GreenMobility vil indtage Europa

null

Det danske firma GreenMobility er i fuld gang med at udvide forretningen til resten af Europa. Derfor har delebilsordningen slået sig sammen med teleselskabet 3, der leverer den tekniske platform og netværket, der understøtter udrulningen i de europæiske byer.

GreenMobility oplyser, at firmaet har sat sig nogle ambitiøse mål for de næste tre år: Inden udgangen af 2021 vil den grønne delebilsordning, der lige nu forsyner Storkøbenhavn med 400 elbiler, udvide forretningen og være til stede i 20 byer i Europa. Oslo bliver den første by uden for Danmark, der i 2018 får GreenMobility-biler.

”Optimal drift af vores biler sætter krav til dataforbindelsen mellem vores egne systemer – derfor har vi indgået et samarbejde med 3, der kan tilbyde det netværk og den data-platform, som spiller en vigtig rolle for os,”siger Torben Andersen, der er CEO for GreenMobility. 

Stabilt data-flow afgørende

For at gøre udrulningen så simpel som muligt, har det været vigtigt for GreenMobility at få en data- og netværksplatform, som alle de nye europæiske partnere kan bruge - og som samtidig kan integreres med selskabets egne IT-systemer. De nye GreenMobility-partnere skal nemlig selv kunne administrere el-bilerne uden om dataoperatøren; en såkaldt Internet og Things-service.

”For at udvide i Europa har det været afgørende for os at få adgang til et netværk og en dataplatform, som muliggør et stabilt data-flow mellem biler og vores eksisterende back end-systemer. Hos 3 køber vi ind i netop sådan en løsning, og det er altafgørende for os, at netværket er i top – ellers fungerer bilerne ikke. Så vi forventer, at samarbejdet med 3 bidrager til, at vi kommer godt fra start i de nye byer,” forklarer Torben Andersen.

IoT på tværs af landegrænser

Hos teleselskabet 3 har man stort fokus på at innovere og se nye muligheder i markedet. Det handler blandt andet om at udvikle platforme, som virksomheder har brug for til fremtidens Internet of Things.

”Hvis man vil klare sig godt i telebranchen, som er enormt konkurrencepræget, handler det om at forudse virksomhedernes behov. Derfor kan 3 nu tilbyde en platform, hvor virksomheder har kontrol og overblik over de devices, der er koblet på,” siger Morten Christiansen, der er 3’s CEO.

”Platformen kan fungere på tværs af landegrænserne, fordi 3 har et omfattende globalt netværk via de andre 3-selskaber og vores internationale roamingpartnere. Så vi har gjort det enkelt for virksomhederne – de kan sidde i Danmark eller lokalt og kontrollere devices verden over via samme platform – med samme dataudbyder,” forklarer han.

GreenMobility skifter nu til den nye platform i København, mens den bliver en del de nye grønne delebiler i Oslo i løbet af 2018. Indtil da får endnu flere danskere mulighed for at prøve delebilsordningen af, da alle 3-kunder, der ikke allerede er kunder hos GreenMobility, får 60 minutters gratis kørsel.

Foto: Pressefoto/ GreenMobility