Samsungs Galaxy S10 Plus får måske hele fem kameraer

null

Samsung Galaxy S10 Plus kommer ikke på markedet før engang næste år, men det er vel aldrig for tidligt med et godt rygte. Ifølge den seneste saftige læk, som er rapporteret af den koreanske hjemmeside The Bell, kan det kommende flagskib få så mange som fem kameraer. 

På baggrund af tidligere rygter om, at Samsungs Galaxy S10 lanceres i tre modeller, og at den eksklusive Galaxy S9 Plus-efterfølger efter sigende får et tredobbelt bagkamera, antages det nu, at forsiden af mobilen får en dual kamera-løsning.

Det ville ikke være den første af Samsungs mobiler, der prale af et selfie-kamera med to linser - den nylige Galaxy A8 har også to kameraer på forsiden, så brugerne kan sløre baggrunden på deres selvportrætter og give dem bokeh-effekter.

I dette tilfælde blev implementering kun brugt til fotografiske formål, men kan S10 Plus' ekstra kamera i givet fald tænkes at skulle bruges til noget andet? Samsung har ledt efter metoder til at forbedre ansigtsgenkendelse på deres telefoner - i et forsøg på at bringe dem op til samme standard som Apples avancerede Face ID-teknologi. Så kunne det ekstra kamera mon tænkes at være et skridt i den retning?

Vi får det sandsynligvis ikke vide med sikkerhed før i starten af næste år, men Galaxy S10 er allerede blevet tippet til nogle store opgraderinger, så forvent at høre mere om, hvad der kan være i vente for S10 Plus i løbet af de kommende måneder.