Flere end nogensinde før bruger Windows 10

null

Det ser ud til, at Windows 10 fortsætter med at vokse i popularitet, for nye tal viser, at 34,92 procent af pc-brugere anvender operativsystemet. 

Tallet stammer fra Netmarketshare, en virksomhed, der følger hvilke operativsystemer folk bruger på nettet. Selv om virksomhed ikke er i stand til at afgøre hvilket operativsystem, der befinder sig i hver eneste bærbare eller stationære pc i hele verden, giver deres tal os dog en idé om, hvor godt de forskellige operativsystemer klarer sig. 

Microsoft må være glade nu, hvor Windows 10 rammer sin største markedsandel nogensinde.

Windows 7 holder fast

Men uanset Windows 10s voksende popularitet, ifølge Netmarketshare, så er Windows 7 stadig det mest populære operativsystem til pc’er.

Det kan godt være, at Microsoft må kæmpe for at overbevise Windows 7-brugerne om at opdatere, men de kan i det mindste trøste sig med, at de stadig ligger klart i front, når det handler om operativsystemer til bærbare og stationære pc’er – for 88,53 procent af alle brugerne anvender en Windows-platform. Apples macOS-operativsystemer ligger på en fjern andenplads med 8,75 procent, mens Linux kommer ind på en tredjeplads med 2,27 procent.

Det er værd at bemærke, at der er tale om statistikker fra én enkelt virksomhed. Tidligere på året kunne vi rapportere, at Windows 10 ifølge Statcounter havde overgået Windows 7 i antallet af brugere.  

Sandheden ligger nok et eller andet sted imellem de to opgørelser, men det står i hvert fald klart, at antallet af Windows 10-brugere er voksende, og at Apple, Linux and Chome OS har meget langt igen for at overvinde Microsofts dominans.  

  • Empty list

Via Windows Report