OnePlus 6 kan nu købes i pre-sale hos 3

null

OnePlus har netop præsenteret den nye smartphone OnePlus 6, som kommer til salg hos 3 den 23. maj. Men teleselskabet 3 tager allerede nu imod forudbestillinger og sælger desuden et begrænset parti af OnePlus’ nye flagskib ved en pop-up shop den 22. maj fra kl. 16 i 3Huset i København.

Teleselskabet 3 kan nu løfte sløret for, at samarbejdet med OnePlus fortsætter, og at den nye OnePlus 6 kommer til salg hos 3. Da OnePlus 5 i blev lanceret i et eksklusivt samarbejde med 3 sidste år, skabte det en kæmpe kø langs 3Butikken på Strøget, og siden da har interessen været enorm. Nu kommer det helt nye skud på stammen, OnePlus 6, og heldige OnePlus-fans kan ved 3’s pop-up event få fingre i et begrænset antal af den nye topmodel og samtidig blive forkælet med en goodiebag fra OnePlus.

”Hos 3 har OnePlus været en kæmpe succes, og siden den dag vi lancerede samarbejdet, har OnePlus ligget stabilt på top 10-listen over de mest solgte telefoner. Vi er på alle måder begejstrede over at fortsætte samarbejdet, og at vi igen kan tilbyde vores kunder de helt nye modeller fra OnePlus”, siger David Elsass, direktør for privatmarkedet.

Under sloganet ”The Speed You Need” kommer den nye OnePlus 6 med maksimal performance med en Snapdragon 845 processor. Telefonens skærmstørrelse er blevet øget til Full Optic AMOLED display i størrelsen 19:9 med glasdesign på både for - og bagside. Derudover kommer telefonen med OnePlus Fast Charge, som på en halv time giver strøm til en dags brug, dual kamera og op til 8GB RAM og 256 GB hukommelse. Alt afhængig af specifikationerne varierer kontantprisen uden abonnement fra 3.899 kr. til 5.410 kr.

Foto: Pressefoto