Mobilappen Adobe Scan konverterer fysiske visitkort til mobile kontakter

null

I en digital verden er visitkort på papir ofte upraktiske, og det er tidskrævende manuelt at skrive alle kontaktinformationer ind på telefonen hver gang. Det råder nye funktioner i Adobe Scan bod på.

Algoritmer skelner mellem taxaboner og visitkort
Adobe Scan bruger Adobe Sensei-platformen til hurtigt at genkende visitkortet, du vil scanne. Via en sofistikeret algoritme kan Adobe Scan fx kende forskel på, om det er et visitkort eller en taxabon, du er ved at scanne.

Trækker data ud og fjerner din tommelfinger
Når visitkortet er scannet, kan Adobes avancerede teknologi trække teksten fra visitkortet og gøre den genanvendelig og søgbar i en sikker PDF. Appen kan tilmed fjerne uønskede elementer i fotoet - fx hvis din finger er kommet med i billedet, fordi du har taget fotoet, mens du havde visitkortet i hånden.

Genkender e-mails - men ikke ud fra @'er 
Adobe Scan kan desuden kende forskel på navne, telefonnumre, adresser og e-mails på visitkort. I forhold til e-mails er det ikke ”@”, der genkendes, men derimod endelser som ”.com” ”.org” eller lignende. Ved at benytte forskelle identifikationsmønstre kan appen med høj sikkerhed kende forskel på e-mails og navne.

Appen fungerer på engelsk, men andre sprog tilføjes senere.

Se en video af, hvordan appen digitaliserer et fysisk visitkort

Læs mere i dette blogpost eller download selv Adobe Scan.