Her er holdet der vinder VM… ifølge FIFA 18

null

Det er årets største sportsbegivenhed med 32 hold, der konkurrerer om det eftertragtede World Cup-trofæ. Men der kan kun være én vinder, og ifølge EA Sports bliver denne vinder... Frankrig.

Spiludviklerne har tætte bånd til VM. Deres store 2018 FIFA World Cup er nu tilgængelig til FIFA 18 og er i bund og grund et helt nyt spil i spillet.

Ved at bruge alle de data, EA Sports har samlet fra spiller- og holdrangeringerne i 2018 FIFA World Cup opdateringen, samt alle data fra FIFA 18, kørte spiludviklerne en simulering af turneringen - og Frankrig var de endelige vindere, efter at have besejret Tyskland i finalen. Frankrigs Antoine Griezmann stod desuden lige med Spaniens Isco i forhold til at vinde Den Gyldne Støvle, der bliver tildelt turneringens topscorer.

EA Sports har faktisk før haft god succes med deres VM-spådomme. I 2014 fik de ret i forudsigelsen om, at Tyskland ville vinde turneringen i Brasilien (på trods af, at et europæisk hold ellers aldrig havde vundet et VM på sydamerikansk jord), og de tippede også korrekt Spanien til at vinde verdensmesterskabet i 2010.

Bookmakernes favoritter

Hos de fleste bookmakere er Tyskland og Brasilien i øjeblikket fælles favoritter til at vinde World Cup-trofæet, mens Frankrig og Spanien følger lige i hælene.

EA Sports giver dig mulighed for at lave dine egne VM-forudsigelser i et online-spil, så du kan se, om dine resultater er de samme.