Toshiba lancerer deres første 8K-tv nogensinde

null

Alle taler om 8K-tv, og Toshiba er det seneste mainstream-mærke til at afsløre en ultra HD-model, som firmaet netop annoncerede under deres konference på IFA 2018-messen i Berlin.

Med en klarhed, der er fire gange så stor som i de 4K-modeller, du måske er blevet vant til i de seneste år, siges det nye tv fra Toshiba at levere skarpere og bedre definerede billeder end nogensinde før.

(OBS. Nogle links kan være på engelsk).

Hvad er 8K-tv?

8K-tv er det klareste billede, der tilgængeligt lige nu, takket være en tættere koncentration af pixels end den, du finder i 4K- og Full HD-modeller. Det kræver en større skærmstørrelse (den nye Toshiba-model kommer i 65 tommer), hvilket giver mulighed for over 33 millioner pixel pr. skærmbillede. Og det gør det ganske enkelt umuligt at skelne de enkelte pixels.

Man refererer sommetider til denne opløsning som 4320p - på samme måde som Full HD også er kendt som 1080p - hvilket betyder, at 8K giver et utroligt defineret billede.

Velkommen til 'Smart Loungen'

Toshiba har sat sig for at "genetablere tv'et som en underholdnings-hub i sig selv" ved at tilbyde det, firmaet kalder "Smart Lounge-oplevelsen".

Funktionerne omfatter en fjernbetjening, der giver dig mulighed for at gennemse kanaler uden at forlade det, du allerede ser, samt dedikerede knapper til streamingtjenester som Netflix, hvilket betyder, at du kan skifte fra traditionelt tv med et enkelt klik.

Toshiba har endnu ikke bekræftet priser og tilgængelighed for deres nye 8K-tv. Men priserne på de 4K-tv, der er på markedet nu, varierer fra cirka 4.000 kr. i den lavere ende til over 25.000 kr. for mere avancerede modeller - og vi forventer, at den nye model langt vil overstige det øvre prisniveau.

IFA 2018 er Europas største teknologi-messe. TechRadar-teamet er i Berlin for at bringe dig alle de seneste nyheder og de første hands-on indtryk af nye telefoner, ure og andet godt, efterhånden som de bliver annonceret.

  • IFA 2018 er Europas største teknologi-messe. TechRadar-teamet er i Berlin for at bringe dig alle de seneste nyheder og de første hands-on indtryk af nye telefoner, ure og andet godt, efterhånden som de bliver annonceret.