Sony undersøger muligheden for at droppe kanten på de kommende Xperia smartphones

Sony oplyser, at firmaet er i gang med at undersøge muligheden for helt at droppe kanten rundt om skærmen på fremtidige smartphones, men de giver ingen garantier for, hvornår det sker.

Informationen kommer fra et interview på Sonys egen hjemmeside, hvor chefen for Sonys produktudvikling, Ichino, forklarer hvorfor Sony ikke i samme grad som konkurrenterne forsøger at gøre kanten om skærmen mindre og mindre.

Groft oversat siger Ichino: "Vi forstår ganske udmærket behovet for at gøre kanten mindre, så skærmen kan blive større, men da vi lægger meget vægt på brugeroplevelse og håndtering, så ønsker vi at bibeholde disse vigtige ting, samtidigt med, at vi øger skærmstørrelsen."

Ichino gør også opmærksom på, at Sonys nyere mobiler - eksempelvis Xperia XZ2 og XZ2 Compact - har fået reduceret kanten foroven og under skærmen.

Det er dog ikke lykkedes at få samme lækre design som konkurrenter såsom iPhone X, OnePlus 6, Huawei P20 Pro og LG G7 ThinQ.

Funktion mod features

Ichino forklarer, hvorfor Sony ikke har travlt med at reducere hele kanten rundt om skærmen - samt indføre "hakket" foroven i skærmen - som alle de andre topmodeller på markedet.

"Vi er bange for, at det vil gå ud over billed- og lydkvaliteten, ligesom antennefølsomheden kan blive forringet".

Ichino, Head of Product Planning

 

"Hvor meget man øger skærmstørrelsen er et spørgsmål om holde det op imod kvaliteten af andre funktioner, og vi tror på den totale brugeroplevelse. Hvis man roder for meget med det område, der er brug for til kamera, lyd, antenner og så videre, så kan det forringe produktet."

Det fremgår tydeligt, at Ichino holder øje med udviklingen af de tyndere og tyndere kanter omkring skærmen, og han giver da også en smule håb til de Sony-brugere, der gerne ser, at skærmen kommer til at fylde mere på fremtidige produkter.

"Selvfølgelig vil vi fortsætte med at udvikle vores produkter på dette område, og det vil ske ved at fastholde brugeroplevelsen samtidigt med, at vi udvikler nye teknologier.

Via PhoneArena

John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.