Microsoft giver Outlook til Windows og online en modernisering

null

Microsoft har afsløret en række ændringer til deres email-program, og det gælder både Office-udgaven og deres webmail-tjeneste, Outlook.com. Målet er at gøre Outlook nemmere og mere intuitiv at bruge.

Outlook-programmet til Windows, som er en del af Microsoft Office, vil snart have et mere strømlinet Bånd i toppen af programmets brugerflade. For de, der har været frustreret over den rodede bjælke, som ofte skjuler nyttige værktøjer og funktioner, når man har brug for dem (her taler vi af erfaring), vil dette skridt blive godt modtaget.

Mappe-ruden har også fået en tur, så det nu er nemmere at bruge mapper, når man arbejder, hvilket er nyttigt for dem, der kan lide at have styr på deres inbox. Nye meddelelser vil også blive nemmere at spotte og læse, med større overskrifter og mindre brevhoveder i læsefeltet, så der er mere plads til selve indholdet. Det skulle også blive hurtigere og nemmere at svare på emails.

Kalenderen i Outlook bliver også forbedret, så det bliver nemmere at tilføje mødedeltagere, og Outlook vil også være i stand til at tjekke, hvilke mødelokaler, der er ledige i ens organisation.

Web-forbedringer 

Outlook.com-hjemmesiden bliver også forbedret med et søgefelt, der bliver mere brugbar ved at markere personer, som man jævnligt kommunikerer med. Der er også blevet tilføjet en ny fane, som gør det hurtigt og nemt at finde bestemte filer, så man ikke skal bladre igennem en masse emails for at finde en bestemt vedhæftet fil.

Outlook.com får også 'smart replies', hvor den foreslår et udvalg af hurtige svarmuligheder til emails ud fra deres indhold, som man så kan sende med et enkelt klik – Google har i længere tid haft en tilsvarende mulighed.

Kalenderen i Outlook.com får også funktioner, der svarer til Windows-udgaven af programmet, det gælder for eksempel muligheden for at tjekke mødelokalersamt nye ikoner der giver hurtige og overskuelige oplysninger om kommende begivenheder.

Det er alt sammen nyttige funktioner til de to udgaver af Outlook, og det viser at Microsoft er ivrige efter at holde deres tjenester konkurrencedygtige i forhold til populære alternativer, som Thunderbird og Gmail.