Ny nyheds-app fra Microsoft serverer nyheder på din mobil

Microsoft News app

Microsoft har lanceret en ny app til iOS og Android, der giver dig en endnu en måde at få vist de seneste nyheder på din telefon. Appen afløser den gamle MSN-app, og Microsoft går dermed i direkte konkurrence med Apple News og Google News, som blev lanceret sidste måned.

Microsoft News giver dig ikke automatisk et startbillede af dine interesser, som f.eks. Google News, der bruger din søgehistorik til at identificere relevante historier for dig. Men du kan bygge din egen forside med specielle temaer og få vist lokale nyheder.

Natlige nyheder

Microsoft chefredaktør Rob Bennett kalder den nye app for "dit eget personlige nyhedsrum" – men uden tastatur og kaffepletter.

Du kan slå push-notifikationer til, så du får "breaking news"-beskeder, og der er også en valgfri "mørke-tilstand", så du kan læse seneste nyt i sengen.

Har du allerede den gamle MSN-app, installeres Microsoft News som en opdatering. Hvis ikke, kan du downloade den gratis fra App Store eller Google Play Butik.

Via 9to5Mac