Nokia-telefoner med fantastiske kameraer kunne være på gaden snart

null

Husker du dengang et 5MP smartphone-kamera var high-end, og Nokia var førende inden for mobilfotos? Nu kan (det halve af) de tider være på vej tilbage.

HMD Global, der laver de telefoner, som nu om dage bærer Nokia-logoet, har registreret varemærket PureView, det mærke som startede med at levere nogle særdeles effektive kameraer til smartphones tilbage i 2012.

TechRadar var med, da den første smartphone, som brugte mærket, Nokia 808 PureView, blev annonceret – et imponerende 41MP-kamera boltet fast til ryggen af en enorm Symbian-drevet telefon.

Billederne var ganske rigtigt imponerende, og Nokia var fuld af lovprisning af teknologiens dyder og dens evne til at forstørre billederne uden brug af optisk zoom. Teknologien blev derefter brugt på den slankere, Windows Phone-drevne Nokia Lumia 1020, som dermed bragte den effektive billed-teknologi over på Microsoft-platformen.

Teknologien blev derefter brugt på en række modeller, og videre gennem Microsofts overtagelse af Nokia, og PureView blev det mærke, som man forbandt med high-end kameraer på smartphones, selv da antallet af megapixels faldt fra 41MP til 8MP, og demonstrerede at det ikke altid var nødvendigt med høje MP-tal på en smartphone.

Slaget genoptages 

Når vi springer frem til 2018, må vi konstatere, at megapixel-krigen er tilbage – Huawei’s 40MP-sensor (en af tre) på den imponerende P20 Pro leverer nogle af de bedste smartphone-fotos overhovedet i 2018, og HMS Global ser ud til at være klar til at kaste sig ind i kampen.

Varemærket kunne selvfølgelig også vise sig at være uden betydning – HMD har også rettigheder til navnene Asha og Xpress-On fra Nokia, som de ikke har gjort noget med endnu. Vi ved heller ikke, om mærket har licenseret den underliggende PureView-teknologi, som gjorde de tidligere Nokia-kameraer til så store successer.

TechRadar har talt med HMD Global om overtagelsen af varemærket, men fik at vide, at “der er ikke mere vi kan sige på dette tidspunkt”.

Når det er sagt, så lever Nokia-telefonerne højt på deres retro-værdi – det er Nokia 3310 og Nokia 8110 bevis på – og ved at genbruge er markant varemærke, kunne de på den måde minde brugerne om, at det tidligere så store finske mærke er tilbage i fin form. 

Fra EUIPO via NokiaMob