iPad Pro 2018 låner sandsynligvis nogle af iPhone X's smarte features

null

Rygterne om en kommende iPad Pro-lancering er taget til i de seneste måneder, og nu virker det mere sandsynligt end nogensinde, at 2018-versionen af den professionelle tablet fra Apple kommer til at ligne en stor iPhone X.

Frem til iPhone X havde alle displays på iPhones og iPads firkantede rammer, men iPhone X introducerede et display med afrundede hjørner, så det matchede krumningen på selve mobilen.

Da 9to5Mac gravede ned i iOS 12-betaen til udviklere, fandt de hvad der ser ud til at være en visuel maske, som bruges til at runde hjørnerne af brugergrænsefladen. Den bærer kodenavnet "J3XX", som i selv peger i retning af 2018-udgaven af iPad Pro.

Det alene tyder kraftigt på, at iPad Pro'en vil følge i iPhone X's fodspor og få afrundede hjørner på displayet.

(Obs. Nogle links kan være skrevet på engelsk).

iPad Pro ... X?

Når du lægger opdagelsen af denne UI-maske til rygterne om, at 2018-udgaven af iPad Pro vil understøtte Face ID, så virker det mere og mere sandsynligt, at dette års model ikke vil have en Home-knap, og at den får kraftigt reducerede kanter.

9to5Mac har afdækket flere saftige hints, der understøtter dette rygte, i form af to små ikoner i en batteriforbrugs-diagnostik. De to små ikoner ser ud til at vise både en nuværende iPad med prominente kanter samt en Home-knap - og en fremtidig model, der mangler begge dele.

Kilde: 9to5Mac

Kilde: 9to5Mac

Vi forventer at høre mere om den kommende iPad Pro på den forventede iPhone XI-lancering i starten af september, men i mellemtiden kan du følge alle de seneste nyheder, læk og rygter om iPad Pro her hos TechRadar.