Samsung Galaxy Note 9 er her endelig

Den officielle Samsung Galaxy Note 9 lanceringsdato blev den 9. august. Afsløringen fandt sted i Brooklyn i New York kl. 17.00.

Opdatering: Samsung Galaxy Note 9 blev lanceret i går, og vi arbejder i øjeblikket på en anmeldelse af telefonen. Så hold dig opdateret på vores site.

Det er den næste store Android-smartphone, der blev lanceret og med lanceringen den 9. august kom den nye Galaxy Note-phablet tidligere end sidste år – tidligere har disse annonceringen fundet sted i slutningen af august.

Nye Note-enheder er altid ensbetydende med "big news", for det er en kraftfuld Android-enhed med en stor skærm og en handy S Pen, der rammer markedet. Rygterne om en "in-screen" fingeraftrykslæser ved vi endnu ikke om passer – måske en smule forhastet med tanke på, at telefonen lander tidligere end forventet.

Vi kommer sandsynligvis til at se Bixby 2.0 og et forbedret kamera – måske med HDR-videofunktion, som var fraværende på Galaxy S9 og Galaxy S9 Plus, men en funktion, der bliver fremhævet på nyere LG- og Sony-telefoner.

Vi sorterer dagligt i rygtestrømmen (der er mange rygter), og vi har gjort vores S Pen stylus klar til at erklære, hvilke rygter der er hold i, og hvilke der er ren og skær ønsketænkning.

Det kunne tyde på, at også Samsung er blevet en smule begejstret, for de har allerede gjort klar til supportsider på en enhed med model-ID: SM-N960F/DS – som altså forventes at være Note 9 i Finland, Norge, Frankrig og Danmark.

Her er alt, hvad vi ved om Samsungs ekstra-store-Android-telefon indtil videre.

Kort og godt

  • Hvad er Note 9? Samsungs næste flagskibs-phablet
  • Hvornår bliver Note 9 annonceret? 9. august 2018 i New York
  • Hvornår kan man købe Note 9 ? Den 24. august 2018
  • Hvad er prisen for Note 9? Vejledende pris lyder på henholdsvis 7.849 og 9.799 kroner for udgaverne 128 GB og 512 GB lagerplads

Lancering- og udgivelsesdato

  • Galaxy Note 9 lanceringsdato: 9. august 
  • Tidligere forventede lanceringer: sidste lancering fandt sted slut august
  • Galaxy Note 9 udgivelsesdato: Rammer butikkerne den 24. august
  • Du kan allerede nu "reservere" mobilen i USA

Her er den officielle invitation til Note 9-lanceringen

Her er den officielle invitation til Note 9-lanceringen

Du kan altså få fat i Galaxy Note 9 noget hurtigere end forventet, og Samsung Unpacked-lanceringen finder sted idag. Torsdag den 9. august er dermed den officielle Galaxy Note 9-lanceringsdato. Præsentationen finder sted i Brooklyn i New York City. For at sætte det hele lidt i perspektiv, så faldt sidste års Note 8-event den 23. august. 

Et overraskende tiltag fra Samsung er, at du kan "reservere" en Note 9 på firmaets amerikanske website.

Dette website afslører også Samsung Galaxy Note 9-udgivelsesdatoen. Den 24. august lander Galaxy Note 9 i butikkerne, og det passer meget godt med de rygter, der tidligere har floreret.

Befinder du dig i England, kan du allerede nu registrere din interesse for Note 9 hos disse forhandlere. Dermed kan du være en af de første, der får fingrene i den store mobil.

Hvorfor tidligere lancering?

Samsung har formentlig haft brug at få opmærksomheden rettet mod den nye Note 9 simpelthen for at overgå iPhone X2- og iPhone 9-telefonerne, som Apple sandsynligvis vil afsløre i begyndelsen af september.

Og ja, normalt afsløres Note 9-serierne altid først, men på den tid, hvor Note-telefonerne rammer butikkerne, er hypen omkring Apples nye iPhones allerede på sit højeste. 

Det er formentlig den største årsag til, at Samsung præsenterer Galaxy Note 9 før tid. Telefonen rammer markedet i slutningen af august og allersenest i begyndelsen af september.

Pris

  • Den bliver dyr uanset hvad

Hvad angår prisen på Samsung Galaxy Note 9 er det næppe samme god nyhed, som med den tidligere lanceringsdato. Når den rammer markedet, bliver den dyr.

Den vejledende pris lyder på henholdsvis 7.849 og 9.799 kroner for udgaverne 128 GB og 512 GB lagerplads og kan altså købes i Danmark fra den 24. august. 

Så for nu skal du være tilfreds med Note 9s forgænger, hvis du vil have en mere prisvenlig telefon med en stylus. Tjek dagens bedste Galaxy Note 8 tilbud.

Se videoen herunder, hvor vi anmelder Samsung Galaxy Note 8.

Design

Samsung Galaxy Note 9 har efter sigende et par store opdateringer på vej set i forhold til Galaxy Note 8, men hvad designet angår, forventer vi ikke de helt store ændringer. En lækket annonce fra Samsung afslører, at designet på Samsung Galaxy Note 9 ikke byder på de helt store ændringer.

Foto-kilde: SamMobile

Foto-kilde: SamMobile

Ovenfor kan du se det bedste billede af Samsung Galaxy Note 9, som stort set ligner Galaxy Note 8. Billedet viser også S Pen i en slående ny gul farve, så S Pen har i hvert fald fået en makeover.

USB-C-porten, hovedtelefonstikket og S Pen-porten er der alle og er korrekte på billedet. Faktisk viser en lækket billedgengivelse af telefonens front, at der slet ikke er nogen ændringer (i hvert fald ikke foran) og knapper, sensorer og alt andet matcher Note 8.

Den ligner Galaxy Note 8. Foto-kilde: AndroidHeadlines

Den ligner Galaxy Note 8. Foto-kilde: AndroidHeadlines

Mens den lækkede video viser den gule S Pen, har vi også set andre lækkede billedgengivelser, som viser de fem farver, den nye S Pen sandsynligvis kommer i, sammen med Galaxy Note 9-etuiet.

Billederne herunder viser f.eks. den sorte og brune Note 9, som kommer med en matchende S Pen, så vi antager, at alle Galaxy Note 9-modeller kommer med tilsvarende S-pens.

Det ser ud til, at det kun er den blå Note 9, der har en S Pen i en anden farve. Foto-kilde: Android Headlines

Det ser ud til, at det kun er den blå Note 9, der har en S Pen i en anden farve. Foto-kilde: Android Headlines

Et rygte hævder, at de tre farver bærer navnene Mystic Black, Engineered Blue og Artisan Copper, men der er forlydender om, at den større 512 GB-model måske ikke kommer i kobberfarvet.

Tidligere rygter passer med designet overfor, og specielt det rygte, der viste billeder fra en fabriks CAD (computer-aided design), som du kan se herunder, og som kom fra de (den relativt troværdige) kilde @OnLeaks, der delte dem på vegne af 91mobiles, der tidligere har vist sig at have ret. 

Billederne viser et design, der ligner Samsung Galaxy Note 8, komplet med en rektangulær form, metalramme og glas bagpå. Du kan også se, at der igen er et dobbeltkamera og fingeraftrykslæseren bagpå, så en in-display aflæser virker usandsynlig.

Fingeraftrykslæseren har imidlertid fået ny plads og sidder nu kameraet og får dermed samme position som på Samsung Galaxy S9 Plus, men hvor denne telefon har sine kameraer placeret lodret, har den her viste Note 9 ser ud til at være placeret ved siden af hinanden. Andre detaljer inkluderer en 3,5 mm hovedtelefonport, USB-C-port, højttalergitter, S Pen-silo og mikrofon i bunden, slank ramme (men ingen notch) foran, strøm- og volumeknapper på venstre kant og en Bixby-knap til højre. 

Efter sigende skulle Note 9 vil være støv-og vandresistent, hvilket ikke er en overraskelse, da alle Samsungs top-end-mobiler er det.

Du kan tage et kig på billederne ovenfor, men du kan også se alle disse ting i videoen nedenfor, som stammer fra samme kilde.

Også målene på Galaxy Note 9 er blevet lækket, og telefonen har efter alt at dømme følgende mål: 161,9 x 76,3 x 8,8 mm (eller måske 162 x 76,4 x 8,8 mm) den er en smule kortere, men marginalt bredere og tykkere end Galaxy Note 8 med målene: 162,5 x 74,8 x 8,6 mm.

Så størrelsen er generelt den samme, hvilket ikke kommer som en overraskelse, da skærmen tilsyneladende også vil holde sig til de 6,3-tommer.

Som altid bør du tage disse billeder med et gran salt, men kilden er solid og billederne ser overbevisende ud. Vi har desuden set forskellige billeder, og hvad der tilsyneladende er et lækket frontpanel fra telefonen, som alle har et meget lignende design.

Og mens designet ikke har de helt store ændringer, kan de tilgængelige farver meget vel være en smule anderledes. Rygter nævner farvemulighederne blå, kobber, sølv, lille og sort. Du kan se dem nedenfor og læg mærke til, at nogle af dem er overraskende levende.

Dette er formentlig de forskellige farvemuligheder på Note 9. Credit: Hi-Tech.Mail

Dette er formentlig de forskellige farvemuligheder på Note 9. Credit: Hi-Tech.Mail

Men, mens nyere rygter matcher farveskalaet ovenfor, synes tonerne mere dæmpet, så sats ikke på, at farverne er så lyse som du ser her. Du kan se en mere dæmpet version af den lilla tone nedenfor.

Samsung Galaxy Note 9

Her er Note 9 i lilla. Credit: Nieuwe Mobiel

Vi har desuden set mere end én unboxking video af Samsung Galaxy Note 9, og den ser præcis ud som ovenfor, så hvad designet angår, er vi meget sikre.

Den anden unboxing video (nedenfor) giver os et godt billede af for- og bagside, som ligner Galaxy Note 9 selv om den ikke er bliver tændt på noget tidspunkt, og der er et par generende klistermærker, der dækker dele af bagsiden.

Selvom vi kender designet, er det muligt, at det bliver lavet i et nyt materiale, da Samsung har varemærkebeskyttet "Metal 12" et meget stærkt og let materiale.

Et andet læk hævder, at Galaxy Note 9 er støv- og vandafvisende (IP68), har iris-scanner, trådløs opladning og AKG-tunede hovedtelefoner.

Batteri

En af de helt store features ved Galaxy Note 9 kan være en lang batterilevetid, da Samsung selv har "reklameret" for dette, som du kan se i videoen nedenfor. 

Mens denne teaser ikke nævner noget om, hvordan den lange batterilevetid kan opnås, har vi en god ide takket være et læk fra den kendte "leaker", Eldar Murtazin, som for nylig skrev på Mobile-Review. Her giver han et væld af oplysninger om Samsung Galaxy Note 9, og han afslører bl.a.,  at telefonen tilsyneladende kommer med et 4,000 mAh batteri.

Det harmonerer meget godt med nyere rygter, der enige i, at telefonen formentlig har en kapacitet på 4.000 mAh   det er nye højder for en Samsung flagskibsenhed.

Og det selv om en kilde har sagt, at Note 9 kan have et batteri på 3,850 mAh, hvilket ville være meget større end 3,300 mAh som på Note 8, men kun en anelse større end 3,500 mAh, som vi finder på Samsung Galaxy S9 Plus.

Ydeevne og lagringsplads

Galaxy Note 9 vil formentlig ramme markedet i tre udgaver en med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads, en med 8 GB RAM og 256 GB lagerplads og en med 8 GB RAM og 512 GB lagerplads.

I en lækket annonce fra Samsung fortæller firmaet, at dette er den første telefon fra firmaet, som kan have op til 1 TB lagerplads. Det er muligt, at en version vil have 512 GB intern hukommelse og 512 GB ekstra lagring takket være microSD-indgangen.

Credit: SamMobile

Credit: SamMobile

Et andet rygte påstår at telefonen kommer i tre forskellige størrelser og koreanske brochurer, der foreslår, at den kommer i udgaverne 64 GB, 256 GB og 512 GB.

Normalt er de største varianter forbeholdt Sydkorea og Kina, men en anerkendt kilde hævder, at Note 9 512GB-modellen kommer til Europa, sandsynligvis også England, mens en lancering i USA stadig er uklar.

Rygterne om 512 GB har fået ekstra liv på grund af en Samsung video-teaser, der peger i retning af mere lagringsplads i den nye Galaxy Note 9.

Alle modeller vil formentlig havde en indgang til microSD-kort, og det meste af verden vil få et Exynos-chipsæt, mens USA og Sydkorea får et Snapdragon-chipsæt.

Samsung Galaxy Note 9 har også fået forudsigelige høje point i benchmarktest, der kunne tyde på, at den har et Snapdragon 845-chipsæt, 6 GB RAM og kører Android 8.1. Det er med andre ord de samme specifikationer som den amerikanske version af Galaxy S9 Plus. Den er siden blevet testet igen og denne gang med endnu bedre resultater.

Der har også været tale om, at Samsung presser konfigurationen helt op til 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.

I mellemtiden viser en lækket video Galaxy Note 9 med 6 GB RAM og med 64 GB lagerplads.

Men der er rygter om, at Samsung arbejder på et Exynos 9820-chipsæt. Det kunne i givet fald betyde hurtigere hastigheder eller - mere sandsynligt i vores optik - mulighed for HDR-videooptagelse.

Denne funktion understøttes allerede af Snapdragon 845, men er mærkbart fraværende på alle S9-enheder over hele linjen, sandsynligvis fordi Exynos 9810 ikke understøtter. Med nye Android-telefoner, som f.eks. Sony Xperia XZ2, der har HDR-videooptagelse, har Samsung noget at indhente. 

Passer det kan Note 9 være ekstrem kraftfuld (credit: Geekbench)

Passer det kan Note 9 være ekstrem kraftfuld (credit: Geekbench)

Og der er tegn på, at den   eller i det mindste at nogle versioner af Galaxy Note 9 måske vil anvende Exynos 9820, da telefonen tilsyneladende er benchtestet med det chipsæt og har scoret meget høje point, om du kan se på billedet ovenfor.

Skærm

Ser vi på Murtazins påstande, så vil Note 9 tilsyneladende også have en Super AMOLED-skærm, som kan blive lidt lysere, end vi så i Note 8-serien. Vi har også set en unboxing video, som viser hele liste over specifikationer. Vi ved endnu ikke om de passer, men hvis de gør, kan du forvente, at Samsung Galaxy Note 9 har en skærm, der er 6,3-tommer, hvis du måler den fulde rektangel eller 6,2-tommer med de afrundede hjørner. Den er også opført som en QHD + Super AMOLED-skærm.

Men på æsken her vises andre mål, som du kan se på billedet herunder, og Samsung hævder, at Galaxy Note 9-skærmen måler 6.4" og tilbyder QHD+ Super AMOLED.

En russisk æske viser Note 9. Credit: SamMobile

En russisk æske viser Note 9. Credit: SamMobile

Kameraer

Når det kommer til kameraerne på Samsung Galaxy Note 9 hævder et læk, at telefonen har dobbeltkamera med 12 MP bagpå og ét 8 MP-frontkamera.

Det stemmer meget godt overens med andre oplysninger, og hvad der umiddelbart ligner en anden æske, vi har set. Her er også dobbeltkamera (12 MP) og ét 8 MP frontkamera.

Murtazin hævder, at Galaxy Note 9-kameraet har en variabel blændefunktion, som vi også har set det på S9-serien og at optisk stabilisering ser ud til at blive forbedret.

S Pen

Vi har hørt rygter om, at S Pen muligvis kommer med nogle store opgraderinger, og den vigtigste er tilføjelsen af Bluetooth. En kilde hævder, at du låse Note 9 op med pennen, mens en anden kilde hævder, at du kan pause og afspille sange med S Pen   og bruge den som selvudløser med lang rækkevidde.

Vi har for nylig set firmware, der tyder på, at S Pen kan styre musik, betjene telefonens kameraudløser, låse telefonen op og starte apps og funktioner efter eget valg.

Fremtidige ryger

Blandt de mere usandsynlige nyheder kan vi nævne rygter der påstår, at Samsung vil gå endnu længere end en in-screen scanner med Note 9, da firmaet har taget patent på et nyt smartphone-koncept, hvor både fingeraftrykslæser og kameraet er indlejret i skærmen i et helt rammefrit design.

Men mon ikke dette er en kende for ambitiøst til en 2018-lancering.

Det kan være en ide, der er blevet brugt af Galaxy Note 9. Credit: WIPO/LetsGoDigital

Det kan være en ide, der er blevet brugt af Galaxy Note 9. Credit: WIPO/LetsGoDigital

Når det er sagt, kunne et endnu mere ambitiøst mål for Galaxy Note 9 være, at den har en bøjelig skærm. Dette er noget, Samsung har arbejdet på i lang tid, og der forlydender om, at teknologien kan lande i en telefon senere på året.

Det kan dog stadig være for sent til at blive brugt i Note 9, og Samsung vil måske ikke debutere med en sådan eksperimentel teknologi på en så stort flagskibsmodel.

Og bevæger vi os fra det ydre til det indvendige, så meddeler Korea Herald, at Samsung måske har udstyret Galaxy Note 9 med en NPU ( Neural processing unit ). Det er egentlig en AI-chip som Apple og Huawei er begyndt at bruge i deres flagskibe. Det er uklart, hvad Samsung vil bruge denne chip til, men det kunne potentielt fremskynde visse funktioner i telefonen.

Tilbud og pakkeløsninger

Et lækket billede fra en vietnamesisk Facebook-side viser Samsung Galaxy Note 9 med et par AKG Y50 BT-hovedtelefoner og et etui til telefonen sammen med andet forventet tilbehør, f.eks. en oplader.

Det tyder på, at Samsung tilbyder sin nye phablet som "Value Pack" - og altså dermed tilbyder en række "pakketilbud", der giver dig en samlet besparelse på, hvad der ser ud til at være en meget dyr enhed. 

Alt dette får du formentlig med Note 9. (credit: LeaksVN69)

Alt dette får du formentlig med Note 9. (credit: LeaksVN69)
Matt Swider