Anmeldelse: Apple HomePod

Fantastisk lyd, men en "så-som-så"-smart-højttaler

TODO alt text

Our Verdict

I vores anmeldelse af HomePod gennemgår vi to ting på én gang. En førsteklasses højttaler og en smart-hjem hub. I den første kategori udmærker HomePod sig med sin fantastiske lydkvalitet og en helt utrolig, intuitiv opsætning. Men i sidstnævnte er Siri kun middelmådig. Desuden trækker det gevaldigt ned, at du ikke har mulighed for at "bryde ud" af Apples økosystem.

For

  • Fantastisk lydkvalitet
  • Siris stemmegenkendelse er fin
  • Attraktivt, underspillet design

Against

  • Siri er begrænset
  • Ingen mulighed for Bluetooth-streaming
  • Apple Music-abonnement er nødvendigt for en fuld oplevelse

Apples produkter har været under massiv udvikling i de sidste 15 år. Som navnet antyder bringer HomePod den mobile musikoplevelse ind i vores hjem. Men vi stiller os stadig det samme spørgsmål: hvor meget bør man betale for et førsteklassesprodukt, som kun passer ind i Apples økosystem?

HomePod debuterer sent på smart-højttalermarkedet, men det er vel efterhånden standardprocedure for det Cupertino-baserede brand: lad resten af industrien levere noget nyt, lad dem identificere problemerne og så tilbyder vi noget, der "bare virker" ... og generelt til en højere pris end konkurrenterne.
Man kan ikke komme udenom, at lydkvaliteten på Apples højttaler er tiptop, men på et marked, hvor Amazon har en så sikker position og Google ikke er langt bag – er en fantastisk lydkvalitet og en "så-som-så" højttaler værd at bruge penge på?

  • Visse links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 

Apple HomePod. Pris og lanceringsdato

HomePod virker diskret i sit design

HomePod virker diskret i sit design

Prisen for en HomePod-højttaler ligger ikke i den billige ende af skalaen, og salget startede den 9. februar i udvalgte områder.

Højttaleren er en af de dyreste smarthøjttalere på markedet og bestemt den dyreste mainstream-mulighed, men Apple håber vel på at kunne retfærdiggøre denne pris ved at indlemme Siri og tilbyde førsteklasses lydkvalitet.

Opsætning

  • Indtil videre den nemmeste smart-højttaleropsætning
  • "Læser" omgivelserne

Apple HomePod review

Det er tungt at slæbe boksen hjem...

Når du bruger Apple HomePod minder det meget om den måde, du normalt bruger dine Apple-enheder på. Ligesom med AirPods skal du blot holde din telefon tæt på højttaleren, så overføreres både Apple-ID og dine Apple Music-præferencer helt automatisk. Den udfylder også selv alle de besværlige Wi-Fi-adgangskoder (man jo som regel ikke kan huske), så man behøver ikke at indtaste.

Vi blev kun en smule forsinket, fordi vi skulle opgradere til iOS 11.2.5 på vores iPhone, hvilket er en forudsætning for at højttaleren kan fungere.
Det beyder altså, at du skal have en iPhone eller iPad for at komme i gang.

Det er svært at se, hvorfor du skulle købe højttaleren, hvis du ikke ejer en iPhone eller ipad, og det sorterer i målgruppen (fra) allerede fra starten.

Apple HomePod review

Højtaleren lyser smukt under opsætningen

I relation til den lynhurtige opsætning skal fremhæves én af de gode funktioner ved HomePod: det smukke "glødelys" på toppen (som bliver til et flerfarvet Siri-logo, når du senere giver assistenten kommandoer).

Hele processen er meget hurtig sammenlignet med den langvarige opsætning af Amazon Echo og Sonos One, og du bliver endnu mere glad, når du opdager, at du ikke skal vifte din iPhone rundt i rummet for at kalibrere lydniveauet.

Apple HomePod review

Hold mobilen tæt ved højttaleren og forbindelsen skabes

Og der er flere smarte og praktisk funktioner, du kan bruge i hverdagen. Skal du f.eks. bruge et nyt Wi-Fi-netværk, der allerede er oprettet på din telefon, holder du blot telefonen tæt på højttaleren, og så er det klaret. Du kan sikkert allerede nu fornemme, hvordan Apple har slået konkurrenterne, når det kommer til brugervenlighed - en af HomePodens helt særlige styrker.

HomePod tilpasser sig automatisk til det rum, den står i, blot ved  afspilning  af lidt musik. Den vurderer de fysiske omgivelser: hvordan er lyden, den udsender, og hvordan bevæger den sig i rummet? Er der f.eks. en mur bag dens placering, sender den visse dele af det, du lytter til i den retning, mens vokaler og instrumenter drøner foran. 

Apple HomePod review

Syv trin og højttaleren er klar.

Hvis HomePod ikke støder op til en mur, afspiller den lyden i en 360-graders vinkel, selvom vi i de fleste tilfælde forestiller os, at mange vil placere højttaleren mod en væg.

Når du har indstillet din HomePod, kan du godt gå udenfor med din iPhone, og din familie eller venner vil stadig kunne bruge højttaleren. Du kan dog slukke for "personlige anmodninger" baseret på dine oplysninger.

Design

  • Underspillet design
  • Meget tungere end forventet

Overvejer du at bære din nye HomePod hjem fra butikken, skal du holde godt fast. For den er ret tung og vejer 2,5 kilo og er 172 mm høj.

Den er tungere, end man umiddelbart tror. Det skyldes de mange højttalere indeni. Vi taler  om en woofer og syv tweeters – hver med egen forstærker. Hertil kommer seks mikrofoner, der hjælper med at fange din stemme, når du sætter Siri i gang.

Når ud først har fundet en plads til din HomePod melder et andet spørgsmål sig: Hvad skal du gøre af ledningen? Det er den eneste af slagsen på denne enhed, og også den eneste med en port. Der er ingen andre fysiske muligheder for tilslutning, hvilket desværre også betyder, at man ikke kan tilslutte en pladespiller eller andre enheder pga. den manglende aux-in-port.

Vi anbefaler, du ikke på noget tidspunkt  placerer din HomePod foran åben ild.

Du får altså, hvad du ser. En lille højttaler, som er pakket ind i et "akustisk net", der er designet for at beskytte enheden, mens du afspiller så meget lyd som muligt.
HomePod ser som forventet helt fantastisk ud, og der er ingen dekorative og forstyrrende detaljer. Det eneste "hul" i nettet er på toppen. Her har man placeret en rund og reflekterende plade. Når pladen lyser, betyder det, at Siri lytter og behandler dine kommandoer, og det er også her, du finder plus- og minusikonerne til justering af lydstyrken.

Sætter du HomePod tæt ved en væg, får du den bedste balance i lyden.

Sætter du HomePod tæt ved en væg, får du den bedste balance i lyden.

Det er lidt synd, at der ikke er haptisk feedback fra knapperne, men for det meste styrer du jo HomePod med din stemme, og det har derfor ikke den helt store betydning.

HomePod er ikke den mest æstetisk tiltalende højttaler på markedet, men den er attraktivt, fordi den er så enkel. Nogle mener måske, at en højttaler til den pris burde være helt ekstraordinær, men HomePod er afgjort velproduceret.

Og nu til en lille advarsel: Apple HomePod kan efterlade en hvid ring. (For det meste på dyre og mere porøse træsorter). Apple har anerkendt problemet og siger, at ringen enten kan tørres væk eller forsvinder af sig selv efter et par dage, men andre meddeler, at den kan efterlade en mere permanent ring. Under alle omstændigheder bør du tænke over, hvor du placerer højttaleren, da vibrationen forårsager en reaktion mellem silikonebunden og træet pga. den dybe bas.

Vi placerede vores højttaler på en træoverflade i vores test, men det var en tyndere (okay billigere) træsort, og vi fandt ingen eksempler på farvningen ... men det ser ud til at være et problem på dyrere træsorter.

HomePod er udstyret med Apples A8 chip, der også blev brugt i iPhone 6 fra 2015. Det kan lyde lidt gammelt, men da den jo holder en smartphone kørende, er det faktisk en hel del power "kun" til en højttaler - og den sender og modtager også kommandoer til og fra skyen med jævne mellemrum.

Lydpræstation

  • Fantastisk lydpræstation
  • Ingen Bluetooth-streaming eller aux-input

Lydkvaliteten i Apple HomePod er førsteklasses. Den fylder nemt rummet med en fantastisk klarhed.

HomePod kommer bedst til sin ret, hvis du placerer den mod en væg, hvorved både stemmer og instrumenter "skærer" tydeligt igennem rummet.

Vi er sikkert alle vant til at høre musik af forskellig kvalitet i løbet af en dag. Fra dårlig lydkvalitet i vores hørebøffer til tv'et. HomePod vil formentlig give mange mennesker, der ikke er "audiofiler", helt nye musik-nuancer, som de slet ikke er vant til.

Apple HomePod review

Du kan bede Siri om at læse en meddelelse, selv om  du står  i køkkenet med hænderne fulde ..

Især bassen er stærk, men lyden i HomePod er stabil og med "skarpe" lydbølger. Lytter du f.eks. til elektronica er der især en stor klarhed, mens basguitarlyde giver en lille efterklang – har du et utrænet øre, bliver du blæst væk.

Men det er en sammensmeltning af alt dette, der imponerer – at være i stand til at høre en mørk og dyb bas (en smule for mørk til tider), mens du samtidig forkæles af krystalklare vokaler på toppen er en dejlig oplevelse.

Nogle gange kan du opleve, at tingene bliver blandet sammen. Basguitaren kan lyde en smule mudret eller lyden af en violin kan overstyres, men sammenlignet med en billig højttaler er kvaliteten her milevidt foran.

HomePod kan spille højt. Spørger du Siri, lyder svaret "er du helt sikker på, at du vil spille for fuld lydstyrke". Og er der lydeffekter på et spor, hvad enten det er vandstråler, regn eller en faux-vinyl lyd, er sprødheden igen fantastisk.

Faktisk er lydkvaliteten så god, at den største kritik, vi kan komme med, er lydkapaciteten på selve højttaleren, og hvordan du interagerer med den. At sige "Hej Siri" igen og igen for at opnå et resultat er irriterende, og hvis du er i et rum med andre, skal du have dem til sænke stemmen for ellers bliver deres ord let samlet op med det resultat, at tilfældige sange bliver afspillet.

Apple HomePod review

Bunden af højttaleren er på det eneste sted, du finder et Apple-logo.

Det ville have været rart, hvis HomePod på en eller måde gemte dine nøglesætninger. Sammenligninger man HomePod med den nye Amazon Echo og Sonos One, slår den nemt begge. Den simple opsætning kommer som sendt fra himlen, og lyden fra Apples højttaler er den mest ekspansive og klare ... det føles, som om et hav af oplysninger strømmer direkte ind i dine ører.
Hvad lydkvalitet angår har Amazon Echo den dårligste af de tre, men den er ikke helt forfærdelig. Isoleret set er den fin, og det samme gælder prisen. Men HomePod sætter den til vægs.

Sonos One er forståeligt nok meget tættere på HomePod, når det kommer til lydpræstation, men den er ikke helt så godt. Den eneste måde, vi kan beskrive lyden på, er, at den er mere "snæver". Lydstyrke og bredde matcher simpelthen ikke Apples indsats.
Dermed ikke sagt at Sonos Ones lydkvalitet ikke er meget klar og stemningsfuld – det er den uden tvivl, men der er bare mere power og dybde i HomePod.

Nu bevæger vi os videre til, hvordan du rent faktisk lytter til musikken på HomePod, og der er et lille aberdabei. Du skal bruge et Apple Music-abonnement medmindre du bare vil streame fra din iPhone – og selv det kan kun gøres ved hjælp af AirPlay.
Vi siger "kun", fordi du ikke kan streame fra Bluetooth til HomePod. Det er ikke et stort problem, hvis du kun vil afspille lyd fra et Apple-produkt, men hvis du har noget andet, der kan bruges til at streame Bluetooth-musik, så har du et problem.

Du kan altså heller ikke bruge førsteklasseslyden fra HomePod til at afspille dine egne cd'er eller din vinylsamling, hvis du er hoppet med på den trend.
Vi kan godt forstå argumentet om ikke at tilbyde Bluetooth-streaming, selv om der er mulighed for Bluetooth-tilslutning. Det gør det muligt for HomePod at "snakke" med andre smart-hjem enheder, men at der ikke er en aux-indgang er en forspildt chance.


Ovenstående taget i betragtning, hvordan får du mest muligt ud af din HomePod? Svaret er Apple Music. Det betyder, at du i princippet skal betale for et måneds-abonnement for at fortsætte med at bruge din nye højttaler.

Apple HomePod review

Du vil næppe bruge lydstyrkeknapperne øverst på højttaleren.

Betaler du for et abonnement i forvejen, er det ikke noget problem, men er du for øjeblikket Spotify-bruger, kan du ikke bruge denne service uden først at streame den over din telefon, og det er ikke ideelt. Du kan stadig styre musikken ved hjælp af din stemme i denne tilstand, men den reagerer meget langsommere.
At du er temmelig låst til Apple Music gør det endnu mere mystisk, at Apple ikke accepterer andre formater, f.eks. Tidal, da HomePod er skræddersyet til den form for high-end lyd.
Måske ser vi det i fremtiden? Eller måske synes Apple, at lyden er god nok, som den er, og den er virkelig enestående.
Men det trækker ned, at man kun kan bruge Apple Music og peger blot i retning af, at du skal være dybt integreret i Apple-økosystemet for at få det fulde udbytte af HomePod.

Apropos fremtiden. Når Apple lancerer AirPlay 2 senere på året, vil du kunne forbinde to HomePods for at få stereolyd. Vi har set en kort demo af dette, og det lyder godt. Kvaliteten var lige så høj, men  nu bare mere spredt mere ud.
Med AirPlay 2 kan du også sprede din lyd til andre højttalere – ikke bare HomePods – og andre AirPlay 2-aktiverede enheder rundt om i huset.

Vi prøvede det med Apple TV, og selvom lyden var strålende, måtte vi hver gang dykke ned i indstillingerne for at fortælle tv'et, at det skulle afspille lyden gennem højttaleren. At have to HomePodsflot placeret på hver side af skærmen og automatisk afspille lyden fra f.eks. Netflix ville være fantastisk.