Nu kommer Sonos Beam

null

For en god måneds tid siden lancerede Sonos i hjembyen Santa Barbara, USA, firmaets seneste bud på fantastisk lyd til hjemmet. Ifølge producenten er der tale om intet mindre end "verdens mest alsidige smarthøjttaler for både tv og musik", og i næste uge lander den nye soundbar på hylderne herhjemme, nærmere betegnet den 17. juli.

Beam en del af Sonos Home Sound-systemet. Det betyder, at ejere har mulighed for at tilføje to Sonos One-højttalere for surroundsound, en Sub for mere bas eller at integrere en Beam i deres eksisterende Sonos-opsætninger til flere rum. 

Ejere kan også styre Beam, som de vil - både med stemmen (når denne funktion bliver tilgængelig, og desværre ved vi endnu ikke, hvornår det sker her i Danmark), Sonos-app’en, tredjeparts-apps som Spotify, Audible, Pandora og Tidal, deres nuværende fjernbetjeninger samt smartgadgets til hjemmet, såsom kontakter på væggen og fjernbetjeninger lavet af Sonos-certificerede partnere.

Ikke overraskende er der ifølge Sonos’ topchef, Patrick Spence, noget at glæde sig til. Ved lanceringen sagde han om den nye Beam:

“I en kategori af smarthøjttalere, der i stigende grad er fyldt med teknologisk fyldstof, dårlig lydkvalitet og skjulte motiver, er Beam det bedste eksempel på, hvad der adskiller Sonos fra andre... Vi synes faktisk, at vi har skabt verdens bedste, mest alsidige smarthøjttaler.”

Sonos Beam kommer den 17. juli til en pris af 3.399 kr. Herhjemme kan den blandt andet købes hos HiFi Klubben. Apple AirPlay 2-understøttelse kommer senere i juli via en gratis softwareopdatering.

Foto: Pressefoto/Sonos