere QHD-skærm. Også sammenlignelig er Acer Chromebook 14, der ligeledes er en smule dyrere, og den kommer med en Intel Core i5-processor, 8GB RAM og 32GB flash-disk.

C302’s største rival på markedet er dog Samsung Chromebook Plus, der prismæssigt er en smule billigere, og den kommer med en ARM-processor, en skarpere 2,400 x 1,600 skært og indbygget stylus. Og hvad mere er, Samsungs seneste Chrome-maskine fås også med en Pro SKU, der kører Intel Core M3-processor, og prisen er omkring 3.650 kroner.

Selvfølgelig er der billigere Chromebook-muligheder. Til omkring de 3.300 kroner kan man få en Acer Chromebook R13, der også kommer i en vendbar udgave med Full HD-skærm. Her skal man dog tænke på, at dens processor, en 2.1GHz quad-core, ikke kommer fra Intel, men fra MediaTek.

Design

Ligesom forgængeren Asus Chromebook C100 kommer C302-udgaven med et aluminiums-chassis, selv om den nu er i en anodiseret udgave i modsætning til den "børstede" version. Den har et skarpt æstetisk design, og når man folder den sammen, får man en næsten symmetrisk metalkasse.

Heldigvis han Asus droppet C100-udgavens hængsel og erstattet det med ZenBook Flip UX360s' multi-gear metaludgave. Den mindre, to-delte mekanisme, får maskinen til at føles som en rigtig notebook og ikke et stykke legetøj.

Overordnet set ligner Asus Chromebook C302 enhver anden unibody bærbar, der gennem de seneste 10 år er inspireret af MacBook Pro'en. Hertil skal dog siges, at den med dens afrundede hjørner og skarpe kanter - og ikke mindst den 2,29 centimeter tynde ramme - helt klart fremstår som en lækker konkurrent til de bedste modeller fra HP og Google. Og det til en lavere pris.

Med en vægt på blot 1,19 kilo er C302 en af de letteste Chromebooks på markedet, og den slår nemt HP Chromebook 13, der vejer 1,3 kilo. Det er samtidigt en af de eneste vendbare Chrome OS-bærbare, som man rent faktisk har lyst til at bruge i tablet-mode. I modsætning til den 1,5 kilo tunge Acer Chromebook R13.

Udover den minimale vægt, så ser det ud til, at C302 er specielt fremstillet til at fungere som tablet. Asus har lavet en unik magnetisk mekanisme, der nærmest klæber skærmen helt tæt til undersiden af notebooken.  Det er en fremragende løsning, der får den vendbare Chromebook til at føles som en solid maskine og ikke bare et stykke vendbart elektronik, og det er egentlig underligt, at man ikke har fundet på det noget før.

Når man ikke bruger C302 som en tablet, så gør det solide og familiære tastatur maskinen til en traditionel bærbar. Tasterne har en tilfredsstillende 1.4mm trykrespons, og det har vi savnet i denne verden af tynde bærbare.

Når det handler om trackpaden, så må vi nøjes med at konstatere, at den er der. Den har ikke nogen multi-touch funktioner bortset fra to finger-scrolling, så der er ikke meget at skrive hjem om her.

Android apps

Brugbare tablets med Chrome OS bliver mere og mere almindelige nu til dags, ikke mindst fordi, at Google sender flere og flere apps på markedet. Desværre er C302 ikke født med Play Store, så vi var nødt til at switche over til en Chrome OS beta-kanal for at kunne få adgang til apps.

Men udover dette lille problem, så er denne hybrid Chromebook gearet til at drøne direkte ind i Androids økosystem. Vi var i stand til både at swipe og klikke i vores favorit-apps, ganske som på enhver anden Google tablet. Til vores overraskelse viste det sig, at denne Chromebook også var udstyret med et gyroskop, der bevirkede at vi kunne afvikle bevægelses-kontrollerede spil som Asphalt 8.

Desværre er det ikke alle Android apps, der kan afvikles perfekt. Slack og et par andre væsentlige apps, som vi testede med maskinen, blev ikke skaleret korrekt, hvilket efterlod os med meget små bogstaver, og Kindles app var ikke i stand til at vise fuld skærm i landskabs-mode.

Apps beregnet til smartphones er ofte designet til brug med touch-screen, og dette virker ikke altid tilfredsstillende på denne C302. Men så kan man jo løse problemet ved at skifte over til tablet-mode-.

Vi vil dog skyde nogle af disse problemer over på betaversionen af Chrome OS, der fixede nogle problemer, men til gengæld skabte andre under vores testperiode.

 

På trods af dette ønsker vi ikke at vende tilbage de gamle dage, hvor man skulle browse gennem en gammeldags Chrome Web Store for at få adgang til spil. Selv om det er en beta-version, så er det så meget mere værdifuldt at have adgang til Play Store.

Vi var temmelig tilfredse med at arbejde i både tablet-mode og med 302'eren som traditionel Chromebook. Det var uanset om der var tale om browsing eller skrivearbejde. Sammensmeltningen af Google to platforme betyder, at man nu kan bruge mobil-apps samtidigt med almindelige Chrome OS-programmer.

Anmeldt første gang i november 2017

Kevin Lee

Kevin Lee was a former computing reporter at TechRadar. Kevin is now the SEO Updates Editor at IGN based in New York. He handles all of the best of tech buying guides while also dipping his hand in the entertainment and games evergreen content. Kevin has over eight years of experience in the tech and games publications with previous bylines at Polygon, PC World, and more. Outside of work, Kevin is major movie buff of cult and bad films. He also regularly plays flight & space sim and racing games. IRL he's a fan of archery, axe throwing, and board games.