Ny gratis Android-app fra LEGO

null

Byg din egen yndlings-LEGO BrickHeadz, lyder tilbuddet fra LEGO, der nu inviterer børn og barnlige sjæle til at lege med digitale LEGO-klodser i en ny mobil-app. Med app’en kan brugeren blandt andet bygge BrickHeadz-figurer og bringe dem til ”live” ved hjælp af augmentet reality.

”Vi er konstant på udkig efter sjove måder at forbedre den fysiske LEGO-spiloplevelse på ved at blande den med digitale LEGO-spil. Den nye app er en kreativ augmentet reality-sandkasse i miniature, der har til formål at introducere børn til forskellige trin i kreativt spil,” udtaler Sean McEvoy, der er VP i Digital Games and Apps hos LEGO Group.

”Det sker ved at tilføje lag af digital kreativitet, som blandet med assisteret byggeri og indlagte smarte begrænsninger gør det muligt for børn at udforske det at bygge digitalt og sætte deres personlige præg på resultatet,” forklarer han.

App’en LEGO BrickHeadz Builder AR, som kan downloades gratis, er kun til Android og kræver på de fleste telefoner Android 8.0 eller højere.

 

Foto: Pressefoto/LEGO