Hvad skete der med VR på Xbox One X? Vi forsøgte at finde ud af det

null

Microsoft havde den store godtepose med til publikum under deres præsentation på E3 2018. De tog fat på elefanten i rummet - forskellen mellem Xbox og PlayStation i antallet af eksklusive titler - ved at annoncere overtagelsen af fem nye studier, og Xbox-boss Phil Spencer løftede endda sløret for, at Microsoft har næste generation af Xbox-hardware i tankerne.

Ud fra enhver målestof leverede Microsoft en af de mest succesfulde præsentationer, vi har set her i Los Angeles indtil nu.

Og så alligevel. På trods af de 50 trailere for spil, der blev vist på scenen i The Microsoft Theater - herunder et nyt Halo-spil og Gears of War 5 - manglede der i høj grad noget; nemlig enhver omtale af virtual reality.

Det ville ikke have betydet så meget, hvis Microsoft ikke havde gjort VR-kompatibilitet til en hjørnesten i Xbox One X, der for øjeblikket er den mest kraftfulde konsol på markedet. Men da Phil Spencer annoncerede den for blot få år siden under navnet Project Scorpio, blev VR nævnt i samme åndedrag som native 4K HDR gaming.

Nu nævnes VR ikke med en lyd.

'Der er stadig udfordringer, der skal løses'

I et interview med Mike Ybarra, Xbox’ corporate vice president, fik vi endelig mulighed for at spørge, hvad der præcis skete i de to år efter introduktionen af Xbox One X, og hvad Microsoft har planlagt for VR på konsoller i fremtiden. Ybarras svar? Kort sagt, at det bare ikke er så nemt.

"Vi vil fortsætte med at investere på Windows-fronten, hvor folk er engagerede. Vores MR-enheder understøtter Steam-spil nu - jeg er vild med det, som sker der - og i hjemme i dagligstuerne er der efter min mening stadig udfordringer, der skal løses. Men vi kigger på det, og vi lytter til vores kunder og fans, men vores investeringsprofil forbliver rettet mod Windows indtil videre."

Til spørgsmålet om, hvem Microsoft måske vil tale med for at bringe VR til sine konsoller, sagde Ybarra, at han ikke kunne kommentere på det lige nu. På intet tidspunkt lød der et direkte nej til VR på konsoller - men det er sandsynligt, at der stadig vil gå en rum tid, før Microsoft er klar til at bringe nogen af sine MR-enheder (eller VR-enheder for den sags skyld) ind i stuen.

  • E3 er verdens største messe for gaming-industrien, og den er fyldt med de nyeste og bedste spil, konsoller og gaming-hardware. TechRadar rapporterer live fra Los Angeles hele ugen for at give dig de allerseneste nyheder fra eventen. Gå videre til vores særlige E3 2018 hub for at se alle de nye udgivelser og læse TechRadars verdensklasse-analyser og råd om køb af spil i det næste år.